SOS Børnebyerne: At være strategisk partner er et kvalitetsstempel

SOS Børnebyerne International arbejder i over 130 lande verden over – også i Haiti, hvor dette billede er taget. Efter jordskælvet i 2010 opbyggede ngo’en nye faciliteter i Les Cayes, som børnene rykkede ind i i 2014.


Foto: SOS Børnebyerne International
Gerd Kieffer

1. april 2022

Danidas nye partnere

I 2017 indførte Danida såkaldte strategiske partnerskaber, som det danske udviklingssamarbejde tegner med danske organisationer for en fireårig periode. Partnerorganisationerne får penge direkte fra udviklingsbistanden til deres arbejde rundt om i verden.

Andet kuld af de strategiske partnere blev annonceret kort før årsskiftet. 16 organisationer var gengangere, mens de to sidste var nye: Verdens Skove og SOS Børnebyerne.

Globalnyt interviewer de to organisationer om, hvad der er gået forud for ansøgningen, hvad det kommer til at betyde, og hvilke overvejelser, de har gjort sig om at være strategisk partnerorganisation.

Læs artiklerne her:

Fra niche til mainstream – Verdens Skove står stærkere end nogensinde

SOS Børnebyerne: At være strategisk partner er et kvalitetsstempel 

Der gik ikke længe efter Ruslands invasion af Ukraine, før Danida åbnede op for, at dens 18 såkaldte strategiske partnere kunne hasteansøge om funding til aktiviteter knyttet til krisen.

SOS Børnebyerne, der kun har været strategisk partner siden nytår, sendte en ansøgning til puljen. Kort efter kom der en bevilling, som organisationen siden har brugt til humanitær støtte til særligt plejefamilier og uledsagede børn på flugt, identificere nye partnere i Ukraine og sætte gang i aktiviteter inden for det sociale område.

”Ingen forventede Ukraine – men man kan sige, at vi hurtigt så værdien ved at være en strategisk partner med Danida,” siger Mads Klæstrup Kristensen, der har været direktør i organisationen siden 2016.

Mere forebyggende arbejde

SOS Børnebyerne arbejder, som navnet angiver, med børn – nærmere bestemt ”børn uden forældreomsorg”, som det hedder. Det vil sige forældreløse børn eller børn, hvis forældre ikke kan tage sig af dem. Ngo’en er del af den verdensomspændende SOS Children’s Villages International, der blev dannet i Østrig i efterkrigstiden og i dag arbejder i 136 lande.

”SOS” har i øvrigt ikke noget med nødsignalet at gøre, men er en forkortelse af det latinske societas socialis og altså handler om organisationens sociale engagement.

Den danske afdeling fik sit første kontor i Danmark i 1976. I dag holder ngo’en med sine knap 60 ansatte og et væld af frivillige til i en bygning med store glaspartier på en sidegade til Vesterbrogade i København. Her pryder indrammede billeder af børn i alle aldre og farver væggen umiddelbart inden for døren i det åbne receptionsområde – også på direktørens kontor fylder billederne væggen over for skrivebordet.

Målt på omsætning er SOS Børnebyerne – helt underspillet – en af Danmarks største ngo’er. Sidste år havde den en indtægt på 272 millioner, hvoraf 95 procent var privatindsamlede midler. Pengene kommer primært fra danske faddere til børn, der bor i børnebyer eller i plejefamilier.

Børnebyerne og derfor de private bidrag har altid dannet fundament for organisationen, men det har været under langsom forandring i nogle år, og siden 2016, hvor SOS-føderationen fik en ny 2030-strategi, er skiftet accelereret yderligere. 

”Fra udelukkende at arbejde med børnebyer bevæger vi os gradvist over mod også at arbejde forebyggende – altså at tage fat allerede inden et barn ender i en børneby. Derved kan vi nå endnu flere børn og mennesker og arbejde endnu bedre,” forklarer Mads Klæstrup Kristensen.

I bund og grund er der tale om et skifte mod mere klassisk udviklingsarbejde, hvor ngo’en arbejder med nogle af de grundlæggende udfordringer og når de fattigste og mest udsatte. Blandt andet handler det om at støtte kvinder og fremme deres vilkår og rettigheder. Når et barn ender i en børneby, er det nemlig ofte, fordi deres – typisk enlige – mødre ikke har haft mulighed for at forsørge dem eller tage vare på dem hjemme mere. 

Mads Klæstrup Kristensen har været direktør for SOS Børnebyerne siden 2016. Forinden arbejdede han 10 år hos Folkekirkens Nødhjælp.
Foto: SOS Børnebyerne

Tilløb hos CISU

Den slags arbejde kræver en anden type funding end private bidrag. De er stadig vigtige, understreger Mads Klæstrup Kristensen, men pengene kan noget forskelligt.

”Penge til børn fra fadderskabet er ret øremærkede, mens midlerne fra Danida kan bruges til andre ting – for eksempel kan vi bruge dem til at løfte kvaliteten af nogle af vores andre indsatser,” siger han.

