Jordreform vedtaget i Bolivia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Sent tirsdag aften vedtog senatet i Bolivia en jordreform, der betyder, at “uproduktiv” landbrugsjord kan blive konfiskeret og fordelt til landmænd, der mangler jord.

Det skriver avisen, La Razon, onsdag.

Det var ellers ventet, at loven ville støde på så hård modstand i senatet, hvor de konservative og liberale oppositionspartier har flertal, at det ville medføre en alvorlig politisk krise.

Men splittelse i de borgerlige partier førte til, at regeringspartiet, MAS (Movimiento Al Socialismo)kunne hive sejren hjem, selvom der fra borgerlig side blev talt om bestikkelse.

Loven blev vedtaget med komfortabelt flertal i Bolivias underhus – som MAS dominerer – for et par uger siden.

Efter tirsdagens vedtagelse i senatet holdt præsident Evo Morales tale for tusinder af småbønder – primært indianere – som var marcheret fra de østlige provinser til hovedstaden La Paz for at lægge pres på politikerne.

– Nu slutter godejervældet i Bolivia, sagde Evo Morales.