Den grønne omstilling kræver millioner af tons mineraler og metaller til vindmøller, solceller og elbiler. Et af de vigtige grundstoffer er litium, der er en uundværlig komponent i batterier til elbiler. Der er imidlertid kun en håndfuld lande, der leverer det eftertragtede metal til det globale marked, og derfor ønsker EU, Kina, USA og andre stormagter en sikker forsyningskæde til fremtidens grønne teknologier.
Det meste litium kommer i dag fra Chile og Kina, men Bolivia har de største forekomster af litium i verden. Trods flere årtiers intentioner er Sydamerikas fattigste land dog endnu ikke kommet i gang med at udnytte den værdifulde naturressource. Men det er måske kun et spørgsmål om ganske kort tid. I næste uge skal regeringen i Bolivia vælge et udenlandsk selskab, der skal bistå landet med at producere litium i stor stil. Og det valg kan få afgørende betydning for den grønne omstilling, også i EU og Danmark.
Der er kommet bud fra virksomheder fra hele verden, men regeringen har indsnævret feltet til seks selskaber. Heriblandt er virksomheder fra USA, Kina, Argentina og Tyskland. Det russiske selskab Uranium One, der er en undergruppe af det statsejede Rosatom, er også med i runden, men det kan blive et problem, hvis valget falder på dem, påpeger en analytiker.
”Buddet er dybt kontroversielt med Ruslands invasion af Ukraine. Energi- og minevirksomheder som Uranium One/Rosatom har en andel i invasionen, da de hurtigt er rykket ind i ukrainsk territorium for at sikre sig naturressourcer og værfter til at forarbejde dem,” skriver Joseph Bouchard i et debatindlæg på Mongabay.
Han er en canadisk analytiker, og han advarer om, at Bolivia kan blive en paria-stat internationalt, hvis det russiske statsselskab ender med at vinde udbuddet.
Uranium One og de andre selskaber i bud om at udvinde boliviansk litium
Uranium One/Rosatom: Russisk statsejet selskab, der arbejder med atomenergi
Lilca Solution/BMW: Samarbejde mellem den lille amerikanske litiumproducent Lilca Solution og den store tyske bilproducent BMW.
EnergyX: Amerikansk selskab stiftet af puertoricaneren Teague Egan
CATL: Kinesisk selskab, der har specialiseret sig i batterier til elbiler
Tecpetrol: Argentinsk energiforsyningsselskab
Fusion Enertech/ TBEA/CITIC Guoan Group: Tre kinesiske virksomheder. TBEA er et statsejet investeringsselskab, mens TBEA er producent af transfomere og andet eludstyr. Fusion Enertech producerer litium.
Kilde: Reuters
Politiske opgør har bremset Bolivias minedrift
Det globale forbrug af litium er næsten firedoblet i de seneste ti år, så der i dag bliver anvendt omkring 93.000 tons årligt.
Hvis løfterne om grøn omstilling skal indfries, vil det kræve 800.000 tons litium årligt fra 2050, lød det i en rapport tidligere i år.
Læs også: Så mange millioner tons metaller kræver den grønne omstilling
På trods af den store globale efterspørgsel er det ikke lykkedes Bolivia at skabe en industri for det værdifulde metal. De seneste årtier har der været forskellige strategier fra regeringer til at sætte skub i udvindingen, men de har været meget forskellige.
I 1990’erne forsøgte den daværende regering at skabe et privatiseret marked for at udnytte naturressourcerne. Den venstreorienterede Evo Morales, der blev præsident i andeslandet i 2006, havde derimod planer om at sikre statens rolle i udvindingen af litium. I 2017 indførte han en lov, der kræver, at det er statslige virksomheder, der står for udvinding af litium i landet. Samtidigt blev det statslige litiumselskab Yacimientos de Litio Bolivianos (YLB) oprettet.
Morales havde også indgået en aftale med det tyske selskab ACI Systems og kinesiske Xinjiang TBEA, der ville sørge for, at Bolivia via YLB ville have 51 procent ejerskab af projektet. Realiseringen af projektet blev imidlertid forsinket af lokal modstand, og aftalen faldt endeligt, da Morales blev væltet ved et kup i 2019. Den tidligere præsident har siden udtalt, at kuppet blev orkestreret, netop fordi han ønskede statslig kontrol over det eftertragtede metal.
