Hvad gemmer sig bag dagens kalenderlåge?
Hvad gemmer sig i det nye år?
24 låger – 24 lande – 24 aktuelle udviklinger.
En magisk Jul – julemagi, maskerader og karneval her og i Caribien
Af Bernhard Bierlich, sundhedsekspert og antropolog
Af og til skal vi bevæge os ”langt væk” – både afstandsmæssigt og mentalt (dvs. fjerne os fra vores tryghedszone) – for at lære os selv at kende.
Det ”anderledes”, det ”eksotiske” kan hjælpe os til bedre at forstå os selv, især i denne juletid, hvor magien er væk og mange mennesker fokuserer på sig selv, mad og gaver.
Julen drejer sig dog om meget mere. Et anderledes livssyn, et bredt favnende (uselvisk), kollektivt og ”magisk” syn. For at koncentrere os derom, skal vi ud på en lidt længere, men i sidste ende befriende rejse.
Julebukken
Mit første møde med julebukken var i min barndom i 1960’erne, hvor den optrådte som en del af dekorationen i entreen. Men allerede dengang var den ved at glide ud af billedet til fordel for julenisserne.
For nylig blev jeg af en caribisk professor, som har udgivet en spændende bog om maskerader og karnevaller, The Jumbies’ Playing Ground. Old World Influences on Afro-Creole Masquerades in the Eastern Caribbean, gjort opmærksom på, at selv i det puritanske Skandinavien findes der levn af magi og maskerader.
Julebukken er et minde derom, og maskerader og karnevaller er en del af den europæiske tradition.
Da julebukken repræsenterede noget ”hedensk”, som man fra officielt og kristent hold ikke ønskede at fremhæve, blev traditionen med at iføre sig en bukkemaske og lave spas, som var forbundet med at trænge ind hos naboerne og vende op og ned på møblerne, forbudt i Danmark i 1600 tallet.
Blev forbudt i Danmark, men ikke i Sverige og Norge
I Sverige og Norge har denne tradition fået lov at leve videre i en nedtonet version, hvor spas og ustyrligheder har forvandlet sig til en mere almindelig form for fest, hvor børn nogle steder går fra hus til hus og udfører musik og små sketches til gengæld for snacks og godbidder.
Ofte er en i gruppen klædt ud som en buk, mens de andre bærer forskellige kostumer og masker, der skildrer skikkelser såsom hekse, troldmænd, riddere, julenisser osv.
Blandt de voksne er disse processioner og maskerader mere sjældne men ikke helt uddøde. Voksne forventer at blive trakteret med øl, akvavit, cognac og kaffe. Sommetider går hele familier ud sammen, som regel nytårsaften.
Med julebukken falder tanken ganske naturligt på, at den tilsyneladende er en del af en praksis, hvor folk ifører sig masker, laver spas og vender op og ned på hverdagen, som man jo også gør, når man holder karneval og har maskebal.
Selve karnevalstraditionen forbindes både med det katolske Europa, især Italien, Spanien, Portugal, Frankrig og det tyske Rhinland, men har også mange præ-kristne rødder i festligheder i forbindelse med høsten af landbrugsprodukter, f.eks. de romerske Saturnalia til ære for guden Saturn og de dionysiske fester i oldtidens Grækenland.
Spredt sig til Caribien og Sydamerika
Fra Spanien og Portugal har karneval- og maskerade-traditionen spredt sig til Caribien og Sydamerika i forbindelse med den katolske kolonisering af den nye verden. Parallelt hermed har indflydelsen fra vestafrikanske maskerader også gjort sig gældende der.
Typisk angiver karneval en festlig tid, ofte før den kristne faste-periode kaldet lent, der varer ca. seks uger og fører frem til påsken. Karnevalet involverer gerne en offentlig fejring eller parade, en maskerade og gadefest.
