Af Malene Lykkebo, U-landsnyt.dk
Dr. Madhav Chavan blev i 1980’erne motiveret til at hjælpe slumbeboere med at lære at læse og skrive. I dag tæller hans organisation Pratham 80.000 frivillige
Han er uddannet kemiker i USA, kommer fra en politisk aktiv familie og bruger i dag det meste af sin tid på at rejse rundt i Indien og hjælpe slumbeboere og andre fattige med at forvandle analfabetisme til en af fortidens byrder. Nu er han indehaver af WISE Prize for uddannelse.
The World Innovation Summit for Education (WISE) blev etableret i 2009 af Qatar Foundation og er en organisation, som kæmper for at skabe en fremtid for uddannelse og undervisning gennem innovation. Den har med sit arbejde anerkendt, at udfordringer som fattigdom, konflikter, arbejdsløshed og ulighed alle kan stå i vejen, men også overkommes ved uddannelse.
Og i år er prisen altså gået til Madhav Chavan.
I 1989 fik en samtale ham til at overveje, om han og andre havde fat i den rigtige metode for at styrke fattige, for som han ifølge Wise-qatar.org siger:
“Jeg havde venner der arbejdede for kvinders frigørelse. Jeg havde venner der arbejdede for at gøre naturvidenskaben populær og håndgribelig. Jeg sagde til dem – intet af det I vil er muligt, når folk ikke kan læse og skrive.”
Siden har han arbejdet for at udvikle og forfine både muligheden for at uddanne de fattigste og selve de metoder, der gøres brug af. Ligeledes har han præsteret at skabe en stor effekt med få midler.
Hans arbejde retter sig mod før-skole undervisning, læringsstøtte for børn som går i skole og som er færdige med skole, computer undervisning, erhvervsuddannelses træning og specialundervisning for udsatte og arbejdende børn. Specielt det sidste er virkelighed for mange af de børn som kommer fra slummen.
Hans passion for social retfærdighed har været katalysator for hans mangeårige arbejde, og ved hjælp af en kombination af regeringens retningslinier, ressourcer fra firmaer og organisationer og ikke mindst fra frivillige er det lykkedes at gøre en stor forskel hos børnene i Mumbais slumområder.
Metoderne, som han har udarbejdet, har vist sig så frugtbare, at de er blevet spredt ud over det meste af Indien og er nu at finde i 17 af landets 28 stater.
Mange indiske børn og voksne lider af analfabetisme. Mange har enten ikke gået i skole eller har kun fået de første skoleår med sig i bagagen og har derefter været tvunget til at arbejde for føden. Dette har medført både fattigdom, diskrimination og generel “uvidenhed”.
Et eksempel på denne “uvidenhed” kan være, at det enkelte analfabetiske menneske ikke er istand til at forstå hvad de skriver under på – både hos politimanden og hos den lokale pengeudlåner. Ligeledes kan de føle sig udenfor samfundet ved at de ikke er istand til at læse aviser eller anden information.
Analfabetismen er med til at fastholde fattigdom og undertrykkelse og derfor er Dr. Madhav Chavans arbejde betydningsfuldt.
