Abort er et politisk brandvarmt emne på de amerikanske kontinenter. Som beskrevet tidligere i POV International blev adgangen til abort liberaliseret i Argentina i 2020 og i Mexico i 2021.
Det stik modsatte skete i USA i juni i år, hvor Højesteret ophævede den grundlovssikrede ret til abort, hvilket øjeblikkeligt førte til et forbud i en række delstater. Men det stopper ikke her. Spørgsmålet er også en del af den politiske debat i Latinamerikas største og mest folkerige land, Brasilien, hvor der skal afholdes præsident- og parlamentsvalg til oktober.
Op til tre års fængsel
Adgangen til abort er reguleret i straffeloven, hvor de relevante paragraffer stammer fra 1940. Loven kriminaliserer handlingen under alle omstændigheder, men i praksis kan man dog i to specifikke situationer få tilladelse til at gennemføre en abort i landets gratis offentlige sundhedssystem.
Undtagelserne er, hvis graviditeten er resultatet af en voldtægt, eller hvis der er fare for moderens liv. Derudover kan man få afbrudt graviditeten i tilfælde af anencefali, det vil sige, hvis fosteret på grund af en misdannelse ikke udvikler størstedelen af hjernen og kranieknoglen.
De to første undtagelser betyder dog ikke, at abort er lovlig i disse tilfælde, men blot at man ikke bliver straffet. I alle andre tilfælde er strafferammen op til tre års fængsel for kvinden, og op til fire års fængsel for dem, som udfører eller hjælper med at udføre aborten.
En ret, man ikke altid kan regne med
Selv når en kvinde opfylder et af kravene for at få en abort, kan det være forbundet med store problemer at få opfyldt sin ret. De fleste af disse tilfælde får offentligheden dog ikke kendskab til.
En gang imellem dukker der imidlertid sager op, som kommer til offentlighedens kendskab. Det seneste eksempel stammer fra delstaten Santa Catarina, hvor en dommer nægtede at give en 11-årig pige tilladelse til abort. Hun var blevet gravid efter en voldtægt og opdagede først, at hun var gravid, da hun var i 22. uge. Afslaget fra dommeren førte til en appelsag, men der gik syv uger, før afgørelsen blev omstødt, og graviditeten var da gået ind i den 7. måned.
Disse forhold betyder, at antallet af officielt registrerede aborter er endog meget lavt. Landets befolkning er på godt 210 millioner, men ifølge nyhedssitet jota.info blev der i årene 2016 – 2022 i gennemsnit kun gennemført knapt 2.000 lovlige indgreb om året i det offentlige sundhedssystem. Dertil kommer et ukendt antal, som blev gennemført på private hospitaler. Til sammenligning gennemføres der cirka 14.000 aborter i Danmark om året.
Stort mørketal
De officielle statistikker skygger for, at der også er et stort mørketal. En videnskabelig undersøgelse fra 2016 konkluderede, at næsten 20 procent af de brasilianske kvinder har fået foretaget mindst én abort, inden de fylder 40 år. Med udgangspunkt i det resultat, anslog forskerne, at der foretages omkring 500.000 illegale aborter om året. Det svarer ret præcist til niveauet i Danmark, når der korrigeres for befolkningens størrelser i de to lande.
De cirka 500.000 aborter sker vel at mærke i et land, hvor mange har relativt nem adgang til prævention, og hvor man siden 2012 har kunnet få gratis ”fortrydelsespiller” på landets utallige lokale sundhedsklinikker. Det sker også på baggrund af en udvikling, hvor fødselsraten er styrtdykket i de seneste årtier.
Tal fra Verdensbanken viser, at i 1960 fik brasilianske kvinder i gennemsnit lidt over 6 børn. I 2020 er det tal faldet til 1,7 barn pr. kvinde. Nutidens unge brasilianere bor langt overvejende i byerne, og de får ingen eller kun få børn.
Social slagside, men findes overalt
Undersøgelsen fra 2016 analyserede også, hvem der fik foretaget illegale aborter og nåede frem til flere interessante resultater. Den generelt meget religiøse brasilianske befolkning består af cirka to tredjedele katolikker og en tredjedel protestanter, som især er medlemmer af evangeliske pinsebevægelser. Ingen af de to trosretninger støtter fri abort, men hyppigheden i de to største religiøse grupper er ikke markant anderledes end blandt ikke-troende brasilianere. Til gengæld viser rapporten, at der er en klar social slagside.
Det viser sig ved, at kvinder, som tilhører den fattigere og mere socialt udsatte del af befolkningen, generelt har en højere aborthyppighed end kvinder fra mere velstillede sociale grupper. Det gælder for eksempel, at mens 23 procent af kvinder med 4 års skolegang eller mindre har fået foretaget en abort, så gælder det ”kun” for 14 procent af kvinderne med en videregående uddannelse.
Den sociale slagside viser sig nærmest lige meget, hvilken parameter man måler efter. Hyppigheden er således positivt korreleret med ikke-europæisk afstamning, kort skolegang, lav indkomst, og at man bor i det nordlige, nordøstlige eller de centrale del af landet. Det er i sig selv ikke så overraskende, da der i det socialt meget ulige land er en høj korrelation mellem disse faktorer.
