Somalisk diaspora organiserer nødhjælp bedre end nødhjælpsorganisationer. Det er konklusionen i en videnskabelig artikel præsenteret af Dansk Institut for Internationale Studier [DIIS]. Studiet viser, hvordan somaliske diasporagrupper bidrager til katastrofehjælp og udvikling i nogle af Somalias fjerneste og farligste egne.
Somalia er målt på BNP pr indbygger verdens tredje fattigste land. Diasporaernes gavmilde nødhjælp til hjemlandet er derfor en økonomisk livline til det somaliske folk. Den bygger på en århundreder lang tradition og et net af klaner. Men der er en faretruende udvikling i gang for det fattige land. For som generationerne skiftes, risikerer livlinen at blive skåret over.
Seniorrådgiver fra Dansk Flygtningehjælp, Anders Knudsen anerkender den store indsats den somaliske diasporas i Danmark yder. Og i den danske nødhjælpsorganisation arbejder man også på at blive bedre til at udnytte diasporaernes styrke i deres arbejde.
Bunder i et specielt somalisk klan-system
Ifølge den videnskabelige artikel er der flere faktorer, som har gjort den somaliske diaspora kendt rundt omkring i verden for sin evne til at hjælpe i hjemlandet, når krisen rammer.
For det første har en stor del af de somaliske diasporaer meget stærke bånd til deres hjemegn og en følelse af ansvar over for de mennesker, der bor der. For det andet har de en detaljeret viden om deres egen slægt og klantilhørsforhold, som viser dem, hvem de er forpligtet til at hjælpe. Til sidst gør en veludviklet teknologisk infrastruktur, at det er nemt at overføre penge hurtigt hjem til Somalia.
Anders Knudsen bekræfter, at de somaliske diasporaers styrke bunder i et effektivt, raffineret system, drevet af et tilhørsforhold til klaner fordelt rundt omkring i landet og at den somaliske diaspora yder mere finansiel hjælp til Somalia end de internationale udviklings- og humanitære organisationer sammenlagt.
”Systemet har flere lag. Der er den direkte familierelation til den nære familie, og der er subklanen, som inkluderer folk i Somalia og folk i diasporaerne. I de her subklaner har de nogle helt klare forpligtelser og rettigheder. Subklanen dækker over folk fra et geografisk område. Typisk mænd, der kommer fra den samme forfar fra et bestemt sted. De her klaner er meget velorganiseret og det er dem som har sikret somaliernes overlevelse i hundredvis af år,” fortæller Anders Knudsen.
Nødhjælpsorganisationer og diasporaerne har forskellige kompetencer
Anders Knudsen anerkender, at der er områder, Dansk Flygtningehjælp har begrænset adgang til på grund af den komplekse sikkerhedssituation, men at organisationen løbende arbejder på at forbedre adgangen. I disse områder kan klan-diasporarne træde til – for eksempel i områder styret af den militante islamiske gruppe Al-Shabaab, som har forbindelser til Al-Qaeda.
Alligevel har klanerne sin begrænsning, hvis nødhjælpen skal ud til alle, fortæller Anders Knudsen:
”Der er Al-Shabaab-kontrollerede områder, hvor der bor minoriteter, som ikke er omfattet klan-systemet. Det er dem, som er klart mest udsatte. Så er der de områder, som ikke er Al-Shabaab-kontrolleret, men hvor der stadigvæk er minoritetsgrupper, som ikke er en del af klansystemet.”
Ifølge formand for Somalisk Samfund i Danmark og medlem af Advisory Board hos Dansk Flygtningehjælps diaspora-afdeling, Abdulkadir Ga’al, er somalierne dog i stand til at lægge klantankegangen til side. For eksempel når der er store kriser i Somalia som den nuværende tørke, der hærger på det afrikanske horn. I sådanne situationer slår somaliere sig sammen på tværs af klaner, geografiske områder og forskellige politiske holdninger for at hjælpe.
”Der er tre lag af somalisk diaspora-nødhjælp: Det individuelle niveau. Her hjælper man familie og de nærmeste venner. Gruppeniveau, hvor man hjælper ens subklan. Det tredje niveau er ved nødsituationer. Her hjælper man alle somaliere,” forklarer han.
En frygt for at klansystemets nødhjælp kan blive udvandet med tiden
Effektiviteten af de somaliske diasporaer ligger i traditionerne og i de forpligtelser, de har haft til hinanden indenfor klanerne igennem et århundrede. I takt med at verden bliver mere global, og nye generationer af diasporaer aldrig har boet i Somalia, er der en chance for, at hjælpen kan blive udvandet, mener Anders Knudsen:
”Med generationernes skifte bliver forpligtelserne til klanerne svagere, og tredje eller fjerde generation af somaliere i Danmark begynder at bryde ud af deres forpligtelser til hjemlandet, da de pludselig ikke kender den person, der skriver til dem nede fra Somalia. Det er stadig effektivt, men med tiden bliver det udvandet.”
For den unge generation kan klanen være en form for social kontrol, da der bliver lagt et ekstremt pres på folk. Det pres er en stor grund til, at de bidrager.
”Hvis de kunne slippe, og det ikke gik udover familieforholdet, så tror jeg ikke, at de ville hjælpe i så vid en udstrækning, som de gør i dag,” fortæller Anders Knudsen.
Den bekymring deler Abdulkadir Ga’al.
”Jeg kom til Danmark som 25-årig og har derfor stadigvæk en direkte relation til Somalia. Men mine børn, som er født og opvokset i Danmark, yder en mindre indsats grundet deres manglende tilhørsforhold. Jeg er fra første generation, og vi har stadigvæk en tilknytning til Somalia og føler en nostalgi for det land, vi kender og er opvokset i. Vi hjælper familie, slægtninge og subklan.”
Han frygter, at det system, som er så vigtigt for mennesker i Somalia, risikerer at blive kappet med de næste generationer.
”Med anden eller tredje generation bliver det svært at fastholde tilknytningen, og jeg er meget bekymret for, at den her form for hjælp kommer til at forsvinde. Man kalder det the life line of Somalia, og uden det her system ville der ikke være noget Somalia tilbage,” slutter Ga’al.
