Der var ingen udenlandske statsoverhoveder, udenrigsministre eller ambassadører til stede, da parader med soldater og folk klædte i de nationale farver rød, hvid og grøn gik gennem Hargeisa og præsident Ahmed Mohamed Mohamoud holdt tale på Somalilands 25-års uafhængighedsdag onsdag 18. maj.
For nok har Somaliland været uafhængigt i 25 år og har tillige formået at opbygge noget, der til forveksling ligner en stat med egen valuta, militær, domstole og et forholdsvis velfungerende demokrati. Men ingen stater anerkender Somaliland som en uafhængig nation.
Efter borgerkrigen, der trængte Somalias mangeårige diktator Maxamed Siad Barre fra magten i 1991, erklærede den nordlige del af Somalia sig uafhængig af resten af landet, der sank ned i et kviksand af voldelige konflikter mellem klanbaserede grupper.
Den manglende anerkendelse fra de Afrikanske stater og resten af verden har skabt en vis bitterhed blandt de omkring fire millioner indbyggere. For mange er det svært at forstå, at ingen andre stater vil anerkende Somaliland, hvor det på 25 år er lykkedes at skabe en nogenlunde velfungerende stat, der på flere områder kunne være et foregangsland i Afrika.
Og anerkendelsen lurer ikke lige om hjørnet.
De afrikanske lande vil ikke anerkende det selvudråbte land på grund af princippet om at holde fingrene fra kolonitidens grænser.
En pragmatisk tilgang
Heller ikke Danmark anerkender Somaliland som en selvstændig stat. Men på pragmatisk vis samarbejder vi alligevel med ikke-landet.
I august 2012 åbnede udenrigsministeriet et programkontor i hovedstaden Hargeisa. Kontoret er en satellit af ambassaden i Kenyas hovedstad Nairobi, der også dækker Somalia. Kontoret varetager den danske udviklingsbistand til Somaliland, den sydlige nabo Puntland, der har erklæret sig delvist selvstændigt men har et føderalt Somalia som mål, og den resterende del af Somalia.
Også det danske forsvar samarbejder med Somalilands myndigheder. For eksempel som da mandskabet på det danske krigsskib Absalon trænede medlemmer af landets kystvagt i havnebyen Berbera i november 2015.
I mangel af en kystvagt og et søværn i Somalia satser Danmark på Somaliland som en samarbejdspartner i indsatsen mod piraterne i Adenbugten. Udover træningen har Danmark bl.a. været med til at betale for renoveringen af et gammelt fængsel, der skal bruges til tilfangetagne pirater.
Tårnhøj arbejdsløshed
Økonomisk set går det ikke så godt for Somaliland. Arbejdsløsheden er tårnhøj – ifølge FN et sted mellem 60 og 70 procent – og den manglende internationale anerkendelse gør det svært for regeringen af få udviklingsbistand.
Økonomien bygger især på eksporten af husdyr til især Saudi-Arabien og på remitter fra gæstearbejdere i f.eks. Europa.
Den for mange håbløse jobsituation får mange – især unge mænd – til at søge mod Europa og somalilænderene udgør en væsentlig del af dem, der forsøger at krydse Middelhavet i mere eller mindre sødygtige fartøjer. Og derfor udgør de også en stor del af dem, der drukner undervejs.
I kystregionen er mange fiskere men de har haft svært ved at få deres tilværelse til at hænge sammen, hvilket har fået en del til at slå sig på pirateri. Den danske organisation Somaliland Fair Fishing arbejder med, at udvikle fiskeindustrien i den store havneby Berbera. Organisationen har f.eks. fået anlagt et kølehus på havnen, så fangsterne kan holde sig.
Vælgerne bestemmer
Politisk går det relativt godt. Godt nok bliver landet rubriceret som kun ”delvist frit” af organisationen Freedom House, der hvert år rangerer verdens lande efter graden af politisk frihed.
Det skyldes bl.a. en hård kurs overfor kritiske medier og at en række journalister er blev fængslet.
Til gengæld har landets politiske partier og politiske ledere vist en relativ høj grad af demokratisk sindelag. Landet afholder valg til parlamentet og præsidentposten med nogenlunde regelmæssige mellemrum og hidtil er vælgernes afgørelse blevet respekteret.
Den nuværende præsident Ahmed Mohamed Mohamoud med tilnavnet “Silanyo” fra partiet Peace, Unity, and Development Party (Kulmiye) blev valgt ved det seneste valg i 2010. Han afløste Dahir Riyale Kahin fra partiet United Democratic People’s Party, der havde siddet ved magten siden 2003.
Ingen af de fire præsidenter, som landet indtil videre har haft, har forsøgt at forlænge embedsperioden, som det ses i flere andre lande i Afrika – aktuelt i bl.a. Rwanda og Burundi.
Næste valg er i marts 2017. Oprindeligt skulle det have været i juni 2015 med blev udskudt. Her stiller præsidentens parti med en ny kandidat, Musa Behi.
Et fredeligt land
I forhold til Somalia er Somaliland ekstremt fredeligt men dog ikke uden konflikter. En af konflikterne er en nabostrid med Puntland. De to ikke-stater er uenige om, præcis hvor grænsen mellem dem skal gå og det førte i 2004 og 2007 til kampe mellem deres respektive militære styrker.
Internt i Somaliland er der desuden grupper, der er imod løsrivelsen fra Somalia og truer med, at løsrive sig fra Somaliland, hvis landet opnår international anerkendelse.
Andre sikkerhedsmæssige problemer er den mulige tilstedeværelse af al-Shabab-bevægelsen, der har sin kilde i Somalia. Det fundamentalistiske islamiske bevægelse har allieret sig med Al-Qaeda og kæmper mod den internationalt anerkendte men meget svage regering i Somalia, som bliver støttet militært af AU – den Afrikanske Union.
Endelig er der piraterne på kysten ved Adenbugten. De er ikke en direkte trussel mod landets sikkerhed men de er med til at skabe en vis grad af lovløshed.
Overordnet set er landet dog fredeligt. Og på grund af den mildt sagt noget usikre sikkerhedssituation i Somalia er det fredelige Somaliland stedet, hvor mange somaliere, der bor i feks. USA, Golf-staterne og Europa holder ferie for at få en smag af hjemlandet.
