Iraks vicepræsident: Islamisk Stat tager til i styrke

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

De amerikansk-ledede luftangreb mod Islamisk Stat i Irak kan ikke stå alene, siger den irakiske vicepræsident under World Economic Forum i Dvos. Han afviser amerikanske meldinger om, at bombardementet har svækket Islamisk Stat.

Islamisk Stat udgør en trussel i hele den muslimske del af verden og potentielt også længere end det, advarer Iraks vicepræsident, Ayad Allawi.

”Det er ikke sandt, at de har mistet kontrollen i Syrien og er ved at miste kontrollen i Irak. Lad os se realiteterne i øjnene, som det er,” sagde han torsdag ved det årlige World Economic Forum i Davos, Schweiz.

Det skriver International Business Times.

Han peger på, at Islamisk Stat også er ved at bide sig fast i Libyen, som på det seneste har været præget af politisk kaos.

En af årsagerne til, at det ikke er lykkedes at tvinge gruppen i knæ, er manglen på en sammenhængende strategi og indsats, siger vicepræsidenten.

Kamp på flere niveauer

Den amerikanskledede koalition mod Islamisk Stat, som også Danmark bidrager til, er ikke nok i sig selv, mener Allawi.

”Det er ikke et spørgsmål om at bombe, det er et spørgsmål om at forsøge at bekæmpe Islamisk Stat på flere niveauer: på efterretning, på specialstyrker og vigtigst af alt på det ideologiske,” sagde han ifølge Turkish Press.

Koalitionen, der bekriger Islamisk Stat fra luften, har gennemført angreb mod gruppen i fem måneder nu.

Torsdag betegnede den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, angrebene som ”effektive” i forsøget på at forhindre Islamisk Stats fremrykning.