Tid: 25/02/2023 13:30 til 25/02/2023 15:45

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, KBH K

Arrangør: DIIS & Cinemateket

Beirut: Eye of the Storm / Libanon (Docs & Talks)

Introduktion og efterfølgende debat med seniorforsker ved DIIS Helle Malmvig og lektor ved Aalborg Universitet Tamirace Fakhoury.
Helle Malmvig forsker i sikkerhedspolitik i Mellemøsten med særligt fokus på Syrien, Libanon, Israel, Palæstina, Irak og Iran.
Tamirace Fakhoury er libaneser og lektor i Political Science and Global Refugee and Migration Studies på Department of Politics and Society på Aalborg Universitet.
De deltog begge i demonstrationerne i Beirut med henblik på at dokumentere dem, og sammen har de skrevet forskningsartiklen ’Tales of the Unexpected: Will the Lebanese Uprising Stay Clear of Attempts at Geopolitization?’
Oplæg og debat foregår på engelsk og varer i alt 60 minutter.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller www.cinemateket.dk.

————————————
OM FILMEN
————————————

BEIRUT: EYE OF THE STORM
Instruktør: Mai Masri
Enkelte stemmer kan være med til at forandre verden – ligesom enkelte øjne kan forme verdens syn på en sag.
En række af enorme protester, hvori tusindvis af libanesere gik på gaden i protest mod en korrupt politisk elite, tog deres begyndelse den 17. oktober 2019. Den prisvindende instruktør Mai Masris følger i denne dokumentar fire kvinder, som alle på hver deres måde var aktive ved protesternes frontlinjer, og som har bidraget til fortællingen om protesterne gennem musik, film og journalistik.
Sangskriverne Noel og Michelle Keserwany, hvis satiriske tekster og videoer reflekterer over protesterne i Beirut, tager os med ind i deres kreative univers, hvor seriøst politisk engagement møder utrættelig kreativitet. Vi følger irakisk-fødte Lujain Jo, der som kamerakvinde filmede protesterne helt fra deres begyndelse, og som fortæller sin rørende historie om, hvordan hun har tilkæmpet sig friheder, som ikke blev givet hende frit, og fortsat kæmper for sin egen og sine medborgeres muligheder. Og vi møder den unge journaliststuderende Hanine Rehab, hvis indsigt og åbensindede overvejelser formår at bringe nuancer til Libanon og landets protester, som vi sjældent ser portrætteret i Vesten.
Over en periode på et år oplever vi sammen med dem de omfattende opstande, som førte til præsident Hariris fratræden. Vi oplever et Beirut, som få måneder senere på én og samme tid befandt sig midt i Corona-pandemiens og det nye styres usikkerheder – og vi oplever den voldsomme eksplosion i august 2020, som dræbte 218, sårede over 7.000 og gjorde mere end 300.000 mennesker hjemløse.
Libanon, Frankrig 2021
DCP
75 min.
Engelske undertekster. Tilladt for børn over 15 år
Medvirkende ikke anført

————————————
PRAKTISK INFORMATION
————————————

Beirut: Eye of the Storm / Libanon (Docs & Talks)
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Lørdag den 25. februar kl. 13.30
Billetpris: 100 kr., dog 70 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller www.cinemateket.dk.
Cinemateket overholder myndighedernes corona-anbefalinger. Praktisk information inkl. om refusion af købte billetter: https://www.dfi.dk/cin…/cinematekets-corona-forholdsregler.
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer