Honduras: Kupregeringen vil have Brasilien dømt ved den internationale domstol i Haag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Rasmussen

Mens udsendige fra det nordamerikanske udenrigsministerium og Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, gør endnu et forsøg på at genoplive de mæglingsforhandlinger, der har været så godt som stendøde i ugevis, meddelte kuppræsidenten Roberto Micheletti onsdag, at Honduras vil indstævne Brasilien for den internationale domstol i Haag, oplyser det spanske dagblad El País onsdag.

Den brasilianske ambassade i Tegucigalpa har i godt en måned været rammen om den afsatte præsident Mel Zelayas liv, 24 timer i døgnet, og det er indblanding i Honduras indre anliggender, argumenteret Micheletti.

Repræsentanter for USAs udenrigsministerium mødtes onsdag både med Zelaya og Micheletti, mens OAS diskuterede de næste skridt i mæglingsforsøgene.

Valget, der er udskrevet til 29. november, fylder mere og mere i drøftelserne mellem de stridende parter.

Zelaya udskrev valgt på lovlig vis, inden han 28. juni blev kuppet. Herefter har han og hans tilhængere argementeret, at valget udelukkende kan godkendes, hvis han indsættes som præsident og sidder valgperiden ud, dvs. til slutningen af januar. EU, FN, OAS og måske USA er enige i, at der ikke i øjeblikket er mulighed for at gennemføre et retfærdigt valg i det mellemamerikanske land.

Micheletti derimod insisterer på, at valget godkendes. Kupregeringen ønsker at legitimere sig ved at gennemføre det. Men, hvis det holdes, blever det et valg, der boykottes af kupmodstanderne. Blandt dem to kandidater til præsidentposten.

USAs repræsentant i OAS Lewis Amselem skabte onsdag tvivl om den nordamerikanske posistion, og det er ikke første gang, han gør det. I et interview med BBC Mundo lagde han sig helt på linje med kupregeringen:

”Hvis OAS afviser valgresultatet uden at undersøge omstændighederne omkring valget, er det en krænkelse af honduranernes ret til selvbestemmelse.” Og på trods af, at de øvrige medlemmer er enige om, at et evt. valg skal afvises, tilføjede han, at det er OASs pligt at ”tage positive skridt til at genskabe det demokratiske liv i Honduras”.

Det hører med til den histrie, at Amselem er udnævnt af George W. Bush og af en eller anden grund ikke er blevet udskiftet af Obama-regeringen.

Mens dødvandet i mæglingsforhandlingerne fortsætter, er stemmesedlerne ved at blive trykt. De vil blive fordelt til valgstedere af det militær, der 28.juni satte Zelaya på et fly til Costa Rica. Modstandsfronten mod militærkuppet er overbevist, om at der er lagt op til grov valgsvindel.