I julemåneden tager man på øen St. Croix ”forskud” på glæderne. Caribisk jul er karnevalstid, især på St. Croix på Jomfruøerne, det tidligere Dansk Vestindien. Her falder julen sammen med et stort karneval.
Julefestlighederne på St. Croix strækker sig over hele december og kulminerer mellem jul og nytår.
Julekarnevallet har fundet sted i mere end 60 år. Traditionen går tilbage til det tidlige 1800, hvor slaverne fik lov til at fejre jul og nytår, på deres vis. Det vi i dag oplever som julekarnevallet på St. Croix blev en årlig begivenhed i 1952.
Mens de fleste festligheder finder sted i den lille by Frederiksted (700 indbyggere) i den vestlige ende, er der også begivenheder og steder, der omfatter hele øen St. Croix.
Festlighederne inkluderer natlige og talentfulde bands og musikere, festspil for ”karnevalets prinsesser” samt udstillinger med lokalt håndværk og lokale føde-og drikkevarer.
Det bedste til sidst
Det bedste er gemt til sidst. J’ouvert er en stor gadefest, der begynder før daggry 1. eller 2. juledag.
Festlighederne inkluderer calypso og soca bands, hvis følge danser gennem gaderne. Derefter følger ”Børnenes Parade”, og den berømte ”Adult Parade” er den sidste af de officielle festivalbegivenheder.
Disse parader er et smukt udtryk for den ånd, der præger kulturen på St. Croix med dansetrupper, der danser gennem gaderne hele dagen lang iført smukke håndlavede, levende og flagrende kostumer.
Man har inden for kristendommen modarbejdet den traditionelle maskerade, der mindede for meget om en magisk fortid, man ønskede at lægge bag sig. I den danske historie er bukkemasken blevet et offer for denne censur.
Bortcensureringen af det animistiske og holistiske verdensbillede betød også censur af en alternativ livsforståelse, som indebar en dialog med omverden, dyrene og ens forfædre. (Et stort tab, som mange prøver at genvide på forskellig vis).
Denne censur er udtryk for den måde vestlig kultur – underbygget af evolutionistiske og racistiske tankesæt – har konstrueret et stort paradoks i vores måde at tænke på.
Rationalitet contra mystik og magi
I opgøret med det hedenske og præ-moderne har man søgt at udrydde det magiske.
Vi er blevet lært (”hjernevasket”) at tænke i modsatrettede termer, således at de praksisser, der knytter sig til kapitalismen og et vestligt tankesæt, udtrykker større rationalitet – det vil sige modernitet -, mens andre ikke vestlige animistiske verdener såsom Caribien og Afrika er gennemsyret af mystiske, magiske og eksotiske måder at tænke og handle på.
Vesten formodes at fremme essensen af moderniteten: en rationalitet byggende på videnskabelige holdninger. Paradokset kan forklares med, at vestlig rationalitet slet ikke er rationel, men er blevet gennemsyret af magi og mystik fra starten.
Den franske filosof Jean-Paul Sartre minder om, hvordan det menneskelige følelsesliv (glæde, frygt, angst, etc.) er gennemtrængt og baseret på magiske (irrationelle) reaktioner.
F.eks. gribes vi af angst og frygt, når vinden, grenene og b1adene på træerne, iblandet mørke og regn, slår mod vinduet og ”truer” den sikkerhed, stuen og boligheden repræsenterer for os.
Man kan samtidig tænke på det magiske univers, der omgiver Lars von Trier’s Riget, Julebukken og brugen af masker og julekarnevalet i Caribien, hvor de kollektive værdier og samfundsånden fejres.
Et godt budskab i denne tid. Glædelig og Magisk Jul!
Bernhard Bierlich er global sundhedsekspert og antropolog, Ph,D. fra Cambridge University. Hans speciale er Afrika og Caribien, hvor han for tiden leder to sundhedsprojekter om overvægt og brystkræft – støttet af bl.a. American Cancer Society – og med universitetspartner fra Jomfruøerne og Puerto Rico.
