Fødselaren var i 11 år ansvarlig for det internationale arbejde i 3F (Fagligt Fælles Forbund), herunder de Danida-støttede projekter med faglige organisationer i Mellemamerika, det sydlige Afrika, Palæstina, Nepal og Filippinerne.
Allerede som 25-årig i 1970 blev Sune Bøgh valgt som sekretær i Gartnernes Fagforening i København (han er uddannet gartner men nåede kun kort tid i faget), og tre år senere blev han ansat som lærer på Arbejderbevægelsens højskole i Esbjerg.
I 1979 kom han til SiD som branchesikkerhedskonsulent for GLS-gruppen og blev året efter miljøkonsulent i Forbundet.
Tilsvarende stilling fik han i 1984 i LO, hvor han fire år senere fik EU som arbejdsområde. 1. maj 1998 blev han ansat som leder af SiDs internationale afdeling.
I alt er det blevet til knapt 25 år med den store verden som arbejdsområde, først EU som ansat i LO, siden i SiD og 3F i så godt som hele verden.
Hvordan måle effekten af en dygtig tillidsmand?
Resultaterne kan ikke aflæses i kolde facts, mener Sune Bøgh. Det er svært at måle effekter af internationalt solidaritetsarbejde.
For hvordan er det lige man sætter værdi på, at tillidsfolk har været på skolebænken og er blevet dygtigere?
Men Sune Bøgh er ikke i tvivl om, at det internationale engagement, som 3F og før det SiD og KAD har lagt i Den 3. Verden, har gjort en stor forskel for de involverede fagforeninger i Afrika, Latinamerika og Asien.
“Jeg vil påstå, at vi har nået mange resultater. Vores primære mål har handlet om kapacitetsopbygning, som det så fint hedder. At gøre fagforbund og fagforeninger bedre i stand til at løse de opgaver, der kræves i en stadig mere globaliseret verden, sagde han til “Fagbladet” ved sin pensionering i august 2009 efter 39 år i fagbevægelsen.
Han uddybede:
“Det vil sige at uddanne nøglepersoner, opbygge netværk, styrke organisationer og skabe rammer for fagligt arbejde – og den slags er som sagt vanskeligt at måle resultaterne af – i hvert fald på kort sigt”.
Næsten profetiske ord
De næste ord, som altså er seks år gamle, virker næsten profetiske efter Rana Plaza-katastrofen i Bangladesh i april 2013.
Her omkom over 1.100 tekstilarbejdere, og ligeså mange blev kvæstet, da en faldefærdig fabriksbygning styrtede sammen om dem på grund af arbejdsgiverens misligholdelse af ethvert sikkerhedshensyn.
“Vi har set, hvorledes eksempelvis store tekstilforetagender shopper rundt og etablerer sig i de lande, hvor arbejdskraften er billigst og forholdene mest profitable”.
“Derfor kræves der stærke fagforeninger i en hel region og i hele brancher. Derfor har vores arbejde også meget handlet om at skabe grænseoverskridende netværk mellem de faglige organisationer, så de ikke kan spilles ud mod hinanden”, anførte Sune Bøgh.
Se også
http://u-landsnyt.dk/nyhed/22-03-15/prisen-pa-toj-i-vesten-er-lav-til-ordentlige-arbej
Det er sket inden for bl.a. sukker-, banan- og tekstilproduktion.
Danske virksomheders ansvar i fjerne lande
Det nærmest profetiske kom også til udtryk i, hvad Bøgh sagde til dagbladet Information i juni 2006:
Dengang reagerede fagbevægelsen på en sag om danske virksomheders svinende produktion i Indien. Sune Bøgh foreslog, at det sociale ansvar i udlandet skulle ind i det danske aftalesystem – hvilket omgående udløste skepsis fra Dansk Industri (DI).
Han sagde direkte, at der skal tales miljø-og arbejdsforhold i udlandet, hvis danske virksomheder skal have 3F’s velsignelse
“Vi skal indgå forpligtende aftaler, der gør, at tillidsfolk i Danmark bliver taget med på råd, når danske virksomheder bruger underleverandører, og når de investerer i Indien og andre lande,” lød det.
“Mange danske virksomheder gør et stort stykke arbejde for at sørge for, at deres leverandører opfører sig ordentligt, men det er uhyre vanskeligt,” replicerede Ole Lund Hansen fra DI.
Vi lader dagens runde fødselar slutte med hans udgangsreplik i den anledning i 2006:
“Danske virksomheder må droppe det uforpligtende pral om deres sociale ansvar og i stedet ændre grundlæggende kurs. Forholdene bliver ikke anderledes, før de ansatte i Danmark og udlandet indrages direkte i at lave regler”.
