PARIS: De store vækstøkonomier som Brasilien, Indien og Kina spiller en nøglerolle i FN’s klimaforhandlinger. Kina er på en måde blevet “tæmmet” af de bilaterale aftaler med USA – eller omvendt, om man vil.
Indien står derimod i offentlige erklæringer stejlt fast på kravet om “klimaretfærdighed”.
Det kan man forvisse sig om, hvis man besøger deres pavillon på COP21. I en blanding af moderne high-tech og fortryllende indisk atmosfære, finder man slogans om lighed og retfærdighed.
Indien holder fast i den skarpe opdeling mellem rige og fattige nationer, der er indskrevet i Klimakonventionen fra 1992, selvom mange af de rige lande mener, at verden ser helt anderledes ud i dag.
Det udmønter sig bl.a. i Indiens insisteren på, at de har en ret til at fortsætte med at bruge kul.
“Vi håber, at udviklede lande påtager sig ambitiøse forpligtelser og indfrier dem”, lød det fra premierminister Narendra Modi i åbningstalen ved COP21 mandag.
“Og klimaretfærdighed kræver, at med det lille rum, vi har tilbage, for anvendelse af kul skal udviklingslande have lov til at vokse”, tilføjer han.
Med andre ord vil Indien have lov til fortsat at fodre den økonomiske vækst med klimaskadelig energi.
Man hører tit begebet “carbon space” fra de indiske repræsentanter. Betydningen er noget i stil med “kulstof-konto”.
Vestens rigdom er baseret på brug af fossile brændstoffer siden den industrielle revolution. Nu viser klimaforskningen., at der kun er et begrænset rum til at udlede mere CO2, hvis den globale opvarmning skal bremses.
I Indiens øjne har de rige lande i den henseende et stort overtræk, mens Indien derimod stadig har en del på kontoen at bruge af.
De mange fattige og de 300 millioner uden elektricitet
“Mange ser Indien som en leder i klimaforhandlingerne, mens nogle ser landet som en stopklods”, siger Harjeet Singh fra ActionAid.
Han mener, at vi er nødt til at prøve at forstå Indien.
“Indien er den tredje største udleder, men Indien er samtidigt meget klimasensitiv. Der har lige været massive oversvømmelser i dele af Indien”, lyder det fra den erfarne klimaobservatør.
“Kul er ikke en besættelse for Indien. Lad os hjælpe Indien med at løse problemerne”, tilføjer han.
Et af Indiens hovedargumenter for at fortsætte brugen af fossile brændstoffer er de 300 millioner i det folkerige land, som må leve uden adgang til elektricitet.
“Det demokratiske Indien må fortsætte med hastig vækst for at møde forventninger fra 1,25 milliarder mennesker, hvor 300 millioner er uden elektricitet”, påpegede premierministeren i åbningstalen mandag.
Landet planlægger også at bruge mere kul i fremtiden. Det sydasiatiske land vil udvide med 1,5 milliarder tons kul i 2020, hvilket svarer til at åbne et nyt kulkraftværk hver eneste måned i resten af dette årti, skriver BBC.
Vil have støtte til omstilling
En af Indiens forhandlere siger dog, at landet er klar til en grøn omstilling. Men det er betinget af international støtte til at betale for den “dyrere” grønne energi.
Indien kræver således midler fra de rige lande, hvis man skal lade kullet blive i undergrunden og omstille til en grønnere energiforsyning.
“Vi har sagt, at i en tidshorisont på 15 år vil det kræve 2,5 trillioner dollars, hvor en del vil blive mobiliseret nationalt og en anden del vil skulle komme fra international støtte”, siger Susheel Kumar, en af Indiens nøglepersoner i forhandlingerne, ifølge Climate Change Home.
De mener med andre ord, at de skal have del af nogle af de klimamidler, som rige lande har lovet landene i Syd.
EU, USA og de andre traditionelle industrilande ser hellere, at de store vækstøkonomier bidrager med at finansiere de mindst udviklede lande.
Men Indien er i Klimakonventionen karakteriseret som et udviklingsland, og det holder de fast i. Det gør de ved at være blandt de stærkeste fortalere for princippet om “fælles, men forskelligartede forpligtelser” (common, but differentiated responsibilities), der er indskrevet i Konventionen.
Det er dette princip, som af mange kaldes en “firewall” mellem u- og i-lande, og som mange af landene i Nord gerne vil bryde ned, fordi de mener, at verden har ændret sig markant siden landene blev kategoriseret efter dette princip i 1992.
Selve formuleringen om de fælles, men forskelligartede forpligtelser er i den grad til forhandling i Paris. Der er forskellige bud på ændringer eller tilføjelser, men Indien holder stædigt fast i den oprindelige tekst.
“Indien gemmer sig bag fattige”
Flere har prist en ny såkaldt “solcelle-alliance”, som den asiatiske gigant præsenterede mandag. Alliancen er åben for Syd-landes deltagelse, og Indien vil bidrage med 30 millioner dollars til oprettelsen af et sekretariat samt støtte i fem år.
Derudover vil man lægge tilgængelig jord til. Det mener WIlly D’Costa fra Indian Social Action Forum er et problem. Han anklager solcelleparkerne i Indien for at have ført til jordtyveri, og han mener, at den nye alliance sikkert vil føre til mere jordtyveri.
Willy D’Costa er med i netværket Climate Justice (klimaretfærdighed), og talte ved et pressemøde om klimaramte befolkninger torsdag.
Efter pressemødet fortalte han Globalnyt, at han ikke tror på den indiske regerings intentioner om at levere elektricitet til de fattige.
“Indien gemmer sig bag sine fattige. De bruger det til alt, men de har ikke nogen intentioner om at lade de fattige få adgang til elektricitet”, siger han.
Hård kamp venter
Der forestår dermed en hård kamp mellem de lande i Nord, som forsøger at opbløde den gamle verdensorden fra Klimakonventionen, og lande som Brasilien og Indien, der holder fast.
Indien har haft en boomende vækst de seneste årtier, men historisk har de ikke bidraget meget til niveauet af CO2 i atmosfæren. Derfor bør rige lande skære kraftigt i udledninger, mens Indien kan fortsætte med at drive væksten ved hjælp af kul, olie og gas, ifølge den store asiatiske nation.
Indien er på nuværende tidspunkt verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser. Derfor er det helt nødvendigt at få landet med i en aftale. Det bliver imidlertid en hård kamp for de traditionelle industrilande at finde et kompromis med Indien.
