Kommentar af Eva Rasmussen
TEGUCIGALPA, 24. September 2009: Da Honduras kuppede præsident Mel Zelaya mandag vendte tilbage til hovedstaden Tegucigalpa og fik asyl i den brasilianske ambassade, talte han til et tusindtal af tilhængere fra ambassadens tag.
Kuppræsidenten Roberto Micheletti, der tilhører det samme liberale parti som Zelaya, svarede igen med et totalt udgangforbund. Det accepterede honduranerne ikke, og tidligt torsdag morgen stødte militær, politi og demonstranter sammen. Resultatet var, ifgl. Zelaya, tre dræbte, men det er ikke bekræftet fra anden side.
Få var forberedte på udgangsforbudet, så det begyndte efterhånden at blive småt med drikkevand og mad. Fattige køber ind i små portioner og har ikke en fryser, der næsten ikke kan stoppes med mere.
Supermarkederne svarede imidlertid med lukkede døre, måske fordi de ikke havde varer på hylderne, måske fordi de var bange for massive røverier. Så sulten og tørsten fortsætter i det mellemamerikanske land.
Længere mod nord, i New York er der imidlertid fremskridt. Der er ifgl. det spanske dagblad El País bred opbakning bag brasiliens forslag om at sætte den kristiske situation i Honduras på dagsordenen i FNs sikkerhedsråd.
Samtidig har den spanske udenrigsminister Miguel Ángel Moratinos meddelt, at EUs ambassadører i Honduras vender tilbage til det kriseramte land. Det samme gør generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske stater, José Miguel Insulza, selvom de facto regeringen har fortalt ham, at han ikke er velkommen. OAS smed Honduras ud umiddelbart efter kuppet.
Men, diplomatiske frem- og tilbagetræk tager tid. Imens overlever de fattige honduranere, som andre fattige mellemamerikanere. Venner, naboer og familier rykker tættere sammen og deler det, de har. Nogle er så heldige, at de har småbønder i familien, andre går på lossepladserne for at finde noget spiseligt.
