Den dansk-afghanske kvindeblog
Bloggen skrives af dansk-afghanske kvinder på skift. De er alle er med i DAKDIF.
DAKDIF er et uafhængigt, rådgivende organ af kvinder fra den afghanske diaspora i Danmark. Som et initiativ fra den danske ngo Dacaar er formålet at støtte kvinders muligheder for uddannelse, indkomst og lederstillinger med videre i Afghanistan.
Bidragsyderne er:
Tahmina Salik – projektleder I DAKDIF. Kandidat i internationale forhold.
Elaha Salik – Læge
Maryam Sidiqi – Kandidat i internationale forhold
Zohreh Faizi – Advokatfuldmægtig hos Vesterbroadvokaterne. Cand Jur.
Khalida Popalzai – MA international marketing management, direktør Girl Power Organisation.
Arezoo Shirdil – sygeplejerske
Det seneste direktiv fra ministeriet for last og dyd i Afghanistan er at kvinder skal helst holde sig indendørs, og hvis de absolut skal ud af døren. skal de udover at være ledsaget af et mandligt familiemedlem, være tildækket fra top til tå i burka eller niqab.
Direktivet kommer ikke som en overraskelse for de afghanske kvinder, men det bekræfter bestemt det de fleste afghanere frygtede; at Talibanbevægelsen ikke har ændret sig i de to årtier siden den sidst var ved magten. Taliban har især brugt det momentum krigen i Ukraine har skabt til at begrænse menneske- og kvinderettighederne yderligere. Siden Talibans magtovertagelse i Afghanistan har kvinder mistet retten til at uddanne sig; retten til arbejde i de mange brancher og lederstillinger; retten til at rejse uden et mandligt familiemedlem og retten til at protestere for deres rettigheder.
Med tildækningskravet har Taliban angrebet kvinder og kvinderettigheder fra flere sider. Udover at tage kvinders identitet og frie vilje fra dem, gør dette direktiv de mandlige familiemedlemmer ansvarlig for håndhævelsen af kravet.
Hvis kvinderne trodser direktivet, vil deres mænd, fædre og brødre blive straffet i form af bøder og fængselsstraf. På Talibansprog betyder det, at både kvinder og deres mænd bliver slået, ydmyget og tortureret. Der florerer allerede historier om kvinder, der er slået og sparket til blods på åben gade og på deres arbejdspladser, fordi de ikke var tilstrækkeligt tildækkede.
Den gode nyhed er, at kvinderne ikke har tænkt sig at give efter uden kamp. På trods af et forbud mod demonstrationer har mange været på gaderne for at protestere og kræve retten til at træffe egne valg.
Modige afghanske kvinder har siden Talibans magtovertagelse i august 2021 demonstreret og hævet deres stemme mod Taliban og i mange tilfælde med livet som indsats. De har kæmpet denne umulige kamp alene og på trods af, at hele verden har vendt ryggen til dem. Mens feminister over hele verden har stået sammen for retten til fri abort, har de selvsamme mennesker lukket øjne og øre for de afghanske kvinders lidelser.
Mens Taliban under deres charmeoffensiv for Vesten lovede mange rettigheder for kvinder, har vi nu set at lige så snart vi kigger væk så kommer deres sande ansigter til syne.
Nedenstående er blot et lille udpluk af de mange påbud og forbud, som Taliban har gennemtrumfet siden de overtog magten i august sidste år.
- Alvorlig begrænsning af ytrings- og mediefriheden
- Afghanske piger har ikke ret til uddannelse
- Musik er forbudt – musikinstrumenter brændes
- Begrænsede arbejdsmuligheder til kvinder
- Fravær af kvinder på regerings poster og blandt dommere
- Afghanske kvinder må ikke rejse alene
- Afghanske kvinder må ikke køre bil
- Afghanske kvinder må ikke rejse længere end 72 km fra deres hjem uden ledsagelse af en nær mandlig slægtning (Mahram).
- Kvindeministeriet er nedlagt.
Det er derfor vigtigere end nogensinde at Afghanistan ikke bliver glemt. Da Taliban fortsat kæmper for Vestens anerkendelse, er det vigtig at vi bruger vores kort rigtig og holder Taliban ansvarlig. Afghanerne og især de afghanske kvinders kamp skal holdes på dagsordenen, før det lykkes Taliban at lukke munden på dem ved hjælp af tortur og trusler.
