Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Den massive afskovning i Indonesien er sket i takt med alvorlige overgreb på oprindelige folk, men ny afgørelse af forfatningsdomstol kan angiveligt redde både skov og mennesker.
Flere organisationer mener, at en ny bemærkelsesværdig afgørelse af den indonesiske forfatningsdomstol potentielt kan standse den galloperende afskovning i Indonesien og de menneskeretskrænkelser, der har fulgt i kølvandet.
Ifølge afgørelsen har staten ikke længere råderet over meget af den skov, hvor oprindelige folk har deres traditionelle territorier.
IWGIA, en organisation med hovedsæde i København, der arbejder for oprindelige folks rettigheder, er umiddelbart begejstret for dommen.
“Forfatnings-domstolens kendelse anses afgjort for at være en stor sejr for Indonesien oprindelige folk”, siger Christina Nilsson, Asien-koordinator ved IWGIA (Internationale Arbejdsgruppe for Indfødte Folk).
Afskovning og overgreb
Et opgør med afskovningen i Indonesien er særdeles tiltrængt. Landet figurerer som en af verdens største udledere af drivhusgasser, særligt på grund af skovødelæggelserne.
Mongabay beretter, at Indonesien har mistet 8,8 millioner hektar skov siden årtusindeskiftet, hvilket svarer til udledning af syv milliarder ton CO2.
Det er særligt papirproducenter og oliepalmeplantager, der hastigt erstatter skov i det asiatiske ø-rige.
Tallene er ikke blot katastrofale for miljø og klima, udviklingen har også ført overgreb med sig. Det går i særdeleshed ud over oprindelige folk, der oftest er afhængige af skoven.
Ifølge The Guardian blev der i 2011 registreret 600 overtagelser af land i oprindelige folks traditionelle territorier. Det er brud på den internationale lovgivning om oprindelige folks rettigheder.
I forbindelse med landovertagelserne blev 22 personer dræbt og flere hundrede sårede. Menneskeretsorganisationer mener ifølge den britiske avis, at det virkelige tal er langt højere.
Dette kan der være sat en stopper for med den nye afgørelse.
“Under alle omstændigheder har afgørelsen styrket oprindelige folks krav på anerkendelse af deres skovområder i eventuelle fremtidige retsopgør og i medieringssituationer”, siger Christina Nilsson.
“Det vil også blive langt sværere for firmaer og embedsapparatet at slippe afsted med at kriminalisere oprindelige folk, som betræder deres egne skovområder. Dermed kan afgørelsen være med til at mindske de mange konflikter, der hidtil er opstået i kølvandet på udstedelsen af tilladelser til firmaer at operere i oprindelige folks skovområder”, tilføjer hun.
Oprindelige folks ret til skov
Mens afskovning og fordrivelser af oprindelige folk går hånd i hånd i Indonesien, er der meget, der tyder på en positiv sammenhæng mellem skovbevarelse og oprindelige folks råderet over skov.
En videnskabelig artikel publiceret i Forest Research and Management viser, at skov administreret af oprindelige folk bliver bedre bevaret end fredet skov, der hører under staten.
Det er netop ejerskabet, der er kernen i afgørelsen. Afgørelsen omdefinerer ejerskab over skov i oprindelige folks områder.
Skov i Indonesien, der er en del af oprindelige folks traditionelle territorier, er kategoriseret som traditionel (“customary”) skov.
Ifølge international lovgivning har oprindelige folk ret til de territorier, som de traditionelt har beboet.
Formuleringen i Indonesiens skovlovgivning fra 1999 lyder ”customary forests are state forests located in the areas of custom-based communities” (traditionel skov er statslig skov placeret i områder med traditionelle samfund).
Forfatningsdomstolens afgørelse trækker ordet statslig ud af sætningen, og tilføjer ligeledes, at oprindelige folk har ret til ejerskab over og udnyttelse af traditionel skov.
Dermed kan regeringen ikke udnytte eller sælge skoven henover hovedet på oprindelige folk, som det ellers ofte har foregået.
“At skov på oprindelige folks landområder ansås for at være statsejet har været en medvirkende årsag til, at mange oprindelige folk har mistet deres land for at give plads til palmeolieplantager, kommerciel skovdrift osv.”, siger Christina Nilsson.
En landvinding eller business as usual?
Men en ting er lov, en anden praksis. Verden har endnu til gode at se, hvordan Indonesiens regering vil forholde sig til de nye forhold.
Afgørelsen åbner op for, at oprindelige folk kan vinde noget af den tabte skov tilbage, og i første omgang synes regeringen at indvilge.
“Regeringen har annonceret, at den vil tilbagekalde tilladelser givet til firmaer i traditionelle skovområder, som er anerkendt som sådanne af den lokale administration”, siger Christina Nilsson.
Men hun mener endnu ikke, man kan forudse, hvor stor betydning afgørelsen reelt får på jorden og i den indonesiske skov.
“Det er dog stadig for tidligt at vurdere den reelle betydning af afgørelsen, da alt afhænger af hvilke skridt regeringen tager for at implementere forfatningsdomstolens afgørelse”, forklarer hun.
Men hvis afgørelsen betyder en positiv omvæltning, er det ikke blot fantastiske nyheder for oprindelige folk i Indonesien, men ligeså for Indonesiens miljø og verdens klima.
Læs IWGIA’s pressemeddelelse om afgørelsen her:
http://www.iwgia.org/news/search-news?news_id=785
Læs artikel om skov forvaltet af oprindelige folk her:
http://www.cifor.org/online-library/browse/view-publication/publication/3461.html
