De fire kameraer der er sat op til livestreaming zoomer ind på den lille scene i Globalt Fokus’ sal, hvor sekretariatschef Mette Müller tager imod. På de grønne stole foran sekretariatschefen sidder repræsentanter for civilsamfundet, politikere og andre interesserede, der er mødt op for at deltage i paraplyorganisationens debat, der skal sættes fokus på implementeringen af Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, som blev vedtaget i sidste sommer.
Den sidste uges begivenheder får lov at sætte scenen og taler perfekt ind i temaet for eftermiddagen: Demokrati og menneskerettigheder.
”I disse dage ser vi international solidaritet og folkeligt engagement blomstre. Kampen for at understøtte demokratiske kræfter og universelle menneskerettigheder har fået fornyet energi blandt danskerne og andre europæiske befolkninger. Det giver håb,” siger Mette Müller i sin velkomsttale med henvisning til krigen i Ukraine.
”Vi håber, at dette fornyede engagement vil sprede sig og leve videre gennem udviklingssamarbejdet og humanitære indsatser i andre dele af verden, hvor krig og konflikt er daglige udfordringer. I lyset af det, er dette arrangement kun endnu mere relevant. ”
Mål på demokrati mangler
Først lidt baggrund:
Der var stor enighed og opbakning på tværs af politiske skel og i ngo-miljøet, da Danmark i sommer præsenterede sin nye udviklingspolitiske og humanitære strategi. ‘Fælles om verden’, hedder den, og fælles stod kræfterne bag.
I strategien er visionen for Danmarks udviklingspolitiske arbejde illustreret som et hus. Det overordnede mål – husets tag – lyder ”en mere tryg og bæredygtig verden fri for fattigdom”.
Husets to sider består af henholdsvis et ønske om at ”skabe håb og hjælpe flere bedre, hvor det er sværest” og at ”gå forrest i kampen for klima, natur og miljø”. Husets fundament og altså det, der skal bære hele visionen og udviklingsarbejdet, er ”demokratiske værdier og menneskerettigheder.”
Siden har visions-huset stået igennem et stormvejr, efter regeringen fremlagde sit finanslovsudspil til, hvordan strategien skulle omdannes til regulær politik. Her hed det, at regeringen ønskede at reformere udviklingsbistanden og kogte derpå huset ned til to søjler: 1/ Klima, miljø og den grønne dagsorden og 2/ Nærområder, migration og skrøbelige stater.
Det mødte heftig kritik – for hvad blev der af kampen for at nedbringe global fattigdom? Hvor kom det overvældende fokus på migration fra? Og hvorfor blev der ikke afsat ekstra penge til klimatilpasning og -omstilling, når det nu var en hovedprioritet?
Læs også: ”Udviklingssamarbejdet underlægges reelt udlændingepolitikken”
Flere kritiske røster – både blandt forskere, civilsamfundsaktører og politikere – pegede på, at det, der blev fremlagt som en reform af udviklingspolitikken, snarere lignede et udsalg eller en sløjfning af hidtil centrale, ufravigelige principper som et fokus på fattigdomsbekæmpelse og langsigtet bistand.
Læs også: Finanslovsforslag i udviklingsregi: Reform eller udsalg?
Ikke desto mindre er strategien nu, en vedtaget finanslov senere, ude at arbejde, og som optakt til dagens møde har Globalt Fokus rettet blikket mod den del af strategien, der er blevet snakket mindst om: Fundamentet.
For mens der for de to søjler – skrøbelighed og klima – er opsat et væld af konkrete målsætninger, halter det gevaldigt for demokratiområdet. Og det vil Globalt Fokus gøre op med.
”Det er stærkt, at demokrati og menneskerettigheder er vores fundament, men det betyder også, at vi kontinuerligt skal tage stilling til, hvad det så betyder i praksis. Vi er nødt til at være ambitiøse og nytænke, hvis vi skal gå forrest i den her kamp,” sagde Mette Müller, da hun officielt overrakte udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) Globalt Fokus’ bud på en køreplan, dokumentet ’Et styrket fælles fundament’.
Over de sidste måneder har 120 aktører i udviklingssektoren mødtes til en række workshops og har i fællesskab formuleret dokumentets fire overordnede mål og 46 delmålsætninger, som det er tanken, at civilsamfundet og Udenrigsministeriet kan bruge som rettesnor i deres arbejde med demokratidagsordenen.
De deltog i debatten
- Flemming Møller Mortensen, Udviklingsminister (S)
- Christian Juhl, udviklingsordfører (EL)
- Katarina Ammitzbøll, udviklingsordfører (K)
- Isabella Arendt, formand (KD)
- Mette Müller Kristensen, sekretariatsleder, Globalt Fokus
- Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam IBIS
- Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør, Care
- Malthe Mulvad, chef for politik, presse og eksterne relationer, Dansk Flygtningehjælp
- Kathrin Wessendorf, direktør, IWGIA
- Kristine Mærkedahl Jensen, vicenational direktør, Red Barnet
- Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri
Paneldebatten blev modereret af Anja Bo.