Det var derfor indlysende, at SOS Børnebyerne skulle finde nogle nye donorer, og allerede da de strategiske partnerskaber blev indført i 2017 overvejede ledelsen, om SOS Børnebyerne skulle søge. Til sidst besluttede man dog at vente. Ræsonnementet var, at organisationen havde brug for at opbygge noget erfaring med den nye type arbejde, så der var garanti for, at den kunne levere på det niveau, der var nødvendigt.

I stedet søgte SOS Børnebyerne penge hos CISU, og det er Mads Klæstrup Kristensen meget glad for i dag.

”Det var gode læringsår, og vi er nået et langt stykke,” siger han om tiden hos CISU, der lagde fundamentet for, at ngo’en per 1. januar kunne kalde sig strategisk partner med Danida.

De næste fire år modtager den 15 millioner kroner, som skal gå til projekter i Kenya, Somaliland og Etiopien. Derudover har den danske afdeling også ansvar for projekter i Cambodja, Laos, Tanzania og Rwanda.

Selvom de 15 millioner svarer til blot fem procent af SOS Børnebyernes indtægter sidste år, er det organisationens største enkeltbevilling og et vigtigt skridt i retning mod en mere diverse donorbase, siger Mads Klæstrup Kristensen.

Kun gevinster

De strategiske partnerskaber kritiseres nogle gange for at have for rigide krav, men direktøren hos SOS Børnebyerne har svært ved at pege på ulemper i forbindelse med at være blevet strategisk partner. Faktisk snarere tværtimod.

Allerede nu oplever ansatte, hvordan det er lettere at opsætte aftaler med ambassader rundt om i verden, ligesom det at have penge fra Danida i ryggen, åbner andre døre i programlande, hvor myndigheder er mere lydhøre.

Mads Klæstrup Kristensen er også begejstret for velkomsten blandt de andre partnerorganisationer, hvor han blandt andet har været medunderskriver på et opråb til regeringen om ikke at skære i udviklingsbistanden for at finansiere modtagelsen af de ukrainske flygtninge. Selvom et politisk flertal alligevel vedtog at lade udviklingsbistanden holde for, har det alligevel værdi:

”Vi skal stå skulder ved skulder med de andre organisationer – det giver en anden tyngde, når vi står sammen,” siger han og skyder samtidig tesen om, at strategiske partnerskabsorganisationer skulle have sværere ved at kritisere Danida, til hjørne:

”Frem for at være blevet mere tandløse, synes jeg, vi har fået flere tænder af at blive partner. Vi har bedre adgang til Danida og bliver spurgte til råds, og derfor kan vi også lettere komme med kritik, hvis vi oplever, noget ikke bliver gjort på en hensigtsmæssig måde.”

SOS Børnebyerne holder til på Vesterbro i København – i regi af den globale SOS-organisation har den danske afdeling  ansvar for projekter i syv lande: Laos, Cambodja, Rwanda, Tanzania, Kenya, Somaliland og Etiopien.
Foto: Gerd Kieffer-Døssing

Et godt kort på hånden

Er der én bet ved de strategiske partnerskaber er det hele ansøgningsprocessen, som er omfattende og krævende – især for en ny kandidat, der ikke kender processen.

Men samtidig forstår Mads Klæstrup Kristensen også, hvorfor processen er så omhyggelig: Det giver Danida et grundlæggende kendskab til organisationerne og fungerer på en måde som en blåstempling af, at der er styr på tingene. Det blev tydeligt i forbindelse med den ekstra pulje med midler til Ukraine, hvor de strategiske partnere blot skulle sende et par siders ansøgning for at modtage midler – normalt vil sådan en ansøgning kræve væsentlig mere.

”Det strategiske partnerskab betyder, at der er en grundtillid til partnerne – man er ikke i det selskab uden at have styr på tingene,” siger han.

For Mads Klæstrup Kristensen og resten af holdet på Vesterbro er der ingen tvivl om, at man som ny strategisk partner har en masse at byde på. Selvom to af de andre partnere – Red Barnet og PlanBørnefonden – også arbejder med børn, har SOS Børnebyerne en niche med sin målgruppe. Ved at fokusere på de mest udsatte børn arbejder ngo’en direkte med det globale løfte om, at hele verdens befolkning skal løftes – populært kaldet ”leave no one behind”. Løftet er også en del af den nye danske udviklingspolitiske strategi.

”Vi synes, vi kan bidrage til at løfte strategien – især når det kommer til social beskyttelse og børn og unges deltagelse – og at vi kan være en stærk medspiller for den danske stat i forhold til at skabe en forandring med vores partnere i syd. Nu er vi kommet ind i varmen, og nu gælder det om, at Danida skal lære os at kende og finde ud af, hvad vi kan, og at vi kan være et godt kort på hånden.”