Morales lov er stadig gældende, men den nuværende præsident, Luis Arce, har endnu ikke afsløret, hvordan den vil forene det kommende partnerskab med den lovgivning. Planen er, at udvinding skal foregå med en ny metode kaldet direkte litium udvinding (DLE). Den er mere skånsom for miljøet, og dermed kan der muligvis dæmmes op for den lokale modstand mod litiumudvindingen.
DLE og traditionel udvinding af litium
Litium findes i sammensatte kemiske forbindelser. Derfor er det en langstrakt og vanskelig proces at udvinde metallet. De to mest anvendte metoder foregår enten ved at bore i klipper eller ved at pumpe saltlage med høje koncentrationer af litium op til overfladen. I sidstnævnte tilfælde bliver saltlagen lagt til fordampning i solen for at udtørre lagen. Herefter skal der i begge tilfælde en kemisk proces til for at udskille litium.
Direkte litium udvinding er en ny metode, der skulle gøre det muligt at udskille litium mere direkte ved hjælp af kemiske processer, men den er endnu ikke afprøvet i stor kommerciel skala. Det skulle være en mere skånsom metode frem for de andre, der er energikrævende og belastende for grundvand og miljø.
Kilde: Center for Strategic & International Studies, Innopvation News Network m. fl.
Beslutningen om, hvem der skal medvirke til at producere litium i Bolivia ventes at blive præsenteret den 15. juni. Virksomhederne, der er med i finalerunden, venter med sikkerhed spændt på at høre om det endelige valg. Det samme gør regeringer rundt omkring i verden.
Forsyningssikkerhed er højt på den politiske dagsorden
Verdens stormagter arbejder med strategier for at sikre pålidelige forsyninger af fremtidens vigtigste råmaterialer. Senest har Ruslands invasion af Ukraine vist, hvor afhængige store dele af Europa har været af russisk gas. Og hvor sårbare landene derfor er, når krisen rammer.
Kina har allerede stor kontrol med mange af de vigtige råmaterialer til den grønne omstilling, og det store asiatiske land er selv en af de store producenter af litium.
Rapporten fra i år advarer om, at der fra 2030 kan blive udfordringer med forsyningen af de vigtige metaller til omstillingen. Eksperterne anbefaler derfor klare planer i EU for at sikre forsyninger med de uundværlige mineraler og metaller. Både EU og Danmark har allerede fokus på forsyningssikkerhed. Der skal anlægges “et sikkerhedspolitisk syn på vores bredere forsyningssikkerhed,” lyder det blandt andet i Danmarks nye globale strategi, der blev præsenteret tidligere i år.
EU har også en strategi for at sikre ressourcerne, som handler om at diversificere kilderne og blive selvforsynende i så høj grad som muligt. EU producerer ikke selv litium på nuværende tidspunkt, men der er projekter i støbeskeen. Der er forekomster forskellige steder i Europa, men projekterne vækker ofte lokal modstand på grund af de miljømæssige konsekvenser. Tidligere i år blev en kontrakt på udvinding af litium i Serbien eksempelvis annulleret på grund af protester.
Litium har også været et af de helt centrale spørgsmål i diskussionerne om en handelsaftale mellem EU og Chile. Forhandlere har diskuteret i årevis, og en af uenighederne handler om Chiles ønske om ikke blot at eksportere den vigtige råvare, men også selv at opbygge en fuld værdikæde med forarbejdning og produktion af batterier.
Ingen af de latinamerikanske lande med store forekomster af litium har imidlertid midler til at skabe en fuld værdikæde, der rækker fra udvinding af litium til færdige batterier til elbiler, mener Juan Carlos Zuleta, der er analytiker inden for litiumøkonomi. Derfor anbefaler han et bredere sydamerikansk samarbejde.
“Sydamerikansk virksomheder inden for minedrift og produktion, særligt fra Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia og Peru, bør etablere en strategisk alliance, ikke for at kontrollere prisen på litium og andre mineraler, men for at udvikle deres økonomier gennem skabelsen af et centralt netværk for litiumbatterier og elbiler til markederne i Latinamerika og Nordamerika,” fortæller han i et interview med den amerikanske tænketank Wilson Center.
