Skulle du flyve fra Soekarno-Hatta lufthavnen i Jakarta tirsdag morgen den 10. november 2020, endte du nok med håret i postkassen. For på netop den dag vendte en noget kontroversiel og berømt skikkelse hjem for at forandre det gejstlige Indonesien for altid.
Da den selvproklamerede overimam Rizieq Shihab landede i lufthavnen, ventede der ham en modtagelseskomité, der nærmest var en konge værdig. Forinden havde Jakartas politikorps forberedt sig på den store menneskemængde, der på dagen skabte kaos på motorvejene til lufthavnen. Lufthavnen havde sørget for ekstra sikkerhedspersonale til dagen, men flere flyafgange måtte alligevel udskydes.
Myndighederne frygtede situationen. Covid-19 havde allerede tvunget landet i knæ, og en spontan forsamling på tusinder af mennesker ville ikke gøre situationen bedre. De kendte til imamens tilbagevenden og bad tilhængerne om at fejre velkomsten foran Shihabs hjem fremfor i lufthavnen.
Men myndighederne og deres anbefalinger blev ignoreret. For sådan er Shihabs følgere. De er ikke mange, og de befinder sig langt væk fra majoritetens generelle og mere moderate holdning til islam og religionens forhold til nationen. Men de råber højt. Virkelig højt.
Brølet og klapsalverne fra menneskemængden i lufthavnen kunne ikke misforstås. De elsker Shihabs prædikener, og hans ord ved ankomsten var ingen undtagelse – det var tværtimod, lige hvad de havde brug for at høre i en ustabil periode med Covid-19s hærgen i øriget.
”Til alle muslimer, lad os i dag starte en moralsk revolution, der vil redde Indonesien,” sagde Shihab.
Mere politisk islam i Indonesien
Med mere end 245 millioner indbyggere, hvoraf omkring 87 procent identificerer sig som muslimer, er Indonesien et eksempel på, hvordan islam og demokrati med succes kan forenes. Men selvom øriget officielt er sekulært, og Pancasila, nationalfilosofien bag forfatningen, sikrer bred religionsfrihed i nationen, er ekstremistiske kræfter i gang med at ændre kursen for det ellers mangfoldige land.
”Politisk islam er taget til i styrke over de seneste to årtier i Indonesien. Vi burde være meget bekymrede over udviklingen,” sagde Andreas Harsono fra Human Rights Watch til The New York Times dagen inden Indonesiens præsidentvalg i 2019, hvor præsident Joko Widodo, bedre kendt som Jokowi, blev genvalgt.
Op til valget havde Jokowi luret den religiøse udvikling i landet, og udpegede derfor – meget overraskende – Ma’ruf Amin som sin vicepræsident. Amin er leder af Indonesiens største muslimske instans og kendt for at udstede fatwaer mod både homoseksualitet og nissehuer.
Valget af Amin var Jokowis forsøg på at tiltrække flere stemmer fra de konservative muslimske miljøer i Indonesien – noget, hans største konkurrent til posten, Prabowo Subianto, havde nemt ved. Den tidligere general er populær blandt de konservative miljøer, hvor han er kendt som en religiøs hardliner. Han har tidligere opfordret til jihad og talte også under valgkampen positivt for Rizieq Shihabs, som på det tidspunkt var under selvpålagt eksil i Saudi Arabien, tilbagevenden. I dag sidder Prabowo som forsvarsminister, udnævnt af sin tidligere modstander Jokowi.
Imam på flugt
Shihab har stor andel i den islamistiske konservative opblussen i landet. Han har været en kontroversiel skikkelse i Indonesien i lang tid. Efter diktatoren Suhartos fald i 1998 stiftede Shihab Islamic Defenders Front (FPI), en hardline islamistisk organisation, med støtte fra militæret og daværende ledende politikere.
På trods af at være en civilgruppe uden formel autoritet positionerede FPI sig som et islamisk moralpoliti, og de efterfølgende år kom organisationen i karambolage med skiftende indonesiske regeringer, der betragter FPI som en trussel mod statsideologien Pancasila.
Shihab og FPI har altså angrebet Indonesiens sekulære demokrati i årevis. Gruppen har tilmed vandaliseret barer, er gået efter rivaliserende sekter og har angrebet bøsser og lesbiske.
”Han er en bølle. Hans retorik er virkelig overfladisk. Jeg forstår ikke, hvorfor så mange mennesker er imponeret over ham. Når du lytter efter, kan du høre, at han kun prøver på at provokere,” siger Jajang Jahroni, en forsker fra Syarif Hidayatullah Islamic State University, Jakarta, som har skrevet en bog om Shihab til The New York Times.
