Ugochi Daniels giver som eksempel, at fødevarehjælp ikke automatisk kommer de mest sårbare og trængende til gode:
Kvinder skal med i design af lejre og tilrettelæggelse af den humanitære assistance, mener hun. Relief cowboys, som de arbejdende i felten ofte kaldes, kan ikke alene løse opgaven.
Prioritet, men ingen penge
Ugochi Daniels understreger i et interview med Globalnyt, at det er nødvendigt konstant at gøre opmærksom på, at kvinder og unge piger er særligt udsatte i humanitære kriser.
Selvom stort set alle regeringer har som prioritet ligestilling mellem kønnene og respekt for menneskerettighederne, så er der ofte langt mellem prioriteter og praksis.
Hun peger på, man vil nå langt, hvis regeringer blot gennemfører, hvad de allerede har forpligtet sig til/lovet de vil gøre, og at donorer sørger for, at den humanitære bistand, de giver, også går til seksuel og reproduktiv sundhed.
Hun peger på, at hun som landerepræsentant for UNFPA i Filippinerne deltog i Women Deliver- konferencen i Kuala Lumpur, som var en øjenåbner for den filippinske regering.
Det fattige Etiopien havde således indsat 175.000 p-stave (præventions-stave, der sættes ind i overarmen og virker i op til 5 år)mens Filippinerne lige havde sat et mål på 30.000. Delegationen fandt også ud af, at fødselsraten i Afrika var lavere end på Filippinerne. Det gav genlyd i Manila.
Ansvarlighed
Konferencen på Christiansborg var arrangeret af Sex og Samfund i samarbejde med Folketingets Tværpolitiske Netværk, Udenrigsministeriet og IPPF, den internationale familieplanlægningsfederation.
Formålet var at skabe øget opmærksomhed om de udfordringer, der er for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) i humanitære kriser og give bud på, hvordan man kan styrke indsatsen.
Buddene var mange, og konferenceleder Tania Dethlefsen, vicedirektør i Sex og Samfund, kunne slutte med en opfordring til just do it!
Det gjorde til gengæld spørgsmålet om regeringers (politikeres) ansvar, om deres forpligtelser.
Det var et spørgsmål, som Claus Haugaard Sørensen, seniorrådgiver ved European Political Strategy Centre, især pegede på, ligesom han understregede som vigtigt, at internt fordrevne/flygtninge gøres økonomisk aktive. Det er des mere vigtigt som udviklingsbistand og humanitær bistand i stigende grad går ud i et.
Læs mere om Haugaard Sørensens indlæg og det kommende humanitære verdenstopmøde i Istanbul, og om de øvrige indlæg fra bl.a.:
Udenrigsminister Kristian Jensen (V), Tewodros Melesse, generaldirektør IPPF, Anders Ladekarl, generalsekretær Dansk Røde Kors, Martin Lidegaard (R), tidl. udenrigsminister, Mette Gjerskov (S), formand for Folketingets Tværpolitiske Udvalg, kronprinsesse Mary og Ugochi Daniels, UNFPA.