Tid: 09/06/2015 09:00 til 09/06/2015 15:00

Sted: Koldkærgaard Konferencecenter, Agro Food Park 10, Skejby, Århus N.

Arrangør: N/A

Ansigt til ansigt med global eksport af fødevarer

Eksportrådet og Danish Food Cluster holder den store konference ”Global Gateway to Food Export 2015”, hvor virksomheder vil få inspiration til innovation og eksport og individuelle 1-til-1 møder med sektoransvarlige eksportrådgivere fra de rekordmange repræsenterede eksportmarkeder.

”Fødevareklyngen får en unik mulighed for på en enkelt eftermiddag at afstemme eksportstrategier med faktiske markedsmuligheder og regelværk på en lang række markeder i 1-til-1 samtaler med udenrigstjenestens sektoreksperter i de pågældende lande,” siger ministerråd Claus Hermansen, global teamleder for udenrigsministeriets fødevareteam.

For Danish Food Cluster, der har som mål at styrke fødevareinnovation og synliggøre den danske fødevareklynge, er dagen også en mulighed for at vise bredden i fødevareklyngen.

”Et tæt samarbejde med Eksportrådet giver ikke bare fødervarevirksomheder direkte adgang til de vigtigste markeder. Eksportrådet er også med til at skabe synlighed om den danske fødevareklynge i hele verden,” siger direktør Lone Ryg Olsen.

Om Global Gateway to Export

Holdes for andet år i træk på Koldkærgård af Danish Food Cluster og Eksportrådet i partnerskab med Dansk Industri Fødevarer, Landbrug & Fødevarer, Eksportforeningen og Væksthus Midtjylland.

Man kan læse mere om konferencen på

http://danishfoodcluster.dk/event/global-gateway-export-2015

Og om Danish Food Cluster på http://danishfoodcluster.dk

Yderligere oplysninger hos:

Claus Hermansen, Eksportrådet, tlf: 50 77 86 62

Lone Ryg Olsen, Danish Food Cluster, tlf: 20 76 76 79

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender