Ibis utilfreds med Berlingske – forhandler med virksomheder om indsamling og oplysning og lufter tanken om fælles TV-indsamlingsdag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Berlingske Tidende bragte søndag den 20. juni en artikel om omkostninger i forbindelse med humanitære organisationers indsamlinger. Artiklen er vildledende. Den udelader væsentlige oplysninger og afslører manglende forståelse for økonomien i indsamlingsarbejde.

Sådan hedder det tirsdag indledningsvis i en pressemeddelelse fra Ibis, hvor u-landsorganisationen samtidig løfter sløret for forhandlinger med danske virksomheder og lufter tanken om en fælles indsamlingsdag.

Pressemeddelelsen fortsætter:
Den væsentligste fejl Berlingske Tidende begår er at behandle alle indtægter som engangsbeløb. Derved får man en kunstig høj udgift, hvilket også Care Danmark og deres revisorer efterfølgende har påpeget.

Sagen er, at en væsentlig andel af de penge, organisationerne i dag samler ind, er løbende bidrag, hvor bidragydere tilmelder et fast beløb over PBS. Det vil sige. at en udgift i 2003 ikke kun giver indtægter samme år, men også i en række år frem. Den sammenhæng mangler Berlingske Tidende.

Berlingske laver et punktnedslag, og derfor får journalisterne et resultat, hvor omkostningerne er meget større, end de i virkeligheden er. Berlingske Tidendes måde at gøre tingene op på svarer til, at en virksomhed skulle præstere et overskud fra dag 1. Sådan fungerer tingene naturligvis ikke, og det burde en avis som Berlingske mere end nogen anden vide.

I Ibis forventer vi, at de bidragydere, vi har på PBS, i gennemsnit vil blive i 4 år, og at omkostningerne ad den vej på sigt vil være 20–25 procent. Berlingske Tidende har i et punktnedslag og på baggrund af nogle foreløbige tal opgjort Ibis-omkostningerne (til indsamlinger, red.) i 2003 til 50 procent (af det indsamlede beløb, red.).

Vi venter endnu på revisorernes endelige opgørelse for 2003 men forventer, at ca. 20 procent vil gå til at dække udgifter i forbindelse med sidste års indsamlinger. Det mener vi er et acceptabelt niveau.

Så må vi som organisationer sikre åbenhed om, hvor store udgifterne er til indsamling. Blot må opgørelserne ske på et fair grundlag og med hensyntagen til, at der altid vil være en økonomisk risiko i forbindelse med en indsamlingskampagne. På den måde gælder der de samme vilkår for indsamlinger som i det private erhvervsliv.

Den anden fejl Berlingske Tidende begår er, at man i mindst 2 tilfælde ikke har medtaget alle tal. Det har både Røde Kors og Gigtforeningen påpeget. Desuden er BØRNEfonden som en af de største humanitære indsamlingsorganisationer helt udeladt.

Ibis er opmærksom på hele tiden at holde omkostninger til indsamlinger på det lavest mulige niveau og søger at udvikle strategier, som ikke kræver store investeringer.

For øjeblikket arbejder vi med at udvikle en strategi, hvor vi vil forsøge at opbygge indsamlinger gennem vores netværk. Ibis har et godt netværk, og mund-til-mund metoden har stor effekt. Især for en organisation som Ibis, der ikke er lige så kendt som andre store organisationer.

Et andet aspekt er, at selve dét at samle ind fører et kendskab og et nyt netværk med sig, med de muligheder det giver for at indgå nye typer samarbejde. Ibis indgår således for øjeblikket i seriøse drøftelser med 3 danske virksomheder – heraf 2 meget store og kendte – om samarbejde med både indsamling og oplysning som mål.

Indsamlingsarbejde er også oplysning om forhold i udviklingslandene, hvilket er en betydelig bi-effekt, fordi det skaber større opmærksomhed i befolkningen om de problemer, u-landene står overfor. Dermed støtter indsamlingsarbejdet den brede opbakning, der er i befolkningen bag den danske u-landsbistand.

Når alt det er sagt, er den billigste form for indsamling stadig den, der foregår over skatten. Men eftersom flere og flere organisationer i dag er under økonomisk pres og derfor skal samle penge ind, skaber det indbyrdes konkurrence og betyder øgede udgifter til indsamlinger.

Derfor er det vigtigt, at man forsøger at undgå den mest uhensigtsmæssige konkurrence. En del af løsningen ville være en fælles indsamlingsdag på TV, hvor overskuddet går til humanitært arbejde over en bred front, og ikke kun til nogle få store og veletablerede organisation.

Det er et af de initiativer paraplyorganisationen for indsamlingsorganisationer, ISOBRO, arbejder på, slutter pressemeddelelsen.