Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
Der var en kongelig hilsen til Venskabsforeningen Danmark-Bhutan, der lørdag fejrede sit 30 års jubilæum.
Den medbragte Bhutans ambassadør for Danmark og EU Sonam Tshong, som tilføjede, at også hans premierminister ønskede tillykke.
Ambassadøren understregede, at med afslutningen af det officielle 35-årige udviklingssamarbejde mellem Danmark og Bhutan begynder en ny æra, for der er grundlagt et varigt venskab mellem de to lande. Han nævnte samarbejdsområder som handel, kultur, miljø og uddannelse.
Ambassadør Martin Bille Hermann, der er direktør for udviklingspolitik i udenrigsministeriet, tog tråden op og talte om det ”unikke partnerskab” mellem Bhutan og Danmark – et partnerskab, der ikke drejede sig om penge, men om at arbejde for fælles mål – bl. a for adgang for alle til sundhed og uddannelse. Mål som Bhutan har nået.
Han understregede desuden, at de menneskelige relationer er de vigtigste i et partnerskab og kunne fortælle, at hans kone fra Bhutan og deres to sønner deltog i festlighederne.
Han høstede klapsalver, og det gjorde foreningens første formand Gunnar Olesen også, da han fortalte, at det lykkedes at gøre Bhutan til samarbejdsland, trods oprindelig modvilje fra mange sider. For lille et land, for langt væk med for få indbyggere …
Tidligere præsident for højesteret i Bhutan, Lyonpo Sonam Tobgye, der i dag er formand for den nyligt stiftede venskabsforening Bhutan- Denmark Friendship Association, understregede, at forbindelserne til Danmark er så stærke, at samarbejde og fortsat venskab er sikret. Foreningen i Bhutan har allerede flere end 100 medlemmer.
Tre dage til fods
Bjørn Førde, direktør for Institut for Flerpartisamarbejde, fortalte på underholdende vis, hvorfor instituttet er gået ind i Bhutan med bl.a. støtte til kvinders deltagelse i den demokratiske proces: ”Vi vil så gerne have eet land med succes”.
Instituttet støtter i dag ”Bhutan Network for Empowerment of Women” med en lille million kr. om året.
”Hvorlænge? I mange år. Vi arbejder på den lange bane”, siger han til U-landsnyt.dk
Og han fortæller om kvinder, der gik i tre dage og derefter kørte i bus i to dage for at deltage i et to-dages møde om demokratisering og kvinders rettigheder. Og det var samme tur hjem igen.
Der er i dag 1000 unge kvinder, der er kandidater til lokalvalgene i 2016.
Venskab og lykke
Venskabsforeningens formand, Ellen Buch-Hansen sluttede dagens talerrække med at fokusere på ”lykke” – på lykke baseret på tillid til hinanden og talte om, hvordan de to selvstændige venskabsforeninger kan arbejde og udveksle ideer.
Bhutan kan f.eks. byde på en holistisk tilgang til udvikling og respekt for livet, mens Danmark kan levere bl.a. højskoler og folks aktive deltagelse i den demokratiske proces.
Og så inviterede hun til besøg på Institut for Lykkeforskning, der ligger i Dragør. Dragør er den første kommune i Danmark, der har kortlagt borgernes lykke og livstilfredshed, og i fjor offentliggjorde man Danmarks første lykkeregnskab.
Institut for Lykkeforskning er en uafhængig tænketank, der forsker i hvorfor nogle samfund er lykkelige end andre. Bhutan scorer som Danmark højt på det internationale lykkebarometer – Bhutan, fordi man følger visionen om brutto-national-lykke.
Bhutanesisk musik
Det var musisk vellyd og lykke, da den svenske violinist og musiklærer Johann Westman underholdt med bhutanesisk musik. Først på sin violin og senere på et særligt bhutanesisk instrument, som end ikke de tilstedeværende bhutanesere kendte.
Men det gjorde altså Johann Westman, der også kunne bhutanesiske sange efter sine to år som musiklærer i Bhutan. (”De bedste to år i mit liv”).
Film: A Pattern of Love
Jubilæumsfestlighederne sluttede med visningen af filmen ”Kushuthara – A Pattern of Love”. Filmen er instrueret af den unge Karma Deki, der også har skrevet manuskriptet.
Som titlen siger, handler filmen om kærlighed – om kærlighed, der bare opstår og så…
Der er ingen happy ending på denne historie: Den unge amerikanske fotojournalist Charlie kommer til Minjey i Lhuentse, for at lave en reportage om tekstilproduktionen. Her væves de i Bhutan berømte og vanskelige mønstre Kushuthara . (I Bhutan højt værdsat som brudeklædning).
Charlies øje falder hurtigt på den smukke Chokimo, der er gift med bonden Bumpala. Chokimo kan huske, hvordan det gik i et tidligere liv og fortæller det til Charlie: Hun forelskede sig, men hendes elskede rejste fra landsbyen og kom aldrig tilbage.
Man oplever både Chokimos tidligere kærlighed og hendes aktuelle til Charlie og kommer således tæt på den buddhistiske opfattelse af karma og genfødsel.
Men det er ikke det, der adskiller den fra vestlige film. Kushuthara synes tydeligt indisk inspireret med indlagte sange. Der synges meget.
Heldigvis er der også humor i filmen, der ellers trods de smukke billeder fra det smukke Bhutan og de udmærkede skuespilpræstationer, kan virke lidt lang.
Fornemt at Venskabsforeningen Danmark-Bhutan havde den på sit jubilæumsprogram. Det er kulturudveksling.
