I Nepal kaster de med stole

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Laurits Holdt, U-landsnyt.dk

Et slagsmål – der involverede stolekast – i det nepalesiske parlament blev startskud til en satirisk kampagne for at presse politikerne til at blive enige om en ny grundlov. Internetbrugere oploader billeder af dem selv med en stol parat til kast.

I den seneste uge har en del nepalesiske internetbrugere lagt billeder af sig selv i færd med at kaste en stol på det sociale medie Twitter.

Det er svar på en opfordring fra Brazesh Khanal, der er forfatter, klummeskriver og manuskriptforfatter, der 22. januar satte gang i ”Smash a chair challenge” under hashtagget #SmashChairChallenge (og også med stavefejl #smashchairchallange).

Brazesh Khanal lagde for med et billede, hvor han selv lader som om, han kaster en stol.

Stolekast kom på dagsordenen i Nepal tirsdag 20. januar under parlamentets arbejde med at udforme en ny grundlov. Et arbejde, der har stået på i årevis.

Under slagsmålet kastede enkelte medlemmer af det maoistiske parti med stole, hvilket medførte store overskrifter i landets medier.

Midlertidig grundlov

Landet regeres under en midlertidig grundlov fra 2007. Den blev vedtaget i forbindelse med landets overgang fra monarki til en føderal republik.

Siden da har der været arbejdet på en permanent grundlov men det har ikke været muligt at opnå enighed i parlamentet. Derfor er deadlinen for den en grundlov blevet skubbet flere gange.

Den seneste deadline var 22. januar og den blev også overskredet. Det er uklart om der er blvet sat en ny deadline.

Det nuværende parlament blev valgt i november 2013, da det foregående ikke kunne blive enig om en ny grundlov. Efter valget gav parlamentet sig selv ét år til at blive færdig med grundloven.

Den regerende parti, det nepalesiske kongresparti under ledelse af præsident Ram Baran Yadav, og dets allierede har de totredjedeles flertalt, der skal til for at kunne vedtage grundloven alene. Men det maoistiske oppositionsparti har truet med uroligheder, hvis det bliver holdt uden for.

Kampagnen på Twitter er et satirisk indspark i landets politiske liv, der bl.a. præges af den frustrationer over, at de folkevalgte politikere ikke kan blive enig om en grundlov.