Mattias Söderberg
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han har arbejdet med fortalerarbejde i forskellige former siden 2005.
Han er oprindeligt fra Sverige hvor han også har arbejdet i både det svenske Sida (svarer til Danida i Danmark) og Landsrådet for Sveriges Ungdomsorganisationer (svarer til DUF i Danmark).
Klima er en del af Folkekirkens Nødhjælps fortalerarbejde med sult og Mattias har fulgt de internationale klimaforhandlinger siden 2007.
Siden 2012 er han formand for kilmaarbejdet i ACT alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.
Læs hans tidligere blogindlæg på Globalnyt
Følg Mattias Söderberg på Twitter: @Mattias_S
Men hvor meget skade kan han reelt gøre? Og hvor bekymrede skal vi, som tror på videnskabens opfordring til at øge klimaambitionerne, være?
Mit hurtige svar er, at den direkte konsekvens af hans klimapolitik ikke nødvendigvis bliver dramatisk, men at den indirekte konsekvens kan skabe store problemer, ikke kun i USA, men i hele verden.
De følgende dage bød på forskellige udmeldinger. Den store og kontroversielle olieledning fra North Dakota til Illinois, som blev lagt på is under præsident Obama, skal nu på tegnebrættet igen.
Protesterne breder sig
For et par dage siden afleverede en række højtstående embedsmænd deres opsigelser. Mange vurderer, at det kan blive et stort problem for Trump, da ministerierne er svære at styre uden den viden og erfaring, de centrale medarbejdere, der nu er gået, har haft.
Delstater rundt om i USA melder, at de vil arbejde videre med den grønne omstilling, og at de ikke vil ændre deres planer, selvom der kommer nye meldinger fra Det Hvide Hus.
Hvilke konsekvenser vil Trumps politik få på vores klima?
Selvom Trumps retorik er skrap og hans holdninger til klima provokerende, er det ikke sikkert, at hans politik får afgørende betydning for verdens klima. Mange lande, inklusive Kina, har meldt tydeligt ud, at de vil blive ved med at stille om til en grøn og bæredygtig udvikling.
USA er et land med store udslip, men en stor del af klimapolitikken bliver kontrolleret af delstaterne, hvor der stadig er en stærk vilje til handling. Hvis Trump vælger at trække den økonomiske støtte til FN og ulandenes klimaarbejde, vil det selvfølgelig få negative konsekvenser.
Men arbejdet med klima er en langsigtet proces, og Trump kan kun forsinke, ikke standse de mange initiativer, der allerede er i gang.
Men når det er sagt, er jeg stadigvæk bekymret. Der, hvor Trump kan skabe store problemer for vores klima, er ikke gennem hans politik, men gennem hans retorik. Når lederen af et af verdens mægtigste lande så tydeligt fornægter behovet for handling, og hvor videnskabens status som central og troværdig aktør undermineres, får de få, men stadigt eksisterende, klimafornægtere rundt om i verden medvind. De er ikke længere alene, og de vil få meget mere plads i medier og debatter.
I nogle lande risikerer vi, at de også får større indflydelse på national politik, hvilket vil forsinke og forhindre de konkrete klimainitiativer, verden har brug for.
Ved klimatopmødet i Marrakesh sidste år sendte den tiltrædende formand, Fijis præsident, en invitation til Trump. Trump blev inviteret til Fiji for selv at se og opleve klimaforandringernes konsekvenser. Jeg håber, at Trump vil acceptere invitationen. Måske vil det give ham indsigt og forståelse, som kan hjælpe ham med at skifte holdning.
Som en af verdens mægtigste mænd kan Trump gøre en forskel. Jeg håber, at det bliver for, og ikke imod, vores klima.