På trods af den sociale slagside blandt kvinderne så forekommer fænomenet i alle sociale grupper. Rapporten konkluderer således, at kvinder får afbrudt graviditeten i alle aldersgrupper i den reproduktive alder, uanset om de er gift eller ej, uanset om de har børn eller ej, uanset deres religion, uanset deres uddannelsesniveau, uanset om de arbejder eller ej, uanset deres indkomstniveau, uanset deres etniske ophav, og uanset hvor i landet de bor.
Dødstrusler mod forsker
Rapporten fra 2016 nøjedes imidlertid ikke med at beskrive antallet af illegale aborter og kvindernes sociale profil. Rapporten gik skridtet videre og konkluderede, at abort er et af landets største og mest vedvarende sundhedsproblemer.
Kriminaliseringen, konkluderede rapporten, forhindrer ikke, at der gennemføres aborter. Kriminaliseringen forhindrer udelukkende kvinder i, at det sker på en sikker måde. Det understreges af, at næsten halvdelen af kvinderne, som havde haft en illegal abort, efterfølgende var blevet indlagt på et hospital på grund af komplikationer.
Hovedforfatteren på undersøgelsen fra 2016 var Debora Diniz, som er antropolog og jurist ved Brasílias Universitet. Hun er blevet et relativt kendt navn på grund af hendes forskning og sociale engagement. Det er imidlertid ikke alle i det brasilianske samfund, som bryder sig om hendes resultater.
Essa é a realidade de quem criminaliza aborto. Estados nos EUA que mais restringiram o direito ao aborto são também os com mais altas taxas de morte materna e gravidez na adolescência. https://t.co/rfQ7PBMIEm
— Debora Diniz (@Debora_D_Diniz) July 29, 2022
Hendes arbejde har således resulteret i dødstrusler mod hende, hendes familie, hendes studerende, kollegaer og rektor ved Brasílias Universitet. I første omgang førte det til, at hun blev udstyret med livvagter, men i 2018 spidsede situationen så meget til, så hun valgte at rejse i eksil i USA, hvor hun har boet siden.
Bliver abort et tema i valgkampen?
Det gode spørgsmål er, om Brasilien vil følge i sporene på Argentina og Mexico og liberalisere lovgivningen. Præsident Bolsonaro er lodret imod og skrev i forbindelse med liberaliseringen i Argentina i 2020, at hvis det står til ham og hans regering, vil abort ikke blive lovlig, så længe han er præsident.
– Lamento profundamente pelas vidas das crianças argentinas, agora sujeitas a serem ceifadas no ventre de suas mães com anuência do Estado. No que depender de mim e do meu governo, o aborto jamais será aprovado em nosso solo. Lutaremos sempre para proteger a vida dos inocentes!
— Jair M. Bolsonaro (@jairbolsonaro) December 30, 2020
Der er imidlertid meget, der tyder på, at Bolsonaros tid som præsident er ved at løbe ud. Der er præsident- og parlamentsvalg til oktober, og den seneste meningsmåling fra Datafolha fra 28. juli gav tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva – Lula – et solidt forspring i forhold til Bolsonaro.
Det er imidlertid ikke sikkert, at spørgsmålet om abort bliver en fremtrædende del af valgkampen. De ofte ret socialt konservative og generelt meget religiøse brasilianere er splittede i spørgsmålet. De politiske kandidater er derfor nødt til at være ret forsigtige med, hvad de melder ud.
En meningsmåling i maj 2022 viste således, at hvis en brasiliansk politiker går ind for fri abort, vil det sandsynligvis betyde et netto-tab af stemmer. Vedkommende vil ganske vist tiltrække nogle vælgere, men vil samtidig frastøde en endnu større gruppe af vælgere.
På trods af det genåbnede Lula – om end forsigtigt – diskussionen i april 2022. Her sagde han, at selvom han personligt ikke går ind for abort, så er det en realitet. Spørgsmålet, fortsatte han, er derfor først og fremmest sundhedsmæssigt. Desuden, sagde han, findes fænomenet allerede, men kun for dem, som har råd. Lula forsøgte dermed at holde en balance mellem ideal og virkelighed, hvor han øjensynligt lod hensynet til den virkelige verden vinde over hans egne præferencer.
Selv hvis Lula vinder, er det ikke sikkert, at der vil ske ændringer i lovgivningen. Han vil med stor sandsynlighed være afhængig af den politiske midte i parlamentet for at få gennemført sin lovgivning, og her er modstanden mod en liberalisering mere udbredt, end den er på venstrefløjen. Det er derfor langtfra sikkert, at Brasilien følger i fodsporene på Argentina og Mexico. Selv ikke hvis Lula bliver præsident. Og hvis Bolsonaro trodser alle odds og bliver genvalgt, sker der helt sikkert ikke nogen ændring på området i de næste fire år.
Denne artikel er oprindelig bragt hos POV International og bringes efter aftale med POV International og skribenten.
POV – POINT of VIEW International – er et uafhængigt netmedie, der publicerer analyser, anmeldelser, essays, debatindlæg indenfor især debat-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.
Thomas Christiansen er PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet, HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School.
