PARIS: Klimaforandringer er ikke længere fjern fremtid for mange befolkningsgrupper rundt omkring i verden. Særligt i de små lavtliggende østater kan man mærke, hvordan den globale ophedning rammer liv og levevilkår.
En stor andel af befolkningerne i Kiribati, Nauru og Tuvalu må allerede søge sikkerhed andre steder på grund af oversvømmelser, tørke og storm.
Det konkluderer en ny rapport af Institute for Environment and Human Security ved FN’s Universitet. Den blev præsenteret ved et pressemøde ved COP21 i Paris tirsdag.
Flygtningestrømme i Stillehavet grundet klimaforandringer er et problem for hele verden, mener Koko Warner, seniorekspert på FN’s universitet.
“Dette emne er ikke kun en udfordring for Stillehavet. Det er en global udfordring. Alle lande vil blive ramt af mennesker på flugt i forbindelse med klimaforandringer, om de så er oprindelses-, transit eller destinationsland”, siger hun.
På flugt fra klimaet
Undersøgelsen er foretaget som en del af projektet Pacific Climate Change and Migration. Projektet er støttet af EU og har som formål at styrke Stillehavsøernes kapacitet til at anvende migration som en måde at tilpasse sig til klimaforandringerne.
Det er ifølge undersøgelsen strengt nødvendigt. På Kiribati og Tuvalu mærker omkring 90% af de adspurgte familier allerede mindst en konsekvens af klimaforandringerne. På Nauru er det tæt på 80%. Det gælder særligt stigning i vandstanden, tørke og irregulær regn samt saltvandets ødelæggelser af landbrugsmarker.
Tuvalu siges at være den første ø, der vil blive helt oversvømmet. FN har forudsagt, at østaten vil forsvinde fuldstændigt i det 21. århundrede. I undersøgelsen er den lille østat også den, hvor flest personer er drevet på flugt.
Ud af en befolkning på 10857 flygtede 15% ud af landet, mens 12% forblev internt fordrevne. I Kiribati flygtede 1,3% internationalt, mens 7,7% blev flygtninge i eget land.
18% af flygtningene i undersøgelsen fra alle tre ønationer nævnte klimaforandringer som en årsag til flugten. Koko Warner fortæller, at de adspurgte ikke er blevet præsenteret for den svarmulighed på forhånd – det er respondenterne selv, der har angivet klima som årsag.
“Resultaterne fra dette studie viser os empirisk, hvad vi allerede ved. Beboere på Stillehavsøer bliver hårdest ramt af effekterne af klimaforandringer og står i stigende grad med meget få muligheder”, siger Enele Sosene Sopoaga, Tuvalus premierminister.
Mange mangler mulighed for at finde ly andre steder
Undersøgelsen viser, at mange flere ville vælge sikkerhed andre steder, men de mangler muligheder for at gøre.
For alle ønationerne ligger andelen af personer, der vil flygte, men ikke har muligheden mellem 7 og 9%.
Der kan være tale om personer, der mangler de økonomiske ressourcer, det kræver at flytte. Der er også tale, om at mulighederne simpelthen ikke er til stede.
“International migration er begrænset. Der er en mangel på adgang til muligheder for at immigrere. Det er bekymrende, for intern migration er ikke en holdbar løsning”, siger Koko Warner.
De store byer er overbefolkede, og der kan være mangel på rent vand. Ikke desto mindre vil klimaforandringer i fremtiden betyde yderligere bevægelse af befolkningsgrupper, spår undersøgelsen.
Mange personer på øerne angiver, at de vil flygte, hvis de negative effekter af klimaforandringer bliver værre. Og det vil de blive med de drivhusgasser, som allerede er låst inde i atmosfæren.
Migration som tilpasning
Derfor er der behov for en indsats for at forberede sig på dette problem. De ramte befolkningsgrupper må have bedre muligheder.
“Migration må være blot en ud af en bred vifte af muligheder, der forbedrer levevilkårene, og ikke en sidste udvej”, siger Peter Craig-Mcqaude, der er leder af enheden for bæredygtig energi og klimaforandringer i EuropeAid.
“For at migration kan forbedre folks liv frem for at gøre dem mere sårbare, må lande tage hensyn til menneskelig mobilitet i deres nationale og regionale politikker for at sikre, at mennesker kan flygte i sikkerhed og med værdighed”; supplerer han. ,
Koko Warner mener, at resultaterne af rapporten må få forhandlerne ved COP21 til at foreslå løsninger på dette problem i den nye klimaaftale,
“I Paris opfordrer vi verdenslederne til at behandle klimaforandringer og menneskelig mobilitet i den nye klimaaftale”; siger hun på et pressemøde i Paris onsdag.
Mekanismen kendt som Loss and Damage kan komme til at indeholde instrumenter til at behandle klimaflygtninges situation.
Den amerikanske præsident Barack Obama har lovet 30 millioner dollars til skrøbelige samfund til en form for forsikring for ødelæggelser drevet af klimaforandringer. Det skete på et møde med de små østater i Paris tirsdag.
Fredag bliver et udspil fra G7 om et forskirngssystem for klimaramte præsenteret ved COP21.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
