Selv om madpriserne har standset deres himmelflugt i danske supermarkeder, ser den globale fødevarekrise kun ud til at blive værre.
De humanitære organisationer søger derfor nye måder at hjælpe det stigende antal sultende og sulttruede på. Med en mere sofistikeret ”værktøjskasse” ønsker de at blive bedre i stand til at imødekomme behovene blandt verdens fattigste.
Billedet af sække med korn, der bliver distribueret til fattige hænder og sultende munde, kan i fremtiden blive suppleret af billeder af fattige hænder med mobiltelefoner i hånden og i baggrunden mobile banker, hvor de fattigste kan hæve penge til selv at købe fødevarer på det lokale marked.
Hjælp i form af kontanter er bare en af de metoder, humanitære organisationer tirsdag drøftede på et symposium i København om fødevarekrise og nødhjælp. Symposiet var organiseret af udenrigsministeriet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og FNs Fødevareprogram (WFP).
Ifølge nye tal fra Verdensbanken og WFP lever næsten en milliard i dag med kronisk fødevaremangel. En del af dem er drevet ud i sult og fattigdom som resultat af stigende fødevarepriser.
Denne dystre baggrund fik på symposiet vicedirektør fra FNs fødevareprogram, John Powell, til at kalde den aktuelle fødevarekrise for ”den største og mest omfattende krise i fødevareprogrammets 45-årige historie. For de fattigste af de fattigste, er det en katastrofe”, sagde John Powell.
De danske og internationale organisationer på symposiet diskuterede, hvordan fremtidens hjælp kan komme til at se ud. Det centrale svar på fødevarekrisen er at øge landbrugsproduktionen ikke mindst i Afrika syd for Sahara, der bliver hårdest ramt af klimaændringer og fødevarekrise. Uden investeringer har mange småbrug gennem årtier reelt stået stille.
Men den aktuelle krise kalder på andre svar, og de humanitære organisationer udtrykte på symposiet ønske om at udvikle en bred vifte af metoder, de kan vælge imellem afhængigt af den aktuelle katastrofe og de lokale behov.
Allerede nu forsøger både regeringer i Syd og humanitære organisationer eksempelvis at uddele hjælpen som kontanter, så folk selv kan købe deres mad. En forudsætning er naturligvis, at der er varer at købe på det lokale marked. Organisationerne eksperimenterer med pengedistribution via ny teknologi i form af mobiltelefoner og mobile banker.
Også andre sikkerhedsnet, som vi kender dem fra den rige del af verden, kan med fordel kopieres og tilpasses i områder med fødevaremangel. Organisationerne på symposiet havde erfaringer med skolemad-programmer, der samtidig får flere drenge og ikke mindst piger i skole.
Vanskeligheder med sanitet og hygiejne kan have afgørende indflydelse på sundheden i et område, og også den ernæringsmæssige værdi af fødevarerne har betydning.
Man kan læse mere på www.humanitarian-space.dk