I 2017 gik det imidlertid galt for Rizieq Shihab. Politiet anklagede ham blandt andet for brud på landets strenge pornografilov, som Shihab selv havde været stor fortaler for under implementeringen af loven i 2006. Shihab havde tilsyneladende udvekslet nøgenbilleder og lumre beskeder med en kvinde, der ikke var hans kone, skrev Jakarta Globe.
Kort efter at politiet indkaldte Shihab til afhøring, flygtede han til Saudi Arabien i selvpålagt eksil fra de indonesiske myndigheder. Politiet droppede sigtelsen i 2019 på grund af manglende beviser.
Ekstremistisk sejr
Op til anklagen havde Shihab og FPI stor offentlig succes. Shihab var en af hovedarkitekterne bag de massive demonstrationer i 2016 mod den daværende guvernør for Jakarta, Basuki Tjahaja Purnama, bedre kendt som Ahok. Han var tæt allieret med præsident Jokowi og nød generelt stor opbakning fra indoneserne.
Ahok blev anklaget for at nedgøre et vers fra Koranen, som efter hans mening blev brugt til at opfordre muslimer til aldrig at stemme på ikke-muslimske ledere. Ahok er selv praktiserende protestant og har været udsat for racisme på grund af sit kinesiske ophav.
Det skabte en anspændt stemning i Jakarta, hvor flere hardliners, heriblandt Shihab og FPI, arrangerede kæmpe protester mod Ahok og dermed pressede de indonesiske myndigheder. Det endte med, at Ahok blev dømt for blasfemi, men løsladt igen i 2019.
I 2017 inkluderede Foreign Policy Ahok på sin liste over Global Thinkers for at stå imod stigende fundamentalisme i Indonesien.
”Han [Shihab, red.] er en polariserende figur i Indonesien,” siger Ian Wilson, en forsker fra Murdoch University i Australien, som har fulgt Shihabs og FPI’s udvikling siden de tidlige år.
”FPI handler om at være højtråbende, splittende og lave spektakler. Det er sådan, organisationen har kunnet slås uden for sin egen vægtklasse,” siger han til The New York Times.
Tilbage i verdens tredjestørste demokrati
Nu er Shihab tilbage i Indonesien. Siden sin ankomst i november 2020 har han været en torn i øjet på Jokowo.
Han lagde hårdt ud med at opfordre til en ”moralsk revolution”, der skal føre til mere islamisk diktering i statsapparatet og mere sharia i nationens love.
Heller ikke sundhedsmyndighederne har været tilfredse med Shihab og hans håndtering af Covid-19-restriktionerne. I december 2020 arrangerede han en sammenkomst for at markere sin datters bryllup og profeten Muhammeds fødsel. Det tiltrak tusindvis af følgere.
Covid-19 har ramt Indonesien hårdest af alle de Sydøstasiatiske lande. Selvom der er en masse forskellige grunde til den kedelige placering, peger sundhedsmyndighederne på Shihabs arrangement som en af de store smittespreder-begivenheder i Jakarta.
Efterfølgende indkaldte politiet Shihab til afhøring for brud på Covid-19-restriktionerne. I første omgang ignorerede han indkaldelsen, men overgav sig selv til myndighederne dagen efter, da politiet begyndte at true med en arrestation i stedet. Han risikerer seks års fængsel.
Politiet er også tyet til våben mod FPI-medlemmer. I december blev politiet under en efterforskning angrebet af ti bevæbnede Shihab-sympatisører. Politiet skød og dræbte seks af de ti medlemmer, hvorefter de resterende stak af. Nationale observatører har sat en undersøgelse af hændelsen i gang.
Som det sidste politiske tiltag i et noget turbulent 2020 har den indonesiske regering forbudt FPI og lukket dens bankkonti.
FPI har reageret med vrede på forbuddet.
”De kan forbyde FPI, men de kan ikke stoppe vores kamp for at forsvare landet og religion. Hvis vi vil, kan vi bare danne en ny islamisk organisation i eftermiddag. Hvis den bliver forbudt, kan vi starte en ny igen … vi er kommet for at blive,” lød det fra organisations talsperson.
Få timer efter forbuddet gjorde FPI alvor af truslen og dannede en ny gruppe, der også hedder FPI, hvilket denne gang står for United Islamic Front.
