Indiske aktiefald rammer tusinder af danskere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Efter voldsomme aktiefald i Indien har tusinder af danske småinvestorer mistet op mod en femtedel af opsparingen i 2 nye eksotiske investeringsforeninger, skriver Politiken tirsdag.

Aktiefaldet rammer de småinvestorer, der i marts satte godt 1,5 milliarder kroner på højkant hos Jyske Invest og Bankinvest, som åbnede afdelinger med indiske aktier.

Mandag blev al handel på de indiske børser suspenderet ad flere omgange, fordi kurserne raslede ned. Efter at Kongrespartiet med Sonia Gandhi i spidsen vandt valget i sidste uge, frygter investorerne, at hun ved et samarbejde med venstreorienterede partier må stille planlagte reformer i bero og aflyse privatiseringen af statsvirksomheder.

De 2 danske investeringsforeninger måtte derfor mandag morgen bede fondsbørsen stoppe handelen med de berørte afdelinger. Ingen af investeringsforeningerne ændrer dog på deres anbefalinger af indiske aktier, men understreger, at man skal holde på investeringen i mindst 5 år, anfører Politiken.