Nadeem Niwaz er bestyrelsesformand i ngoen Madad Relief
Første gang vi i Danmark for alvor hørte om Tharparkar-ørkenen i Pakistans Sindh-provins var nok i 2014, hvor området blev ramt af ekstrem tørke, der medførte hungersnød og vandmangel med flere dødsfald.
Jeg har sidenhen besøgt området mange gange i forbindelse med udviklingsprojekter inden for vand, sundhed, undervisning samt generel fødevarehjælp.
Det sandede klitområde i Thar og de sumpede områder i Parkar er de tættest befolkede ørkenområder i verden. Områderne ligger i den yderste sydøstlige del af Pakistan, grænsende op til de indiske stater Rajasthan og Gujarat.
Områderne udgør tilsammen omkring 22.000 kvadratkilometer med en befolkning på omkring 1,8 millioner mennesker. Befolkningen i distriktet er en blanding af muslimer og hinduer, der lever af landbrug og dyrehold.
Regionen er kendetegnet ved meget usikker, lav og uregelmæssig nedbør samt rigeligt med solskin og varme. De ugunstige klimatiske forhold, med tilbagevendende tørke cirka hver femte år, forringer levevilkårene for de ofte meget fattige mennesker, der bor i området.
Den uregelmæssige nedbør kommer i form af få regnbyger i løbet af monsunen, hvilket giver et årligt gennemsnit på 50-300 mm. Hvis regnen ikke falder i denne periode, opstår en tørke, der fører til mangel på mad og foder.
På min rejse til Tharparkar havde jeg mulighed for at besøge flere små landsbyer langt ude i ørkenen. Selvom jeg har været der flere gange siden 2014, slår gensynet med den ekstreme fattigdom mig altid.
Man møder mennesker, der lever på et ekstremt minimumsgrundlag. Både mænd og kvinder ser meget ældre ud, end deres reelle alder. Vi får at vide, at det primært skyldes underernæring.
Både mænd og kvinder ser meget ældre ud, end deres reelle alder. Vi får at vide, at det primært skyldes underernæring.
Nadeem Niwaz
Børnene i disse områder går sjældent i skole, da der er langt til skoler og undervisning. Selvom de offentlige skoler er gratis, har forældrene som regel ikke råd til at betale for transport til de større byer, skoleuniformer, skoleredskaber og lignende til deres børn.
![](https://globalnyt.dk/wp-content/uploads/2025/01/boern-pakistan-294x390.jpg)
I en af nomadelandsbyerne mødte vi børn, der ikke går i skole, men i stedet hjælper de voksne med de daglige husholdningspligter. I hele Tharparkar er mere end 80 procent analfabeter. En del af forklaringen skyldes den ekstreme fattigdom i ørkenområderne.
Kvinderne i nomadelandsbyen fortalte om deres manglende adgang til rent drikkevand og sundhedsfaciliteter.
Kvinder og børn bruger ofte halvdelen af deres arbejdstid på at hente vand fra brønde flere kilometer væk. De er samtidig udsatte, når de bevæger sig væk fra hjemmet. Så det er bestemt ikke en ønsket opgave.
I en anden nomadelandsby mødte vi mændene i en ekstremt fattig familie, som fortalte, at de ofte arbejder som daglejere på marker til fem til otte kroner om dagen.
Uden for så- og høstsæsonen ernærer de sig ved at samle brænde i nærområderne for at sælge det som brændsel i de større byer, blandt ander til små murstensfabrikker.
Det er skidt for klimaet og biodiversiteten, at så mange træer og buske forsvinder fra området, der i forvejen er hårdt ramt af ekstrem tørke og klimaforandringer.
På trods af den ekstreme fattigdom mødte jeg alligevel smil og glæde hos børnene i Tharparkar-ørken
Nadeem Niwaz
På trods af den ekstreme fattigdom mødte jeg alligevel smil og glæde hos børnene i Tharparkar-ørken. Opgaven med at skabe udvikling i området er stor.
Mit håb er, at myndighederne og især de internationale ngoer sammen med lokalbefolkningen kan gøre en forskel ved at investere i vandforsyning, vedvarende energi og skole- og sundhedsfaciliteter.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens holdning.
På Globalnyt er alle velkomne til at deltage i samtalen om global udvikling. Er dit indlæg klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til kontakt@globalnyt.dk.