Honduras: Gadefest for Zelaya

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Christian Korsgaard

Informationsmedarbejder, MS/Action Aid, Mellemamerika

TEGUCIGALPA, 28. maj 2011: Tusindevis af honduranere har fredag aften trodset regnen og taget opstilling i området omkring den internationale lufthavn, hvor den tidligere præsident Manuel Zelaya lørdag morgen ventes at lande.

Gaderne omkring lufthavnen er lukket af, og der hersker allerede nu en festlig og forventningsfuld stemning. Først på aftenen brugte flere familier lejligheden til en hyggelig aftentur blandt boder, spisesteder og lejren af internationale pressefolk, som dækker den historiske begivenhed.

Efterhånden som aftenen skred frem og regnen tog til, kom flere og flere unge til, og selvom klokken nu har passeret midnat, triller der fortsat en lind strøm af busser til området. Mens en del af de festende har søgt ly under halvtage, i fastfood restauranter, i biler eller i medbragte telte, så har en større gruppe i selskab med højttalervogne og musik indtaget en tankstation.

Tidligere på dagen ankom repræsentanter for Venezuela, Colombia og Organisationen af Amerikanske Stater til landet, og præsident Porfirio Lobo har garanteret at befolkningen frit kan tage imod Zeleya.

Det løfte har nogle tusidner indtil nu benyttet sig af, men tallet vil uden tvivl stige betragteligt allerede når solen står op lørdg morgen. Alt er klart til at tage imod ’chefen over alle chefer’.