Tid: 13/03/2016 10:00 til 13/03/2016 16:00

Sted: Over hele landet, hvor der er indsamlere

Arrangør: N/A

Årets sogneindsamling til kvinder og børn i de fattigste lande

Årets traditionsrige sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælps arbejde har særligt fokus på verdens fattigste kvinder. Del din søndag med verdens fattigste kvinder og meld dig som indsamler. Der er akut brug for din hjælp, hedder det.
 
Den store humanitære hjælpeorganisation skriver:

Sådan deler vi med verdens fattigste kvinder

Kvinder på flugt

I Jordan, Libanon og Tyrkiet hjælper vi syriske kvinder og deres familier til bedre levevilkår. Vi giver dem bl.a. penge, mad, tæpper, varmeapparater og vintertøj.

Kvinder i katastrofer

Vi uddanner kvinder i at være forberedt på katastrofen. De redder nu ejendele, mad og ikke mindst liv, når katastrofen rammer.

Kvinder i fattigdom

Tusindvis af kvinder går på landbrugsskole, hvor de lærer nye dyrkningsmetoder. Deres høst er nu mere end fordoblet.

Når du samler ind i tre timer, kan Nødhjælpen:

  • Sikre mad, tag over hovedet og vintertøj til ti kvinder på flugt
  • Give husly til fire kvinder og deres familier efter en katastrofe
  • Hjælpe tre kvinder igang med deres egen butik, så de kan arbejde sig ud af fattigdom

Du møder op ved den lokale kirke og får din indsamlingsbøsse og din rute. Det er også her, du afslutter dagen. Måske med en kop kaffe og en hyggesnak, hvis du har lyst. 

Man kan tilmelde sig som indsamler på 

https://www.noedhjaelp.dk/vaer-med/indsamling/bliv-indsamler

Siden den første indsamling i 1999 har frivillige samlet mere end 200 millioner kr. ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for verdens fattigste.