Hvad gemmer sig bag dagens kalenderlåge?
Hvad gemmer sig i det nye år?
24 låger – 24 lande – 24 aktuelle udviklinger.
Burma vejrer med demokratifanen
Af Mads Fleckner
Burma åbner gradvist op for omverdenen og har indført demokratiske reformer. Aung San Suu Kyi (69) må dog nok vente med at blive præsident, da militærbosserne stadig holder hende stangen.
Burmas (Myanmar) militærstyre er siden 2010 begyndt at løsne tøjlerne. Og nu har Danmark åbnet en ambassade i landet. For få uger siden klippede handels- og udviklingsminister Mogens Jensen båndet til den officielle åbning af ambassaden sammen Soe Thane, der er minister for vækst og økonomi og præsident Thein Seins højre hånd.
Landet, der burde være et af Asiens rigeste på grund store forekomster af naturressourcer, har været kørt økonomisk i bund af det tidligere militærregimes misforvaltning og årtier med konflikter og isolation. Og det har efterladt det som et af de mindst udviklede i Asien.
Overtroisk og nationalistisk militærstyre
Landet er siden militærkuppet i 1962 blevet ledet af militæret med en særegen burmesisk version af kommunisme, der blandede nationalisme, fremmedfjendskhed og overtro, og en tyrkertro på, at landet skulle isoleres fra omverdenen og være fuldkommen selvforsynende. Det havde den konsekvens at landet, der var et af Asiens rigeste blev Asiens fattigste.
Dog mener flere, at den særegne styreform under General Ne Win, der gik ud på at hindre udenlandsk indflydelse og styrke militærets rolle, også tjente til at holde landet samlet og stabilt, og afholde Burma fra at blive viklet ind i mange af den kolde krigs konflikter og krige, som ramte flere af de andre sydøstasiatiske lande. Og han kom til at sidde tungt på magten i 26 år fra hans militærkup i 1962 frem til det kortvarige demokratiske mellemspil i 1988.
Ne Win tog også hårdt fat på økonomien. Allerede efter et år ved magten i 1963 forbød han landets 50- og 100 Kyat-sedler og begrundede det med, at de blev hamstret af sortbørsfolk og var med til at finansiere de forskellige oprør i landet. Det udraderede folks opsparinger over en nat. Og der blev kun tilbudt beskedne kompensationer, der langt fra ikke dækkede tabene.
Og hans hang til overtro fik ham på anbefaling fra sin personlige astrolog i slutningen af hans regeringstid til at erstatte flere af de større pengesedler med nye pengesedler pålydende med 45 og 90, der kunne deles med tallet 9, som han mente bragte lykke. Her mistede mange burmesere igen deres livsopsparinger, som førte til oprør.
Samtidigt har landet over hundrede af etniske minoriteter, herunder Rohingyaerne, der er et muslimsk mindretal af sydøstasiatisk oprindelse, der forfølges af buddhistiske munke. FN har kategoriseret dem som et af verdens mes forfulgte folkefærd.
Aung San Suu Kyi må kigge langt efter præsidentposten
Men den kendteste mobbede er vel oppositionspolitikeren og frihedshelten Aung San Suu Kyi.
Hendes forbrydelse var, at hun sammen med sit parti, National League for Democracy (NLD), havde vundet et demokratisk valg i 1990 med 59 procent af stemmerne efter at være vendt hjem fra endt uddannelse og et familieliv i England.
Og nu udgjorde hun en trussel mod militærjuntaen, der havde styret landet benhårdt siden 1962 og sad tungt på Burmas minedrift og egenhændigt profiterede på landets umådeligt mange naturressourcer – ressourcer der aldrig er kommet befolkningen til gode.
Hun er nu 69 år gammel og annoncerede sidste år (2003), at hun agtede at stille op som præsidentkandidat. Men militærstyret lavede i 2008 en forfatningsændring af nationalistisk karakter, der bestemte, at man ikke kunne blive præsident, hvis man var gift med en udlænding eller havde nære slægtninge af udenlands herkomst – en ændring, der lige præcis ramte hende som gift med englænderen Michael Aris og havende to sønner med henholdsvis amerikansk og engelsk statsborgerskab.
Og det militært opbakkede regeringsparti, Union Solidarity and Development Party (USDP), nægter at ville ændre forfatningen op til det kommende valg ved udgangen af 2015.
Læs mit interview med Aung San Suu Kyi og eks-admiralen Soe Thane, der nu er minister, og få hver deres version af reformprocessen og Aung San Suu Kyis skrantende muligheder for at blive præsident i Ekstra Bladet her:
I audiens hos Burmas frihedshelt
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) mødtes med Aung San Suu Kyi på sit besøg i Burma (Myanmar). Han vil gerne støtte reformprocessen i landet, men vil ikke komme med konkrete retningslinjer for, hvordan militærbosserne skal reformere landet – herunder deres politiske forbehold overfor Aung San Suu Kyi. Til højre Danmarks nyudnævnte ambassadør Per Lysholt Hansen og i midten forbundsformand Per Christensen, 3F. (Foto: Mads Fleckner).
