IBIS-chef til Bolivia på onsdag efter hårdt slag mod NGOen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Jesper Søe, U-landsnyt.dk

Når Vagn Berthelsen på onsdag drager mod Bolivia for at redde hvad reddes kan af 30 års bistandsvirke i Andeslandet fra solidaritets- og udviklingsorganisationen IBIS, er han parat til at strække sig vidt.

“Vi vil vide, hvis vi har gjort noget forkert, så vi kan sige undskyld”, siger den 61-årige generalsekretær og bistandsveteran i en kort udtalelse til U-landsnyt.dk.

Ordene dækker for så vidt godt den lammende overraskelse, – ja nærmest fortvivlelse – der præger venstrefløjens flagskib i dansk u-landsarbejde:

Smidt ud af yndlingslandet med en progressiv – men også uberegnelig – indiansk præsident på baggrund af argumenter, der mest har karakter af insinuationer og løsreven snak i de lokale medier af, hvad IBIS måske mener og siger.

Og en uhørt hård konsekvens mod en gammel forbundsfælle: Tre måneder til at pakke sammen. IBIS skal have afsluttet eller overdraget sine projekter til de bolivianske myndigheder d. 26. marts 2014.

I et dansk perspektiv er der ikke mange fortilfælde, måske ingen overhovedet i NGO-regi i samme målestok. Tænk bare: IBIS har lagt et landeprogram op for Bolivia, som rækker frem til udgangen af 2016 med 33 til 38 mio. kr. i hvert år – se også http://ibis.dk/det-gor-vi/ibis-i-bolivia

Hvad skyldes vreden?

Men hvad er den bolivianske regering vred over – så vred, at den sparker ud på denne måde?

IBIS har jo i mangfoldige år støttet oprindelige folks rettigheder og indianske territorier – og efter alt at dømme med overbevisende gode resultater.

Symbolsk var det således, at da tidl. udviklingsminister Christian Friis Bach (R) kom på besøg i marts 2012, var hans første programpunkt et træf med CIDOB og CONAMAQ.

Forkortelserne dækker over Bolivias to store indianske organisationer, som repræsenterer oprindelige folk fra henholdsvis lav- og højlandet – se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/12-03-12/christian-friis-bach-under-bes-g-jeg-er-s-glad-vi

Dem har Danmark og IBIS ophjulpet på alle måder og de er stadig en vigtig del af vor bistandsindsats.

Den indsats, som Friis Bach valgte at fortsætte i modsætning til forgængeren, Venstremanden Søren Pind, som to år før havde proklameret, at vi skulle ud af Bolivia.

Hvilket meget betegnende fik de indianske organisationer til at sende et bønskrift til den danske regering om at blive.

Anklager om at så splid

Men hvorfor vil præsident Evo Morales og hans venstredrejede regering så nu kappe NGO-ankeret i den danske indsats i hans land?

Hvis man skal tro medierne i Sydamerikas fattigste nation prøver IBIS at så splid mellem højlandsindianernes CONAMAQ og regeringen ved at blande sig i den offentlige debat og dermed i landets indenrigspolitik.

I den officielle marchordre til IBIS henvises direkte til princippet om staters ikke-indblanding i hinandens affærer.

Men ifølge oplysninger hos IBIS satte man støtten til CONAMAQ i bero i efteråret, netop på grund af den spændte situation mellem regeringen og højlandsindianernes paraplyorganisation. Der gik for meget indenrigspolitik i sagen til, at man kunne lave noget meningsfuldt.

Og – igen ifølge IBIS – blev man citeret i medierne for noget folk fra CONAMAQ havde sagt, ikke IBIS.

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-12-13/s-er-det-officielt-ibis-ude-af-bolivia-chef-vil-ta

En reporter ved navn Stephan Gamillscheg

Hvorom alt er, synes Morales og hans regering midt i et opgør med CONAMAQ efter allerede at have knægtet lavlandsindianernes CIDOB.

Det kan man læse udførligt om i en beretning fra IBIS` kommunikationsrådgver i Bolivia, Stephan Gamillscheg, som blev bragt her på U-landsnyt.dk d. 17. december – se http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/17-12-13/indiansk-organisation-fors-gt-opsplittet-i-bolivia

Den optræder ret så usædvanligt ikke på IBIS egen hjemmeside, hvilket ifølge vore oplysinger skyldes, at den blev fjernet, fordi den ansås for ensidig og ikke medtog regeringens version.

OK, men så kunne den have stået som hans kommentar. For selvsamme Stephan Gamillscheg er jo ikke en tilfældig person i Kasakstan, der skriver et eller andet på et socialt medie om det lige så fjerne Bolivia.

Han er korrespondenten på stedet, der viderebringer de oplysninger, han har indhentet. Ildevarslende oplysninger om en regering, der beskyldes for at afsætte genstridige ledelser i indianske interesseorganisationer og som ikke viger tilbage for vold.

Vi har ikke senere hørt fra Gamillscheg. Det kunne ellers være spændende, hvis han havde fulgt op på begivenhederne i december.

Alle historiske erfaringer viser, at man bør lytte nøje til korrespondenten på stedet. Det kunne Danmark såmænd drage en bitter lære af op til den 9. april 1940.

Hvad ligger bag?

Men kan en enkelt artikel have gjort udslaget og vakt regeringens vrede? For der går jo ikke mange dage fra artiklens offentliggørelse d. 17 december og til Juledagene, hvor regeringen slog til mod IBIS – først i form af en pressekampagne….

Det virker – bør virke – usandsynligt. Måske brugte man bare den – og striden i det hele taget – som anledning til at sætte foden ned efter længere tids stigende irritation og utilfredshed. Måske som led i et spil om magt og indflydelse op til præsidentvalget senere i år.

Uanset hvad understreger dette det indskrænkede spillerum, som mange NGOer – internationale som nationale – oplever rundt om i verden i forhold til regeringer i værtslandene, hvor de arbejder.

For hvis regeringen i Bolivia kan kuppe højlandsindianernes organisation, hvorfor skulle den så ikke også kunne smide IBIS ud.

Derfor er det også en principiel sag af betydning for mange andre NGOer.

Vagn Berthelsen siger, at “jeg vil være dernede (i Bolivia, red.), så længe det tager”.

“Der står meget på spil både for os og andre. For det her er en principiel sag, der også kan ramme andre”, gør han gældende.

En sag, der sagtes kan få afsmittende virkning på den danske bistand som helhed til landet i Andesbjergene (se dokument neden for).

Borgerlige betænkeligheder herhjemme

En bistand, som under alle omstændigheder må anses for dødsdømt i det lange løb, hvis der kommer en borgerlig regering efter næste valg herhjemme.

For hverken Nicaragua eller Bolivia har nogensinde været Venstres kop te. Begge nationer blev gjort til programsamarbejdslande af en socialdemokratisk udviklingsminister, nemlig Helle Degn, i henholdsvis 1993 og 94.

Dav. udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) var ude med riven efter Bolivia, da præsident Evo Morales nationaliserede gas- og olieindustrien. Det blev dog ved truslen – dengang. Senere satte Søren Pind handling bag ordene.

Ikke mindst Bolivia var en socialdemokratisk opfindelse, idet den dav. magtfulde formand for U-landsstyrelsen, Christian Kelm-Hansen, under en tur med nu afdøde Kaj Baagø i februar 1978 opfandt begrebet “fattigdomslommer” for at kunne give landet dansk gavebistand.

Det havde allerede i 1973 modtaget det første statslån fra Danmark til mejerisektoren. Disse lån kunne ydes til lidt “rigere” u-lande.

Gavebistanden blev i første omgang effektueret i form af et kvægbrugs- og mælkeriprojekt for fattige højlandsindianere på højsletten Altiplano med Folkekirkens Nødhjælp som operatør. Senere er et fuldbårent landeprogram kørt igennem af Danida med indsatser på allehånde områder (se mere nedenfor).

Grundtanken med det socialdemokratiske initiativ var i sin tid, at Danmark burde være præsenteret med udviklingsbistand af en vis tyngde i det mindste ét sted på det sydamerikanske kontinent.

Men så sent som i år sagde Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, at bistanden bør koncentreres om Afrika, og at Sydamerika skal ud af Danida-kredsen.

Nicaragua er allerede ude – den nuværende regering bekræftede beslutningen om at lukke ned for bistanden.

Medmindre Vagn Berthelsen får tøet fronterne op, kan det gå hurtigere i Bolivia end nogen vel havde forestillet sig lige nu her i januar 2014.

Og det er rigtig mange millioner, der i så fald vil blive omdirigeret.

Det afhænger bl.a. af, om den nye radikale udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen vil knytte behandlingen af IBIS sammen med bistanden som sådan.

(Evo Morales (54) har været præsident siden 2006 – mere om ham på http://en.wikipedia.org/wiki/Evo_Morales)

DOKUMENT

Fra finansloven 2014 om den danske bistand til Bolivia:

På baggrund af beslutningen om at fortsætte det danske udviklingssamarbejde med Bolivia efter 2013 iværksættes et nyt rettighedsbaseret landeprogram frem til 2018.

Den overordnede vision for Danmarks samarbejde med Bolivia i løbet af de næste fem år er at bidrage til en demokratisk og inkluderende bæredygtig udvikling, der mindsker fattigdommen og fremmer menneskerettighederne.

Det vil ske gennem støtte til fremme af et bredt sæt af menneskerettigheder med direkte fokus på økonomiske rettigheder i forbindelse med vækst og jobskabelse samt civile og politiske rettigheder.

Fremme af bæredygtig forvaltning af naturressourcer, såsom skove og landbrugsjord, og fremme af grøn teknologi og energieffektivitet vil være centrale elementer. Hovedmålgrupper vil være oprindelige folk og kvinder, som er særligt udsatte.

I overensstemmelse med Danmarks bestræbelser på at skabe en mere strategisk og effektiv udmøntning af udviklingssamarbejdet er indsatserne i Bolivia omlagt fra enkelte sektorprogrammer til et samlet landeprogram i 2013 med tilsagn i 2013 og 2014.

Udviklingssamarbejdet fokuserer på tre områder: 1) fremme af inkluderende og bæredygtig, grøn, økonomisk vækst, 2) fremme af politiske og civile rettigheder for alle samt 3) fremme af bæredygtig forvaltning af naturressourcerne. Programmerne udformes med anvendelse af principperne om en rettighedsbaseret udvikling.

Der vil være særlig vægt på

1) ikke-diskrimination med et stærkt fokus på kvinders og oprindelige folks rettigheder;
2) gennemskuelighed og ansvarlighed i forvaltningen, med stærkt fokus på bekæmpelse af korruption;
3) folkelig deltagelse med støtte til civilsamfundet og et særlig stærkt fokus på at sikre gode rammebetingelser for deltagelse og inddragelse af borgerne og deres civilsamfundsorganisationer i tilrettelæggelse og gennemførelse af politikker samt kontrol med de offentlige institutioner og måden hvorpå de udfører deres mandat.

Vækst i landbrug og erhverv:

Der planlægges afgivet et tilsagn på 250 mio. kr. i 2014 til støtte til udvikling af landbruget og den private sektor for perioden 2014 til 2018.

Programmet vil i overensstemmelse med Bolivias politiske målsætninger fremme vækst, jobskabelse og fødevaresikkerhed gennem støtte til mindre landbrug i de fattigste områder af Bolivia, samt til små produktionsvirksomheder i byområder.

Programmets konkrete aktiviteter vil bl.a. omfatte støtte til forbedring af den offentlige sektors service til landbruget og den private sektor, forbedring af små landbrugs og små virksomheders produktivitet og markedsadgang samt forbedret adgang til finansieringsmuligheder.

Der forudses også støtte til fremme af bedre rammebetingelserne for landbrug og den produktive sektor, samt trepartsdialog mellem de sociale partnere med fokus på fremme af arbejdstagerrettigheder.

Politiske og civile rettigheder for alle:

Der planlægges afgivet et tilsagn på 125 mio. kr. i 2014 for perioden 2014-2018.

Der vil være fortsat støtte til fremme af adgangen til retsvæsenet for de fattige. Det vil komme kvinder, oprindelige folk og andre marginaliserede grupper til gode.

Hovedparten af støtten vil gå til kapacitetsopbygning af de centrale organisationer inden for retsvæsenet, inkl. anklagemyndigheden og domstolene med henblik på at kunne give adgang til retsvæsenet i områder, hvor dette ikke aktuelt er tilfældet.

Der forudses også en mindre støtte til civilsamfundet med fokus på fremme af kvinders rettigheder.

Endelig ventes fortsat støtte til modernisering af udvalgte områder i den offentlige sektor med henblik på forebyggelse af korruption og udbredelse af centrale offentlige serviceydelser til hele befolkningen, såsom personregistrering, migration og hvidvaskning af penge.

Naturressourceforvaltning:

Der planlægges afgivet tilsagn på samlet 188 mio. kr. i 2013 for perioden 2013-2018.

De konkrete aktiviteter vil bl.a. omfatte styrkelse af den statslige miljøforvaltning, bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcerne i nationalparker og biodiverse skovområder med fokus på Amazonas.

Der vil være tæt inddragelse af oprindelige folks organisationer og territorier, statslige og kommunale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor.

I samarbejde med offentlige myndigheder og den private sektor vil der være fokus på renere teknologi og herunder særligt blive ydet støtte til fremme af energieffektivitet og til udvikling af vedvarende energi, såfremt rammebetingelserne forbedres.

Endelig planlægges fortsat støtte til civilsamfundets arbejde med at fremme de miljømæssige rettigheder og de rettigheder, der inden for rammerne af den særlige bolivianske lov “Moder Jord” tillægges naturen og de oprindelige folk.

Uddannelse:

Det hidtidige program, som blev indledt i 2010 med et tilsagn på 115 mio. kr. for perioden frem til 2013 vil efter aftale med den bolivianske regering blive udfaset ved slutningen af 2014 med et ekstra tilsagn i 2014 på 21 mio. kr., således at den danske støtte afsluttes samtidigt med Bolivia 5-års plan.

Programmet støtter primært det bolivianske Undervisningsministeriums strategiske plan for uddannelsessektoren. Derudover er der med gode resultater ydet støtte til de oprindelige folks organisationer med henblik på at fremme retten til uddannelse i eget sprog og kultur.

Andet:

Udover den del af bistanden, der ydes som programbistand (eller større projekter), kan der støttes mindre projekter og aktiviteter, der ligger inden for formålet med den danske bistand til Bolivia.

Fra Klimapuljen er der i 2013 afsat 48 mio. kr. som vil supplere indsatserne inden for energieffektivitet, vedvarende energi og forvaltning af naturressourcerne.

I 2014 planlægges under nærværende konto udbetalt i alt ca. 120 mio. kr. til Bolivia. Hertil kan komme udbetalinger fra bl.a. Danida Business Partnerships, den humanitære ramme, danske civilsamfunds-organisationer, klimapuljen, regionale programmer mv.
(slut)