I fremtiden kan gæster i København Zoo glæde sig over den imponerende og smukke kinesiske kæmpepanda på nært hold. Torsdag blev det besluttet, at haven i løbet af de kommende år skal huse den sort-hvide teddybjørn i levende live.
Det sker som led i et dansk erhvervsfremstød i Kina med deltagelse af Dronning Margrethe, fire ministre og Zoos direktør, Steffen Stræde.
Kun få zoologiske haver uden for Kina råder over kæmpepandaen, og det er “derfor en særdeles stor ære” for Zoo at modtage pandaen, skriver haven i en pressemeddelelse torsdag.
Dyret er et symbol på det gode forhold mellem Danmark og Kina, og det er en stor anerkendelse af Zoo at blive godkendt som vært for den sjældne og stærkt truede art, hedder det.
København Zoo ønsker at få et avlspar, dvs. en hun og en han. Så der kommer to pandaer i alt.
Datoen for kæmpe-pandaernes ankomst til København er endnu ikke fastlagt, der går dog nogle år, da pandaernes flytning kræver stor forberedelse i både Kina og i Zoo.
Bl.a. skal Zoo bygge et helt nyt anlæg til de kinesiske bjørne.
Beærede over at få bjørnen fra tågeskovene
”Vi er utroligt stolte og begejstrede over at få kæmpepandaen til København. Den er et ikon indenfor naturbevarelse, som Zoo netop arbejder intensivt med, og vi glæder os over at bidrage til forskningen i dette sjældne og betagende dyr, som det kun er meget få mennesker forundt at opleve”, siger direktøren på Valby Bakke, Steffen Stræde.
Kæmpepandaens ankomst giver Zoo mulighed for at fortælle danskerne meget mere om Kinas spændende natur og dyreliv og måske i fremtiden vise gæsterne i den gamle have fra 1859 flere af de kinesiske dyrearter.
I naturen lever kæmpepandaen i de kinesiske tågeskove i 1.500 til 3.500 meters højde i provinserne Sichuan, Gansu og Shanzi. Den er stærkt truet som art og har mistet ca. halvdelen af sine levesteder i løbet af de seneste 20-30 år.
Man anslår, at der kun er ca. 1.600 kæmpepandaer tilbage i naturen, mens 376 individer lever i fangenskab.
Bambus, som er pandaens eneste føde, er fattig på næring, og derfor skal pandaen æde 15-20 kilo om dagen, hvilket den bruger op til 15 timer på.
Mere om pandaen eller bambusbjørnen på
http://da.wikipedia.org/wiki/Panda
Mere godt nyt: Næsehorn i Zoo er drægtigt
For første gang i 35 år er der en næsehornsunge på vej i København Zoo. Et af Zoos næsehorn er nemlig drægtigt og forventes at føde til januar 2015.
Det fortæller Zoos videnskabelige direktør, Bengt Holst, der er begejstret over nyheden:
”Det er helt vidunderligt. Fødslen af en næsehornsunge er langtfra dagligdag i zoologiske haver, og næsehornskalve er blandt de få dyr, jeg endnu har til gode at se i Zoo i min nu snart 31-årige karriere i Haven,” siger Bengt Holst.
Kamp på liv og død
Mens der er et ekstra næsehorn på vej i København, står det anderledes alvorligt til i naturen. Alle fem arter af næsehorn, tre i Sydøstasien og to i Afrika, er nemlig stærkt truet, hovedsagelig på grund af krybskytteri.
Alene i Sydafrika blev der i 2013 nedlagt hele 1.004 næsehorn af krybskytter, der ville have fat på hornene. De er nemlig så kostbare, at folk er parat til at tage selv meget store risici for at få fat på dem.
I Afrika er det en kamp på liv og død mellem krybskytter og antikrybskytte-enheder.
Hvert år dræbes der folk på begge sider, og det ligner mest af alt en regulær krig, bl.a. i de store nationalparker i Sydafrika. Specialtrænede korps af antikrybskytter forsøger at fange krybskytterne, før de får mulighed for at nedlægge næsehornene.
Men ofte kommer de for sent. De har så store områder at patruljere, og krybskytterne vil altid have fordelen af at vælge tid og sted.
Ødelægge på få årtier, hvad der tog årmillioner
Den alvorlige situation bekymrer Zoos videnskabelige direktør:
”Det vil være en katastrofe at miste næsehornene. For 30 millioner år siden vandrede der næsehorn omkring på de europæiske og nordamerikanske sletter. I dag ser vi kun næsehorn i troperne, og alle fem arter er stærkt truet”.
“Det er sørgeligt, men desværre også betegnende for vores forhold til naturen. Tænk at vi på under et halvt århundrede kan ødelægge, hvad det har taget naturen over 30 millioner år at opbygge,” pointerer Bengt Holst
Zoo med til at uddanne antikrybskytter
Zoo har i flere år støttet træningen af antikrybskytteenheder.
I 2013 finansierede Zoo eksempelvis et seks ugers kursus for rangere i Pilanesberg National Park i Sydafrika. Formålet er at give parken flere ressourcer til at bekæmpe krybskytteriet og dermed være med til at beskytte næsehornene – se http://www.pilanesbergnationalpark.org
Derudover studerer Zoo næsehornenes aktivitetsmønster i parken for dermed at give parkforvaltningen et bedre grundlag at bygge på.
Fem næsehorn er blevet forsynet med radiosendere, så man kan følge deres færden 24 timer i døgnet, og på den baggrund forhåbentlig i løbet af nogle år få et godt indblik i næsehornenes færden i parken.
Derfor er næsehornene nær uddøen
De store tykhuders horn sælges videre til mellemhandlere, der sørger for at få dem til det illegale marked i det østlige Asien, især Kina og Vietnam, hvor pulver fra næsehorn indgår som et vigtigt led i folkemedicinen.
Da der i 2007 blev publiceret en artikel, der påstod at kunne påvise næsehornspulvers mirakuløse virkning over for kræft, steg efterspørgslen på næsehornshorn betydeligt.
Fra en årlig ”høst” af næsehorn i Sydafrika på ca. 30 steg antallet af nedlagte næsehorn allerede i 2008 til 80, i 2012 til lidt over 600. og med 1.004 stykker i fjor er situationen for de to afrikanske næsehornsarter meget alvorlig.
Med en bestand på lidt under 20.000 hvide (bredsnudede) næsehorn og lidt under 5.000 sorte (spidssnudede) næsehorn er der ikke meget tilbage at tage af.
Fortsætter udviklingen, vil der ikke gå mange år, før næsehornene i Afrika stort set er udryddet.
