Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

50 års jubilæums festmiddag i Det Danske Afrika Selskab

TID: Fredag d. 11. september fra kl.18.00

STED: Fredensborghusenes Festsal, Bakkedraget, Fredensborg, Nordsjælland

Bestyrelsen har inviteret medlemmerne (lukket arrangement) til at fejre jubilæet samme sted, hvor selskabet blev stiftet den 11. september 1965.

Medlemstallet er i dag på ca. 100, heraf tidl. ministre, diplomater, forskere og andre.

TID: Fredag d. 11. september fra kl.18.00

STED: Fredensborghusenes Festsal, Bakkedraget, Fredensborg, Nordsjælland

Bestyrelsen har inviteret medlemmerne (lukket arrangement) til at fejre jubilæet samme sted, hvor selskabet blev stiftet den 11. september 1965.

Medlemstallet er i dag på ca. 100, heraf tidl. ministre, diplomater, forskere og andre.

“Den store interesse for Afrika og glæde over vores 50 års jubilæum fremgår også af den vedhæftede hilsen fra H.K.H. Prins Henrik med lykønskning for Det Danske Afrika Selskab”, hedder det (se neden for).

Programmet for Festmiddagen indeholder bl.a. følgende: 

Til Velkomst nydes drinks sammen med sange fra Afrika af Baobab Singers, der bl.a. har sunget for Nelson Mandela og Biskop Desmond Tutu.

Under middagen oplever deltagerne sangerinden Yazzmin fra Mozambique, der underholder med Miriam Makebas sange.

Mere om Makeba (1932-2008), også kaldet Mama Africa, på

https://en.wikipedia.org/wiki/Miriam_Makeba 

Festmenu på tre retter med en smag fra Afrika. Menuen ledsages af vine udvalgt blandt de bedste fra Sydafrika.

På bordene kan deltagerne beundre smukke afrikanske kunstværker udlånt med speciel tilladelse fra Prins Henriks personlige samling.

Under middagen fortæller Jesper Kurt-Nielsen fra Nationalmuseet om Afrikas kunstværker, og biolog Søren Rasmussen fra rejsebureauet Albatros taler om truslen fra krybskytter mod kontinentets dyreliv.

Prinsgemalens 2.000 afrikanske kunstværker

Selskabets bestyrelse har besøgt Prins Henriks omfattende samling af afrikansk kunst og skriver bl.a herom i et festskrift:

“Øverst oppe i de store lokaler af Fredensborg Slot blev vi mødt af over 2.000 kunstværker, der slog os omkuld. Selv om vi er elskere af Afrika, havde vi vel aldrig oplevet en sådan dimension af afrikansk kunst og historie”.

“… (vore egne) oplevelser blegner ved siden af den enestående samling af kunst fra Afrika, vi blev inviteret til at opleve. En sand oplevelse af poetisk skønhed”.

Prins Henrik skriver følgende forord til Afrika-selskabets festskrift:

Som student i Paris i 1950 faldt jeg for en træskulptur – et afrikansk kunstværk af en kvindefigur fra Baoulé i Elfenbenskysten. Det åbnede mine øjne for Afrikas kunstneriske rigdom fra de seneste århundreder.

Siden min første erhvervelse finder jeg stadig frem til kunstværker, som vækker min interesse og ender i min samling.

Siden oplevede jeg også det dybeste Afrika, da jeg kunne rejse fra nord til syd og udforske dimensionerne af kunstrigdommen og det spændende og inspirerende samfund.

Naturen kan være pragtfuld, kyster og bjerge kan give oplevelser, som berører alle sanser. Selv savannerne kan vise sig herlige.

Det enestående dyreliv, som jeg gentagne gange har oplevet som truet, førte mig til den glæde at danne den danske afdeling af det internationale WWF, Verdensnaturfonden.

Afrikas folkeslag, med flere end 200 forskellige stammer, kan med deres diversitet beskrives som farverige, musikalske, initiativrige og originale i deres måde at fremstille kunst.

Min forkærlighed for det afrikanske kontinent og dets rigdom kan nemt forstås, og jeg ønsker tillykke med 50-års jubilæet for Det Danske Afrika Selskab.

For et halvt hundrede år en samling af danske Afrika-elskere dannet med formålet: 

”At fremme kendskabet til og forståelsen for områderne i Afrika syd for Sahara, deres befolkning og natur, deres historie og udvikling”.

Jeg sender hermed mine bedste ønsker for fremtiden og en rig udvikling af Det Danske Afrika Selskab. 

(slut)

Mere om Fredensborghusene på http://www.danes.dk/bolig/fredensborghusene

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender