IFU kan gå ind i flere rigere u-lande – og blive i Kina

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Det indebærer samtidig, at fonden kan bevæge sig ind i over 30 nye markeder som f.eks. Brasilien og Tyrkiet.

Ændringen af fondens retningslinjer skete efter anmodning fra handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), skriver Berlingskes korrespondent i Beijing, Lasse Karner, tirsdag.

Indtil nu har IFU måttet investere i lande, hvor 6.308 dollars udgjorde den gennemsnitlige maksimale indkomstgrænse pr. indbygger. Det ville med årets udgang have gjort det umuligt for statsejede IFU at fortsætte sit virke i Kina.

Investeringsfonden, der yder risikovillig kapital til danske erhvervsprojekter i u-lande, er mere aktiv i Kina end noget andet land. Investeringer her giver ofte bedre afkast end i fattigere lande. En eksklusion fra Kina kunne derfor påvirke IFUs indtjening.

Mogens Jensen understreger overfor Berlingske, at IFU fastholder et krav om, at mindst halvdelen af investeringerne fortsat skal gå til lavindkomstlande, herunder i Afrika. Derudover må IFU kun investere i lande, der er på OECDs liste over lande, der kan modtage statslig udviklingsbistand (ODA).

På udvalgsmødet blev det samtidig besluttet, at grønt lys fra finansudvalget ikke længere er nødvendigt for at ændre IFUs mandat. I praksis betyder det, at investeringsfonden kan agere i de lande, hvor den siddende regering siger god for det, skriver Lasse Karner.

Kun Enhedslisten stemte imod ændringen.

Lars Engberg-Pedersen undrer sig

Seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Lars Engberg-Pedersen, undrer sig over, at fattigdomsbekæmpelse er en del af begrundelsen for IFUs mandatændring, når netop Kina har nået mere på det felt end næsten alle andre.

“Det er lidt hyklerisk at skrive i baggrundsafsnittet, at IFUs investeringer skaber vækst og beskæftigelse i udviklingslande og dermed bidrager til fattigdomsreduktion, mens pointen er at udvide mandatet, så man kan komme ind i rigere lande”, anfører han overfor Berlingske.

Om IFU og Kina

(kilde: IFUs hjemmeside)
 
Kina er kommet solidt igennem den finansielle og økonomiske krise, og væksten forventes fortsat at være høj i de kommende år.

Mange danske virksomheder har etableret sig. Men i takt med udviklingen af den kinesiske økonomi er typen af danske investeringer ændret.

Tidligere var der primært tale om outsourcing (af produktion), men nu kommer mange virksomheder for at producere til det voksende kinesiske marked.

Investeringer for over otte milliarder kr.

IFU har i samarbejde med bl.a. Mærsk, Vestas, Carlsberg, Rockwool og Lundbeck gennemført knap 120 investeringer i Kina.

Den samlede aftalte finansiering er på mere end otte mia. kr. Heraf har IFU bidraget med godt 1,3 mia. kr. i form af aktiekapital og lån.

IFU’s kinesiske investeringsteam har ydet rådgivning og investeret indenfor flere brancher som for eksempel fremstilling, cleantech, landbrug, detailhandel, it, rådgivning og medicin.  

IFU’s kontor i Beijing, Kina, kan i samarbejde med investeringsteamet i København rådgive danske virksomheder både i Danmark og on location i Kina.

Udover Kina dækker det kinesiske investeringsteam Mongoliet.

IFU om IFU

Værtslande, der teknisk kvalificerer sig til IFU’s investeringer, skal være anført på OECD’s DAC-liste over modtagere af udviklingsbistand.

Deres bruttonationalindkomst pr. indbygger må ikke overstige 50 procent af Verdensbankens definition af øvre mellemindkomstlande. Denne indkomstgrænse er i 2014 på 6.308 dollars.

Hvis et lands bruttonationalindkomst pr. indbygger overstiger den angivne grænse to år i træk, kan IFU ikke længere investere i landet.

Ydermere skal mindst halvdelen af IFUs investeringer i et år foretages i værtslande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger, der er under 80 pct. af Verdensbankens definition af lavere mellemindkomstlande. Indkomstgrænsen er i 2014 på 3.268 dollars.

En generel undtagelse fra indkomstgrænsen er givet for Botswana, Libyen, Namibia og Sydafrika.

IFU blev skabt i 1967 som Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene med midler fra tolden på kaffe, og blev derfor i de første år også kaldt “kaffefonden”. Fonden harde sidste fem år haft domicil i Fredericiagade i det fashionable “Frederiksstaden” i det indre København.

Klimainvesteringsfonden KIF

KIF, som administreres af IFU, kan investere i alle IFU lande plus alle øvrige lande anført på OECD’s DAC-liste uanset indkomst.

Klimainvesteringsfonden er et offentligt privat initiativ, der skal sikre finansiering til klimaprojekter i udviklingslande og vækstmarkeder og samtidig fremme salg af dansk klimateknologi. Fonden blev skabt i januar 2014 og har en samlet kapital på 1,3 mia. kr.

På FN’s klimatopmøde i København i december 2009 (COP 15) blev det besluttet, at de udviklede lande skal mobilisere kapital til klimainvesteringer i udviklingslande. Målsætningen er, at der fra 2020 skal mobiliseres 100 milliarder dollar årligt, og at en del af disse midler skal komme fra den private sektor.

Med fonden har Danmark mobiliseret både offentlig og privat kapital. De offentlige midler kommer fra staten og IFU, der har bidraget med 525 mio. kr.

De private midler på i alt 775 mio. kr. kommer fra PensionDanmark, PKA, Pædagogernes Pensionskasse (PBU), Dansk Vækstkapital og Aage V. Jensen Charity Foundation.

Klimainvesteringsfonden bidrager med risikovillig kapital og viden til klimaprojekter i udviklingslande og vækstmarkeder i Asien, Afrika, Latinamerika og dele af Europa.

Fonden investerer i projekter, der direkte eller indirekte medvirker til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Den kan bidrage med aktiekapital til etablering af selskaber i samarbejde med danske virksomheder, eller deltage som medinvestor i større klimaprojekter, hvor dansk teknologi eller know-how indgår.

Samlede investeringer på otte – ni mia. kr.

Klimainvesteringsfonden bidrager kun med en del af den samlede projektfinansiering i de enkelte projekter.

Realiseringen af projekterne forudsætter derfor finansiering fra andre offentlige og private investorer som f.eks. dansk partner, lokale banker, fonde mv. Den samlede investering forventes derfor at blive i størrelsesordenen 8 – 9 mia. kr.

Indtil nu har Klimainvesteringsfonden godkendt seks investeringer.

Det gælder en vindmøllepark i Kenya med Vestas, et produktionsselskab inden for vindenergi i Kina med DEIF, udvikling af bioethanol i Kina med Dong Energy, en række solcelleanlæg i Maldiverne med Nordic Power Partners, produktion af ventiler i Brasilien med AVK, og et selskab, der skal udvikle vind- og solparker.

Den Arabiske Investeringsfond AIF

AIF kan investere i syv udvalgte lande i Nordafrika og Mellemøsten. Det er Egypten, Tunesien, Libyen, Marokko, Algeriet, Jordan og Irak.

Her kan AIF tilbyde rådgivning via eget kontor i Kairo og risikovillig kapital i form af aktiekapital og lån på kommercielle vilkår.

Investeringslandene rummer ifølge IFU gode forretningsmuligheder for danske virksomheder. Det gælder bl.a. indenfor turisme, infrastruktur, fødevarer, energi og miljø.

Samtidig har regionen en relativ høj økonomisk vækst samt en stor og generelt veluddannet arbejdsstyrke.  

Fonden er etableret i 2011 i et samarbejde mellem udenrigsministeriet og IFU.