Af Eva Rasmussen
Søndag er der folkeafstemning i Honduras, men det burde der ikke være, mener den konservative opposition.
Afstemningen handler om magt. Den liberale præsident Mel Zelaya vil genvælges. Det forhindrer den nuværende grundlov, og derfor skal der vælges en grundlovsgivende forsamling, der kan lave den om. Det spørgsmål skal vælgerne efter præsidentens mening tage stilling til søndag.
Oppositionen derimod lover bål og brand til dem, der støtter folkeafstemningen. En tidligere arbejdsminister, German Leitzelar, siger til onsdagens udgave af dagbladet La Prensa, at dem, der støtter folkeafstemningen risikerer mellem 15 og 20 års fængsel, da den er grundlovsstridig.
Landets lovgivende forsamling, Kongressen, har afvist folkeafstemningen, hvorefter regeringen har indkaldt til den, og det kan den ikke, mener Kongressen, der er gået så vidt som til at bede Organisationen af Amerikanske Stater om at holde sig væk som valgobservartør.
Der er præsident-, kongres- og kommunalvalg i november. Mel Zelaya har i sin tid som præsident gang på gang overrasket. Han er storgodsejer og førte en traditionel reaktionær valgkamp.
Men, efter sejren gjorde han et helhjertet forsøg på gennem en licitation at skaffe billigere olie til det fattige mellemamerikanske land. Så oprettede han diplomatiske forbindelser med Cuba, og på et nyligt møde i Organisationen af Amerikanske Stater var han en varm fortaler for, at USA skal ophæve blokaden.
Endelig, og det var under Bush – regeringen, tog han initiativet til, at Honduras kom med i ALBA, det bolivianske handelsalternativ, som Venezuelas præsident Hugo Chávez har taget initiativet til.
ALBA er et forsøg på at fremme syd-sydhandelen for at dæmme op mod først og fremmest USAs økonomiske dominans over Latinamerika.
ALBA-landene er Venezuela, Bolivia, Cuba, Nicaragua og Honduras –og lidt på sidelinjen Ecuador.
