Indonesiens præsident Joko Widodo, kendt som Jokowi, har fået post. Afsenderen er rådet for de vest papuanske kirker, som beder præsidenten om at afblæse, hvad de kalder en re-militarisering af den indonesiske del af øen Papua. En region, som har særstatus i Indonesien.
Kirkerådet ser også gerne, at præsidenten overholder sit løfte om at mødes med papuanske selvstændighedsgrupper, står der i brevet, som organisationen Human Rights and Peace for Papua har udgivet.
Brevet er en reaktion på en række sager, hvor de indonesiske myndigheder har slået hårdt ned på papuanske demonstranter, der ønsker selvstændighed til regionen, som styres af Indonesien.
I de to områder Papua og Vest Papua, som er den indonesiske del af øen, har der i flere årtier været drabelige sammenstød mellem det indonesiske militær, politiet og papuanske selvstændighedsbevægelser. Det har til tider også kostet civile livet, når de er blevet fanget i stridighederne.
Senest er en papuansk kristen præst blevet dræbt af skud – uden at nogen har taget ansvar for det.
Hvem dræbte præsten?
Den 19. september blev den papuanske præst Yeremia Zanambani skudt på vej til sin egen svinestald i Hitadipa distriktet i Papua.
Hvem gerningsmanden er, og hvad motivet var, er der endnu ikke kommet svar på.
Kort tid efter hændelsen anklagede lokale religiøse ledere fra den indonesiske evangeliske kristne kirke folk fra militæret for drabet. De lokale medier rapporterede det samme. Ifølge medierne var militæret i gang med en operation på samme tid og sted, hvor Zanambani blev dræbt, skriver The Jakarta Post.
Militæret afviste anklagen og beskyldte i en pressemeddelelse en lokal bevæbnet kriminel gruppe for drabet.
Det indonesiske kirkefællesskab sendte efterfølgende præsident Jokowi en anmodning om at få efterforsket drabet. En talsperson for kirkerne udtalte samtidigt, at hvis det viser sig, at militærfolk er skyldige i drabet, ønsker han at alle militære operationer i Papua bliver stoppet.
En 14 dage lang efterforskning af drabet er netop afsluttet. Myndighedernes efterforskere er færdige med at undersøge gerningsstedet, siger de. Men noget af tiden har efterforskerne arbejdet fra Jakarta. For allerede mandag fik de besked på at vende tilbage til hovedstaden. Uden at have sat navn på en mistænkt, skriver The Jakarta Post.
”Vi har arbejdet med max kapacitet og har mere eller mindre kunne indfri vores mål, selvom vi oplevede sikkerhedstrusler derhenne,” siger talsmand for efterforskningsholdet, Benny Mamoto.
Holdet blev i Papua angrebet af en selvstændighedsgruppe, og to efterforskere blev såret.
Frustration over manglende dialog
Situationen i Papua og Vest Papua er meget kompleks. En aftale mellem Indonesien og den tidligere kolonimagt, Holland, fra 1962 fastslår, at regionen er en del af Indonesien. Den aftale bygger på resultatet af en folkeafstemning i Papua. En folkeafstemning som flere menneskerettighedsorganisationer og indbyggere har kritiseret gennemførslen af.
På trods af at området er rigt på naturressourcer, er regionen stadig en af de fattigste i Indonesien. Det er blandt andet derfor, at papuanerne ønsker mere selvbestemmelse – og også en ny folkeafstemning om selvstændighed.
Læs også: Forfulgt menneskerettighedsadvokat får sin gæld til Indonesien betalt
Militæret styrer regionen med hård hånd, og flere internationale journalister er af de indonesiske myndigheder blevet nægtet adgang til området.
Alt dette selvom præsident Jokowi tilbage i 2015 lovede, at han ville åbne regionen for udenlandske journalister.
Der var gode nyheder for papuanerne i 2019. Her åbnede præsident Jokowi for muligheden for at mødes og indgå i dialog med de papuanske ledere, som ønsker en ny folkeafstemning.
”Ingen problemer [med at møde med de papuanske ledere]. Jeg vil møde enhver, som vil møde mig,” sagde Jokowi dengang til de fremmødte journalister i præsidentpaladset knapt et halvt år inde i sin anden periode som præsident.
Indtil nu er intet sket. Med et økonomisk system i knæ efter Covid-19’s hærgen er det usandsynligt, at Jokowi vil prioritere Papua og Vest Papua lige foreløbigt. Og håbet om, at Jokowi som den første præsident uden tilknytning til militæret ville bringe fred til regionen, falmer.
