Julekalenderen på U-landsnyt: 3. december 2014

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Hvad gemmer sig bag dagens kalenderlåge?

Hvad gemmer sig i det nye år?

24 låger – 24 lande – 24 aktuelle udviklinger.

Mexico: Titusinder af forsvundne mennesker. Er det, hvad der menes med Mexicos moment?

Af Morten Ranum, U-landsnyt.dk

Mexicos præsident Enrique Peña Nieto fejrer i denne måned 2 år på posten som landets leder, men er der egentlig noget at fejre? Mange mexicanere såvel i Mexico som verden rundt mener det ikke. Tværtimod oplever de, at volden og korruptionen er steget, på trods af regeringens slogans om det modsatte. 43 forsvundne studerende har medført stærke reaktioner i det mexicanske samfund. Måske forbi det kun er toppen af isbjerget. Den 24/11 bragte u-landsnyt en artikel om de forsvundne studerende, og den kan læses her.

Sammen med protester i Mexico med krav om at de savnede studerende skal findes og bringes tilbage til deres familie i live, er der opstået en slagskraftigt hashtag: YaMeCanse. Det er nok. Jeg er træt.

#YaMeCanse

Ordene faldt på en pressekonference, hvor statsanklageren (attorney general) Jesus Murillo Karam forsøgte at stoppe strømmen af kritiske spørgsmål. Derefter har aktivister taget ordene til sig og vendt deres betydning. Rigtig mange mexicanere er nemlig også trætte. I denne video præsenteres en super kort og klar beskrivelse af, hvad de er trætte, og hvordan situationen kan beskrives.

[video: http://youtu.be/iCH-8PyzztQ]

Kontrasterne i Mexico

Mexico er et land med meget store kontraster. I aktuelle korruptionsbeskyldninger mod præsidenten dukker et meget luksuriøst hus op. Det går under navnet ”La Casa Blanca” (Det hvide Hus). Præsidenten bor tilsyneladende i huset, som lader til at være givet til hans kone af det selskab som præsidenten har givet en kontrakt om at etablere en hurtigtogsforbindelse mellem Mexico City og Querétaro (en by, der ligger ca. 200 km nord for Mexico City).

[video: http://youtu.be/ihdXVRHhRRQ]

Der er meget langt fra livet i den luksuriøse mexicanske overklasse til de livsvilkår som de fleste mexicanere lever under. Mange mennesker i Mexico spørger sig selv, hvor de mange penge kommer fra – og hvilke interesser præsident Enrique Peña Nieto egentlig varetager.

Samtidig fortsætter lig med at dukke op, men igen matcher identiteten af de 43 forsvundne i Ayotzinapa, som omtalt i en tidligere artikel. Det får protesterne til at fortsætte. Og det naturlige spørgsmål er selvfølgelig, hvem alle de døde mennesker er. 

Som det beskrives af aktivisterne fra YaMeCanse er det kun toppen af isbjerget. De daglige mord på kvinder der omtales i videoen refererer blandt andet til den nordlige grænseby Ciudad Juarez, hvor kvinder i årevis er blevet myrdet og endnu flere er forsvundet på mystisk vis. Myndighederne har intet kunne stille op. Det er tilsyneladende narkokarteller, som står bag mordene. Den chilenske afdøde forfatter Roberto Bolaño behandler fænomenet henover flere hundrede sider i sin bog 2666, som udkom i dansk oversættelse i 2012.

International opmærksomhed

Håbet for Mexico er direkte proportional med den internationale opmærksomhed og især international tilstedeværelse i Mexico. Den mexicanske regering er nemlig meget sensitiv over for sit omdømme i udlandet. Det skyldes, at den mexicanske præsident sidder med til vigtige internationale møder. Og her ønskes ikke nogen kritiske spørgsmål stillet. Men måske er tiden inde for andre landes præsidenter og underrigsministre til at spørge Enrique Peña Nieto, hvad der egentlig foregår i hans land.

I mange år har den danske solidaritetsorganisation International Forum sendt fredsvagter til den sydlige delstat Chiapas i Mexico. Beskeden har altid været, at det har haft meget stor betydning at der var udlændinge tilstede. Nu er tiden måske moden til at sende fredvagter til Ayotzinapa i delstaten Guerrero og mange andre steder i Mexico.