Det er ikke tiltrækkende at være åben, når man skal samle penge ind. ”Vi skal se professionelle og dygtige ud,” siger kommunikationschef Signe Christensen, ADRA. ”Derfor fremhæver man nok ikke alle de udfordringer, man møder i arbejdet.”
Når danske NGO’er brander sig på at være åbne, mener de at ”lægge alle kortene på bordet”.
Hvilke kort, hvornår de spilles – og hvor på bordet de lægges, er der imidlertid ikke enighed om.
For Dansk Flygtningehjælp betyder åbenhed også at afsløre, at man ikke nødvendigvis løser sine opgaver bedst muligt: ”Hvis man står i et dilemma, skal alle andre også vide det,” siger konstitueret generalsekretær, Mads Sørensen. ”Vi gør nogle ting på vores måde, men når næsten altid frem til, at jo mere åbenhed, jo bedre.”
Globalnyt har talt med ti danske humanitære og udviklingsorienterede organisationer – og fået ti svar på, hvordan en dansk humanitær eller udviklingsorganisation bør være åben.
Nogle slår på deres certificeringer og tilhørende internationale standarder. Andre kan berette, at det er svært at systematisere åbenhed. Alle peger på vanskelige dilemmaer, som mange har måttet løse på hver deres måde. Globalnyts rundspørge viser nemlig også, at danske NGO’er har vanskeligt ved at pege på nogen institution eller autoritativ person, der udmærker sig ved at kunne rådgive om åbenhed.
Et uopnåeligt ideal
Ifølge Lars Thøger Christensen, professor fra CBS, er spørgsmålet, hvordan vi navigerer i al den information og om vi forstår det. Professoren har beskæftiget sig med begrebet transparens i virksomheder og dets betydning som ideal i det moderne samfund.
”Bagved information vil der ofte ligge en eksperts vurdering af, hvordan en given problemstilling skal fremstilles, og i den proces bliver noget udeladt. Derfor vil der altid være noget, der forbliver i mørket,” siger Lars Thøger Christensen.
Samtidig er konkurrencen om økonomiske midler til driften af danske NGO’er skærpet. Det gælder om at se godt ud. Troværdighed er penge værd.
Derfor ”kommer vi i hvert fald ingen vegne ved at skjule noget,” lyder det fra ADRA’s kommunikationschef Signe Christensen. Hun peger på, at åbenhed om korruption samt følsomme emner og klager viser, hvor svært det er at lave udviklingsarbejde. ”Hvis man vil skabe forandring i svære lande, kan det skabe problemer og det er vigtigt at være åben om,” siger hun videre.
Kan åbenhed systematiseres?
Danske NGO’er har brug for at hanke op i sig selv, når det angår åbenhed. Det mener Amnesty Internationals kommunikations- og policy chef, Dan Hindsgaul:
”Jeg tror NGO’erne har været mere optaget af at forsøge at drive deres organisationer på en etisk forsvarlig måde end at forklare, hvordan de gør det.” Fremover bliver organisationerne nødt til at være mere åbne om de vanskeligheder, åbenhed medfører, mener han.
Som eksempel fremhæver Hindsgaul, at Amnesty Internationals årsberetninger har fokuseret mere på arbejdet med menneskerettigheder frem for driften i sekretariatet. Tilsvarende har man fokuseret på, hvordan pengene bliver brugt og hvad organisationen opnår med de penge. Men når Amnesty som et nyt tiltag har screenet alle sine leverandører eller har skiftet til en mere etisk bank, er dette hverken beskrevet eller offentliggjort.
Ifølge Dan Hindsgaul er det et spørgsmål om prioritering og ressourcer. Amnesty har stadig ikke fundet den rigtige formel til systematisk at kommunikere organisationens interne processer. ”Det er noget vi forsøger at inddrage i årsberetningen for 2019. Og vi vil vældigt gerne se andre gode eksempler til inspiration,” fortæller han.
Et sæt eksterne øjne
En organisation der har sat åbenhed i system, er Dansk Flygtningehjælp. Konstitueret generalsekretær, Mads Sørensen pointerer, at åbenhed kræver ressourcer i organisationen. Jo større organisation, desto flere ressourcer kræves der.
”Vi er 8.000 medarbejdere i 40 lande plus frivillige, så vi har jo medarbejdere, der kun arbejder med åbenhed, eller nogle der kun arbejder med CHS-initiativer,” siger han.
CHS står for Core Humanitarian Standard. Det er et sæt på ni internationalt anerkendte standarder for humanitært arbejde.
”Derfor er der altid nogle, der husker os på at være åbne og transparente, så vi gør, som vi siger. Det spreder sig i organisationen og sikrer, at vi lever op til vores værdier om at være åbne og ærlige.”
Professor Lars Thøger Christensen pointerer, at kravene til transparens er konstant skiftende og afhænger af branche og forventninger fra offentligheden. Derfor lyder hans råd til de danske NGO’er: ”Hold øje med, hvad kravene er på nuværende tidspunkt i verdenshistorien og sæt ressourcer af til at tage sig af det, gerne proaktivt, så man kan undgå ødelæggende kritik.”
I forberedelsen til dette fokus på danske NGO’ers evne til åbenhed har Globalnyt talt med Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Oxfam IBIS, Caritas, Mission Øst og ADRA. Alle vægter åbenhed højt.