Blågrønne kålhoveder står sirligt i rækker ved siden af et selvbygget drivhus med ranke tomatplanter.
Før i tiden dyrkede de nepalesiske bønder hovedsagligt sennepskorn, majs og hvede, men med støtte fra CARE Danmark er grøntsagerne begyndt at fylde på bøndernes marker i Nepals centrale Mahottari og Sindhuli distrikter.
Projektet har et budget på 4,5 millioner kr. og finansieres med 75 procent af EU og bidrag fra Danida og Birthe Justesens fond (25 pct.).
Projektet lærer småbønderne at dyrke og sælge deres grøntsager, som giver op til syv gange så tung en pengepung som korn.
Samtidig er det planen, at især de kvindelige småbønder skal være med i undervisningen og stå for deres egne marker.
De 1.216 bønder, som er med i projektet, har alle en jordlod på størrelse med en halv fodboldbane, som de kan dyrke. En af bønderne er Fulmaya Tamang, som er glad for det, hun har lært om at dyrke de grønne planter på marken.
“Jeg føler mig sikker i de metoder, jeg har lært, så når projektet slutter, vil jeg fortsætte med at dyrke mine grøntsager”, siger hun.
Mød Fulmaya Tamang på
http://www.care.dk/det-goer-vi/nyheder/jeg-tjener-mere-da-jeg-dyrkede-ris
Grøntsagernes andelsforeninger
I Nepal giver grøntsager fem til syv gange så mange penge i pungen som korn. Derfor opfordrer projektet småbønderne til at satse på kål og tomatplanter.
Bønderne får undervisning i at dyrke grøntsagerne økologisk samt markedsføre og sælge høsten. Gennem projektet er der også blevet opført 161 drivhuse for at optimere høsten.
Bønderne er fordelt i 50 grupper, som er forbundet i fire andelsforeninger. Det koster et mindre beløb at være medlem, og bønderne deler overskuddet mellem sig i forhold til, hvor mange grøntsager de kommer med.
Ved at være medlem af en andelsforening er bønderne sammen om at købe frø til markerne og lave aftaler med købere, så de er sikre på at få gode priser, når deres høst skal sælges, og varerne købes ind.
For at gøre salget og købet af grøntsagerne nemmere for alle parter, har andelsforeningerne fået hjælp fra CARE Danmark til at bygge opsamlingssteder, hvor bøndernes grøntsager kan blive samlet, inden de køres hen til køber.
Én mand og 22 kvinder
I marken står Fulmaya Tamang og pusler om sine grøntsager i et projektstøttet drivhus bygget af bambus og plastik.
Hun har været involveret i projektet og medlem af en bondegruppe i et år. Og det er ikke tilfældigt, at der i hendes bondegruppe kun er én mand og 22 kvinder.
Projektet forsøger nemlig at få de kvindelige småbønder med og motivere dem til at styre arbejdet i deres egne marker.
Småbønderne har været en del af projektet, siden det gik i gang i januar 2013, og 60 procent af dem er nu kvinder.
“Yes we can”
Gita Bhandari er forkvinde for andelsforeningen Gauri, der er ét af de fire fællesskaber i projektet. Hun har været med fra begyndelsen og set en klar udvikling i kvindernes involvering i at dyrke grøntsager og lære de nye teknikker.
“Det har været en lang og hård kamp at få kvinderne med, men flere og flere får selvtillid og træder frem”, siger Gita Bhandari.
Hun mener, at nogle kvinder mangler motivation og støtte fra deres mænd, men at de sagtens kan, når de får mulighed for at prøve.
“Hvis vi kvinder går sammen og beslutter os for, at vi kan lede – så kan vi lede”, siger Gita Bhandari.
Undervisning giver selvtillid
Tilbage på marken kniber Fulmaya Tamang omhyggeligt sideskuddene af tomatplanterne for at give hovedplanten plads til at gro.
Det er én af de teknikker, hun har lært af projektets landbrugskonsulenter, der underviser småbønderne.
Fulmaya Tamang bliver undervist på sin egen mark af landbrugskonsulent Gokul Nepal.
Han besøger hendes landsby to til tre gange om måneden for at rådgive og undervise dem, og han oplever, at undervisningen gør en tydelig forskel.
“Når jeg underviser, kan jeg fra gang til gang se, at bønderne bruger teknikkerne. På lang sigt vil de kunne klare sig uden vores hjælp”, siger Gokul Nepal.
Mere selvsikre kvinder
Han har også mærket tydelig forskel i de kvindelige småbønders interesse:
“Før var det kun mændene, der deltog i træningen. Kvinderne var forsigtige på grund af deres manglende faglige kvalifikationer, men det har ændret sig nu; kvinderne er blevet meget mere selvsikre”.
Projektet slutter i december 2015. Bondegrupper og andelsforeninger skal herefter fungere selvstændigt med de erfaringer og redskaber, de har fået via projektet.
Himalaya-landet Nepal har befundet sig blandt Danidas foretrukne samarbejdslande siden 1989 og gennem årene modtaget stor bistand, især på miljøområdet og til styrkelse af demokratiet.
