Tid: 17/11/2016 17:00 til 17/11/2016 19:00

Sted: Danwatch, Gammeltorv 8, 1457 Kbh K.

Arrangør: N/A

Bag om undersøgelse – foredrag og debat om Mærsk hos Danwatch

Kom og hør om Danwatchs seneste journalistiske undersøgelse, der afdækkede og dokumenterede, hvordan Mærsk skibe bliver ophugget på farlige værfter i Indien og Bangladesh under forhold stik imod selskabets officielle politik og udmeldinger.

Danwatch inviterer til vores første "Bag om Undersøgelsen"-arrangement, hvor holdet bag efterårets udgivelser om Mærsk vil fortælle om tilblivelsen, der også omfattede et tæt samarbejde med Politiken og TV 2.

Hvordan kom vi på sporet af historierne? Hvordan laver man kritisk journalistik om en så stor og magtfuld koncern som Mærsk? Hvilke metoder benytter Danwatch i sin graverjournalistik, både når det gælder lækkede dokumenter, arbejde med svære kilder og journalistens sikkerhed på feltrejse.

Vi har inviteret nogle af de centrale ekspertkilder i undersøgelserne, der vil give deres perspektiv på sagen, ligesom der vil være plads til jeres spørgsmål og debat.

Panel:
Norma J. Martinez, journalist hos Danwatch
Poul Hauch Fenger, menneskeretsadvokat
Hasse Mortensen, tidligere chefkonsulent hos Arbejdstilsynet

Moderator: Louise Voller, chefredaktør hos Danwatch

Priser:
Danwatch bidragsydere: 0 kr.
Studerende: 25 kr.
Andre: 50 kr.
Det vil være muligt at betale i døren.

Tilmelding til [email protected]