HRW: Syrien koordinerede klorgas-angreb mod Aleppo

klorgas_hrw
Forfatter billede

Syriske regeringsstyrker gennemførte koordinerede kemiske angreb i de dele af storbyen Aleppo, som oppositionen kontrollerede, i den sidste måned af kampen om byen. Det skriver Human Rights Watch i en ny opdatering.

Menneskeretsorganisationen har talt med en række vidner og analyseret videooptagelser, fotos og opdateringer på sociale medier. Derved har Human Rights Watch dokumenteret, at regeringens helikoptere kastede klor ned over boligområder mindst otte gange i perioden fra 17. november til 13. december 2016.

Under flere af angrebene blev der anvendt flere typer ammunition. Mindst ni civile blev dræbt, heriblandt fire børn. Omkring 200 blev såret, skriver organisationen.

Angrebene fandt sted i områder, hvor regeringsstyrker planlagte at rykke fremad.

Sikkerhedsrådet bør indføre sanktioner mod højtstående ledere i kommandovejen, siger Human Rights Watch, der også opfordrer den syriske regering til øjeblikkeligt at stoppe med at bruge kemiske våben og samarbejde fuldt ud med de FN-udpegede efterforskere.

Læs hele briefingen hos Human Rights Watch