Honduras: Zelaya skaber uro i modstandsfronten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kommentar af Eva Rasmussen
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion

Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, indledte søndag sit 41. årsmøde i El Salvadors hovedstad San Salvador. For første gang i næsten 2 år med Honduras som fuldgyldigt medlem og efter en lidt turbulent optakt.

Lørdag protesterede omkring 200 aktivister fra den hondaranske modstandsfront på en central plads i San Salvador mod at OAS har sagt ja til, at Honduras genindtræder i organisationen. Landet blev eksluderet efter et militært støttet statskup 28. juni 2009.

Årsmødets hovedtema er latinamerikaneres sikkerhed, og det er netop den, modstandsfronten mener, at OAS krænker ved at åbne døren for Honduras – uden at der har været et retsligt efterspil efter de politiske mord og forfølgelser, der fandt sted under og efter kuppet og som stadig finder sted i dag.

Aftalen om Honduras genoptagelse blev til på initiativ af Venezuelas præsident Hugo Chavez og Colombias Juan Manuel Santos.

Den indebærer, at den kuppede præsident Mel Zelaya kunne vende hjem fra sit eksil i Den Dominikanske Republik. Han skrev sammen med den nuværende præsident Porfirio Lobo under på aftalen, der sikrede, at han frit kunne rejse ind i Honduras, og at Honduras kunne genindtræde i OAS.

Zelaya er den øverste leder af modstandsfronten, og han har haft symbolsk betydning som en samlende skikkelse, mens han var til pas langt væk fra de politiske beslutninger omkring Honduras.

Han blev ifølge formanden for STYBYS, bryggeriarbejdernes fagforening, Carlos Reyes, der også er en hovedfigur i modstandsfronten, udpeget som leder for at holde på de liberale medlemmer, der var modstandere af kuppet og tilhængere af Zelaya.

Hans underskrift på aftalen med den nuværende præsident Lobo har imidlertid skabt splittelse, idet aftalen også indebærer, at modstandsfronten, der hidtil har været en bred folkelig bevægelse, skal kunne opstille som politisk parti ved næste valg.

Det er et ømt punkt, da fronten på demokratisk vis har besluttet, at den ikke skal laves om til et parti.

Zelaya brød også med frontens beslutningsprocedure, da han uden at konsultere nogen, skrev under på på aftalen med Lobo..

Det har provokeret en hed diskussion på Vos el Soberano, en webtjeneste, der giver plads til modstandsfronten, og med demonstrationen mod OAS-mødet er splittelsen i modstandsbevægelsen åbenlys.

Bliver Zelaya i den situation som leder af bevægelse, står den overover for et ideologisk slagsmål, der ikke kan undgå at svække dens gennemslagskraft..

Kun Ecuador nægtede at slutte sig til Honduras genindtræden, og landet bliver væk fra OASs årsmøde i protest mod det manglende retsopgør i Honduras.