Under demonstrationerne i Iran, der brød ud i september 2022 efter Mahsa Aminis død i moralpolitiets varetægt, er det kommet til voldelige og dødbringende sammenstød mellem landets vrede befolkning og præstestyrets militær. Særligt soldaterne i ypperstepræstens personlige hær, Revolutionsgarden, har efter sigende været meget hårdhændede mod demonstranterne. Under protesterne er over 500 civile blevet dræbt og op mod 20.000 fængslet.
Men det er ikke kun i Iran, at Garden fungerer som Ayatollah Khameneis forlængede arm. Også i udlandet dukker gardisterne op, når Irans venner er i krig.
Til gengæld for at være ypperstepræstens loyale livvagter er Garden efterhånden vokset til en ekstremt magtfuld stat i staten. Nuværende og tidligere gardister har fingrene dybt nede i Irans politiske system og ifølge nogle ekspertvurderinger kontrollerer halvdelen af den iranske økonomi.
Hvad er Den Iranske Revolutionsgarde?
Siden den islamiske revolution i 1979 har Iran haft en dobbelt-militær struktur, delt mellem de regulære væbnede styrker (Artesh) og Den Iranske Revolutionsgarde (IRGC). Ayatollah Khomeini, den Islamiske Republiks grundlægger, etablerede Revolutionsgarden som modvægt til den officielle hær for at for at forhindre et coup d’etat, som det han selv orkestrerede mod Shah Pahlavi under revolutionen.
I dag er præstestyrets livgarde ikke blot revolutionens forlængede arm, men en magtinstitution, der gennemsyrer det iranske samfund og overskygger den egentlige iranske hær som militær magt, mener Iran-eksperter.
Tænketanken International Institute for Strategic Studies anslår, at landets officielle militær råder over næsten en halv million soldater og politifolk. Til sammenligning råder Revolutionsgarden over cirka 120.000 soldater, mens yderligere 600.000 personer er tilknyttet Basij-militsen, som primært består af unge frivillige.
Modsat det officielle iranske militær er Revolutionsgarden (IRGC) uafhængig af den iranske regering og rapporterer direkte til Ayatollahen, som også udpeger, hvem der skal sidde i toppen af IRGC.
Revolutionsgarden tæller seks forskellige enheder: hæren, flåden, luftvåbenet, efterretningstjenesten, Quds-styrken, som organiserer aktiviteter uden for Iran, og Basij-militsen, som varetager indenrigssikkerheden.
Hvem er soldaterne i Irans Revolutionsgarde?
Hossein Salami har været øverste chef for Revolutionsgarden siden 2019. Han overtog pladsen fra Mohammed Ali Jafri dagen efter, at USA udpegede IRGC til en udenlandsk terrororganisation.
(Foto: Morteza Nikoubazl via Getty Images)
Generalen er kendt for at være ideologisk tættere på Khamenei og mere yderligtgående end sin forgænger, ikke mindst i afskyen for USA.
I løbet af sommeren 2022 fandt der iøjnefaldende begivenheder sted i toppen af IRGC. Først en række mystiske dødsfald blandt folk i Revolutionsgarden og senere markante udskiftninger i ledelsen.
Midt i juli blev lederen af IRGCs efterretningstjeneste, Hossein Taeb, pludseligt fjernet fra sin post, og få dage senere blev lederen af den såkaldte Vali Amr-enhed – som står for beskyttelsen af Ayatollahen – Ebrahim Jabbari, afsat.
Eksperter spekulerer i, om detroniseringen af de to hærførere er udtryk for spændinger i Revolutionsgarden, mens Garden selv forsikrer om, at det er ren rutine.
Selvom en stærk ideologi er grundstenen i Revolutionsgarden, er det de færreste i styrken, som er drevet af ideologiske overbevisninger, ligesom loyaliteten over for styret ikke er ubetinget. For hovedparten er det at være en del af IRGC blot et job og en indtægtskilde, mens der blandt Gardens rekrutter også er kriminelle, der tilslutter sig IRGC for at få nedsat deres straf.
En soldat i Garden tjener i gennemsnit 300 dollar om måneden, svarende til omkring 2000 danske kroner, mens deres libanesiske kollegaer i Hizbollah kan glæde sig over at blive belønnet med mere end fire gange så meget.
Kilder indefra mener, at de lave lønninger har givet anledning til frustration internt i IRGC – særligt under protestbevægelserne, hvor mere end 70 revolutionsgardister har mistet livet.
Basij-militsen er regimets øjne og ører
Under Iran-Irak-krigen i 1980’erne blev en helt særlig milits født med det formål at slå hurtigt og massivt tilbage mod Saddam Hosseins hær. Bølger af unge, bevæbnede mænd med sparsom militærtræning stormede hen over åbne minefelter som soldater for Basij-militsen – ’de frivillige’.
Den paramilitære styrke tjener i dag som Khameneis skjold på landjorden og er efter sigende allestedsnærværende i det iranske samfund som regimets øjne og ører. Navnlig agerer militsfolkene moralske vogtere, der sættes ind for at overvåge borgernes opførsel, håndhæve islamiske påklædningspåbud og slå hårdt ned på styrets kritikere.
(Foto: Morteza Nikoubazl via Getty Images.)
Som Gardens tæskehold har Basij-militsen været sat ind som spydspids mod de omfattende protester, som har spredt sig over hele landet efter Mahsa Aminis død i 2022. Klædt i civil, ofte på motorcykler og bevæbnet med køller forsøger de desperat at slå ned på demonstranterne, som ikke er blege for at slå tilbage, kaste med sten eller sætte ild til militsens biler.
Revolutionsgarden sidder på samfundets top
Revolutionsgardisterne er også dybt indviklet i Irans politiske og økonomiske liv. Gennem årene har IRGC formået at sætte sig tungt på økonomiske interesser i det iranske erhvervsliv. Council of Foreign Relations anslår, at en tredjedel af Irans økonomi er kontrolleret af IRGC, mens andre mener, at tallet snarere er halvdelen af den iranske økonomi.
Gardens mænd har også en betydelig politisk indflydelse i Iran. Parlamentets talsmand, Mohammad Bagher Ghalibaf, er tidligere brigadegeneral i Revolutionsgarden, og to tredjedele af medlemmerne af Parlamentets Ledende Råd er enten tidligere eller nuværende medlemmer af IRGC.
Fire årtier efter grundlæggelsen er Revolutionsgarden vokset til en stat i staten, der tilmed har sit eget medie, Sepah News.
Over tid har Ayatollah Khamenei udviklet et forhold til IRGC, der tjener begge parter. Han udnævner deres øverste chefer, som til gengæld er offentligt ærbødige over for ham og høster goder på grund af deres placeringer i toppen af politik og erhvervsliv.
Der er ingen tvivl om, at Revolutionsgarden er i tæt alliance med Khamenei, men som Ali Alfoneh, forfatter til bogen ‘Political Succession in the Islamic Republic of Iran’, skriver:
”Når Revolutionsgarden bliver for stærk, svinger Khamenei pendulet mod det regulære militær for at balancere garden. Når teknokraterne bliver for magtfulde, svinger han pendulet i retning af de mere ideologiske elementer i regimet.”
Hvad kæmper Revolutionsgarden for uden for Iran?
Udover den interne sikkerhed kontrollerer Revolutionsgarden den paramilitære Quds-styrke, der træner og sponsorer væbnede grupper uden for Irans grænser.
Styrken, der tæller mellem 10.000 og 15.000 mand, har sat sine spor verden over, men er i særdeleshed berygtede for at støtte shia-militser i Irak og Syrien, Houthi i Yemen og ikke mindst Hizbollah i Libanon, som IRGC menes at have grundlagt. Da Iran for år tilbage oprettede træningslejre blandt shia-befolkningen i Libanons Beqa’a-dal blev træning i en IRGC-lejr en forudsætning for medlemskab af Hizbollah.
Revolutionsgarden forfølger tre udenrigspolitiske mål, som Quds-styrken skal bane vejen for. Den skal opbygge iransk dominans i Mellemøsten og det vestlige Afghanistan, udbrede revolutionens idéer – især til stater med betydelige shia-befolkninger – og være en støtte til stater, der bekæmper Irans erklærede fjender USA, Israel og Saudi-Arabien.
Nok har IRGC mest øjnene rettet mod Mellemøsten, men også lande i Latinamerika, Nordafrika, Centralasien og Sydasien er blevet betrådt af iranske militærsåler.
Senest er gardisterne dukket op på slagmarken i Ukraine, hvor Rusland i oktober 2022 begyndte at angribe civile mål med den iransk producerede drone, Shahed-136. Flere medier har desuden rapporteret, at IRGC-tropper er taget til Belarus for at træne russiske soldater i at bruge dronerne, mens der angiveligt også er eksperter på Krim-halvøen med samme opgave.
Er IRGC en terrororganisation?
’The Great Satan’, som Khomeini i sin tid døbte USA, har over mange år indført trinvise økonomiske sanktioner mod IRGC. I april 2019 besluttede det amerikanske udenrigsministerium at liste Revolutionsgarden som en terrorgruppe.
Ved samme lejlighed sagde daværende præsident Donald Trump, at USA anerkendte, “at Iran ikke kun er en statssponsor af terrorisme, men at IRGC aktivt deltager i, finansierer og fremmer terrorisme som en del af deres statsførelse”.
EU har tidligere sanktioneret Garden og ledende gardister for at krænke menneskerettighederne, udvikle masseødelæggelsesvåben og tage del i krigene i Ukraine og Syrien. Den 23. januar 2023 indførte EU sanktioner mod adskillige medlemmer for deres hårdhændede behandling af demonstranter i de landsdækkende protester efter mordet på Mahsa Amini.