Et ansvar for den ikke demokratiske verden
Det har ikke været nogen let proces, hvilket dagens halvanden time lange debat også understreger. For meget forskelligt kan puttes ind under de to begreber, menneskerettigheder og demokrati, og hvert af Globalt Fokus’ 80 medlemmer har deres eget fokus, de gerne vil fremhæve og styrke
Men som ministeren sagde, da han takkede for dokumentet og de mange målsætninger:
”Jeg vil det bedste, men jeg ved ikke det bedste – derfor er det nødvendigt med fællesskab og dialog, og det er det, vi skal i dag.”
Ved siden af ministeren stod udviklingsordførere fra Enhedslisten, Konservative og Kristendemokraterne, mens forskellige medlemmer fra civilsamfundet på skift indtog scenen for at komme med deres bidrag.
Trine Pertou Mach, politisk chef for Oxfam IBIS luftede en bekymring for, at de flotte hensigter om demokrati og menneskerettigheder må lade livet i mødet med virkeligheden:
”Jeg er bekymret for, at det primært er, når der er brug for en særlig indsats, at menneskerettigheder kommer i fokus, men at det ikke afspejles, når vi laver humanitære indsatser på klima og kriser – at vi glemmer det, når den private sektor skal inddrages. Jeg er bekymret for, hvad Danmark gør, når det bliver svært – når der er andre geopolitiske eller økonomiske interesser på spil. Står vi så fast på menneskerettighederne? Hvis ikke det bliver operationelt i alle dele af vores arbejde, så bliver det ved med at være ord og ikke handling.”
Det lagde op til en snak om, hvordan Danmark netop skal forholde sig til de 80 procent af verdens lande, der ikke er demokratier. Kan og skal vi samarbejde med dem?
Fra Isabella Arendt, formand for Kristendemokraterne lød det, at problemet opstår, hvis der implicit i for eksempel handelsaftaler ligger en implicit aftale om, at vi ikke må kritisere.
”Der kan godt være uenigheder og kompromiser, men det er vigtigt, at det ikke bliver fordækt, eller at vi prøver at pakke det [kritikken, red.] væk,” sagde hun.
Også Katarina Ammitzbøll, udviklingsordfører fra de Konservative, antog en pragmatisk holdning: ”Hvis vi står på, at vi kun vil handle eller samarbejde med demokratier, kommer vi ingen vegne. Vi må kigge på, hvordan vi kan lave og understøtte demokratiske transformationer og have fokus på det globale ansvar.”
Samme toner lød det fra Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, der sagde, at det netop handler om, at vi skal gøre noget for at sikre, at der bliver menneskerettigheder og demokrati i de 80 procent af verdens lande, der lige nu lever foruden.
”Ulighed og fattigdom er også et grundlag for manglen på menneskerettigheder. Det skal vi huske. Handling og ord skal høre sammen – og vi har masser af ord,” sagde han.
Putin er ikke værre end Assad
Et afsnit af debatten fokuserede mere på klima og regeringens fokus på migration.
”Migrationsbekæmpelse er ikke et verdensmål, sidst jeg tjekkede. Så det er vigtigt, at det ikke kommer til at fylde udviklingsbistanden,” sagde Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør for Care.
Han henviste også til OECD-DAC’s vurdering af Danmark, da det danske udviklingssamarbejde var til eksamen i efteråret, hvor det hed, at Danmark skulle passe på med at lade sit fokus på langsigtet udvikling bliver undermineret af indenrigspolitik og fokus på migration.
Læs også: ”Danmark har ingen fejl”
Stuhr Jakobsen berørte også klimauligheden og den manglende finansiering til tilpasning og omstilling.
”Hvor skal pengene komme fra? Skal det tages fra udviklingsbistanden og dermed verdens fattigsted? Det er også et spørgsmål om retfærdighed,” sagde han.
Malthe Mulvad, chef for politik, presse og eksterne relationer hos Dansk Flygtningehjælp snakkede også om klimaflygtninge og flygtninge i det hele taget.
”Hvad vi ser i Ukraine, er forfærdeligt, men også trivielt i forhold til hvad der sker mange andre steder i verden,” mindede han tilskuerne om med henvisning til verdens mange krige og brændpunkter, hvor folk må flygte og har krav på asyl og hjælp. ”Lad os håbe, det bliver i baghovedet også mange år frem i tiden.”
Den greb Isabella Arendt: ”Vi er alle meget påvirkede af situationen i Ukraine, men vi må ikke bilde os selv ind, at Putin er værre end Assad. Vi skal ikke vurdere behovet for asyl, efter hvor truet Danmark er, men efter hvor truet mennesker er.”
Flemming Møller Mortensen, der også flere gange refererede til situationen i Ukraine, understregede, at den dynamiske verden, vi lever i, betyder, at vi konstant må blive skarpere på, hvor vi står, men at det ikke ”står til diskussion, at demokrati og menneskerettigheder er fundamentet.”
”Det er en superlækker forandring, at vi har de her diskussioner – vi bliver klogere hele tiden, og denne debat er kun med til at kvalificere os,” sagde ministeren.