Stillehavet ud for Latinamerikas vestkyst har et af verdens rigeste maritime liv. Havstrømmen Humboldt bringer næringsholdigt vand fra Chile til Ecuador, og det tiltrækker fisk og kæmpeblæksprutter – og en flåde af kinesiske industrifiskere.
I Kina spiser de fisk
Kineserne konsumerer en tredjedel af verdens samlede fangst. Deres smag for alt godt fra havet bringer Kinas statssubsidierede fiskerflåde på omkring 17.000 både ud på dybt vand – ofte langt fra hjemlige kyster. Kineserne fisker blandt andet ud for Vestafrikas og Filippinernes kyster og har ifølge Global Fishing Watch de sidste ni år firdoblet deres tilstedeværelse ved Latinamerikas Stillehavskyst.
I 2017 blev en kinesisk fiskerflåde observeret for første gang ved Galápagosøerne, som tilhører Ecuador og er kendt for sin unikke flora og fauna. Den ecuadorianske kystvagt opbragte en kinesisk trawler og fandt 6.000 frosne hajer, inklusiv hammerhajer og hvalhajer, i containere i lasten. “Det var et slagtehus,” siger Jonathan Green, der er stifter af Galápagos Whale Shark Project til The Guardian.
De kinesiske fiskere er vendt tilbage til området hvert år siden, og antallet af både vokser for hver gang. Først fisker kineserne i et par uger ud for Perus kyst, inden turen går videre mod nord. I juli 2020 observerede de ecuadorianske myndigheder 260 kinesiske trawlere ud for Galápagosøerne. I august var antallet 340. Ifølge organisationen Oceana fiskede de kinesiske fartøjer i perioden fra den 13. juli til 13. august sammenlagt i 73.000 timer ud for øerne. Primært efter blæksprutter, der er den essentielle fødekilde for ikoniske Galápagosarter som pelssæler og de truede hammerhajer samt for fiskearter som tun og marlin, der bidrager til den lokale fiskeriøkonomi. Disse dyr bliver også fanget af kineserne, fordi de svømmer fra nationalt farvand – hvor de er beskyttet – ud i internationalt farvand, hvor kineserne godt må fiske, skriver Reuters.
“De hiver alt op,” siger en lokal tunfisker til The Guardian.
Ulig magtbalance
De lokale blækspruttefiskere fisker med få håndholdte liner fra træbåde og er underlagt kvoter for, hvor meget de må fange. Kineserne derimod fisker med op til 500 automatisk styrede liner besat med tusindvis af kroge fra industrielle trawlere, der kan indeholde fangster på op til 1.000 kilo.
Udover trawlere består den kinesiske fiskeflåde også af olietankere, så bådene kan tanke op ude på havet og dermed blive der i månedsvis. Det er ikke ulovligt, men betragtes som dårlig praksis, skriver The Guardian. Deres fangster bearbejdes på skibene og ryger direkte over i containerskibe, der bringer dem til de kinesiske forbrugere. Overførsel af kargo fra skib til skib er ulovligt ifølge international maritim lov.
Få bemærker forseelserne, fordi de foregår langt ude i internationalt farvand – i hvert fald det meste af tiden.
Kinesisk bundplacering
De kinesiske myndigheder siger, at landet fisker ansvarligt og udelukkende i internationalt farvand. De har lovet en nultolerance over for illegalt fiskeri og har foreslået et stop for fiskeri ud for Galápagosøerne mellem september og november – hvor de kinesiske både normalt har forladt området.
Kina fik dog i 2019 en lidet flatterende bundplacering i det såkaldte ‘Index over illegal, urapporteret og ureguleret fiskeri’. Der er rapporter om, at kinesiske trawlere slår deres GPS-systemer fra, så de ikke kan spores, inden de bevæger sig ind i nationalt farvand for at fiske. Derudover bytter bådene rundt på deres navne og fangster for at gøre det sværere at overvåge deres aktiviteter.
Prøver at tage kampen op
Tidligere var de latinamerikanske lande forsigtige med at kritisere Kina for overtrædelserne. Dels fordi de frygtede, at Kina ville hævne sig ved at importere færre råvarer fra landene, og dels fordi de skylder milliarder af dollars til den kinesiske stat. På det seneste er der dog kommet øget fokus på kinesisk fiskeri i det sydlige Stillehav, og regeringerne er begyndt at handle, skriver Foreign Policy.
Ecuadors udenrigsminister har udtalt, at det er nødvendigt at lave bilaterale aftaler med andre lande og at overvåge samtlige skibe i sydlige Stillehav for at sætte en stopper for illegalt fiskeri. Derover har landets præsident, Lenin Moreno, lovet at konsultere de andre latinamerikanske lande med Stillehavskyst – Colombia, Peru, Chile, Panama og Costa Rica – med henblik på at etablere en fælles indsats mod “truslen”, skriver BBC.
I dag forsøger landene at overvåge den kinesiske fiskerflåde fra luften og til vands og holde den ude af deres farvande, men deres ressourcer er begrænsede. For eksempel er Ecuadors, Perus og Chiles flåder ifølge Foreign Policy tilsammen mindre end antallet af kinesiske trawlere i området, og de mangler den nødvendige luftstyrke til at udføre en robust overvågning.
Samtidig bruger disse lande en overvejende del af deres ressourcer på at bekæmpe et andet lokalt problem – narkosmugling.
