Hvorfor har demokratiet så trange kår i Latinamerika?

gettyimages-1236218334
Slægtninge og støtter til folk, der blev fængslet under de folkelige optøjer i Chile, sultestrejker for deres løsladelse.
Foto: Claudio Abarca Sandoval/NurPhoto via Getty Images

3. november 2021

¿Qué pasa? – Podcasten om Latinamerika

Podcasten sætter fokus på stort og småt i Mellem- og Sydamerika og dækker både aktuelle begivenheder, tendenser og kulturelle fænomener fra hele regionen.

Bag podcasten står Josefine Aude Raas og Mette Mølgaard, journalister med speciale i Latinamerika.

Alle afsnit af podcasten på Globalnyt

Lyt til ¿Qué pasa? – Podcasten om Latinamerika på Buzzsprout

Følg med på Facebook

“Latinamerika Nu” lægger ud med at beskrive de første årtier af det 21. århundrede med store sociale og økonomiske fremskridt. I dag er det ikke den samme optimisme, der hersker. Den demokratiske udvikling er under pres. Og det har coronapandemien gjort tydeligt.

Så hvad er status på demokratiets tilstand i “det glemte Amerika”? Ifølge Demokrati-Indekset er der kun tre demokratiske lande i Latinamerika: Uruguay, Costa Rica og Chile. Tre lande er autoritære: Venezuela, Nicaragua og Cuba. Bolivia, Honduras og Guatemala er såkaldte hybridregimer, og resten bliver karakteriseret som mangelfulde demokratier. 

Der tegner sig altså et noget negativt billede af regionen. Og flere regeringer har brugt coronapandemien til at stramme grebet om magten. Det er specielt de autoritære og hybride regimer, som har brugt krisen til deres fordel. Vi har for eksempel set en øget militarisering, hvor militæret er blevet sat ind i flere lande for at holde pandemien under kontrol – blandt andet for at håndhæve udgangsforbud. 

For at undersøge demokratiets tilstand i Latinamerika dykker Mette Mølgaard og Josefine Aude Raas i denne episode af ¿Qué Pasa? – Podcasten om Latinamerika ned i to udvalgte lande: Venezuela og Chile. Et autoritært og et demokratisk land. De taler med Helene Risør, som er lektor ved Pontifícia Universidad Católica de Chile og leder af Millennium Institute on Violence and Democracy Research.