Tid: 10/02/2016 17:30 til 10/02/2016 20:00

Sted: Restaurant Håndværkeren, Hersegade 9, Roskilde

Arrangør: N/A

Blev klimaproblemet løst i Paris eller…?

Arrrangør: Roskilde-Køge afdeling, IDA Sjælland (Ulandsfagligt Selskab /IDA Development)

Tilmelding på

https://service.ida.dk/loginsider/login.aspx?ReturnUrl=https%3a%2f%2fida.dk%2fnode%2f79156%2fsignup

Tilmeldingsfristen er senest 7. feb. kl. 23.55

Arrangementsnummer: 316110

Afdelingen er vært med øl og sandwich.

Max 1 ledsager pr IDA-medlem. For eksterne deltagere, som ikke er IDA medlemmer, er prisen 265 kr.

Kan vi holde os på to grader?

I december 2015 afvikledes COP21 i Paris. Flere end 190 stater skulle nå til enighed om, hvordan vi sammen holder den menneskeskabte globale opvarmning under to grader.

Forventningerne var skyhøje – og dermed også bekymringen for, at staterne ikke levede op til kravene.

Hvad blev resultatet, og hvordan vil verden nu indrette sig?

Status i dag er, at middeltemperaturen er steget med 1,2 C og det er et spørgsmål om temperaturstigningen kan holdes under 2 C, sådan som målet er.

Der kommer flere og kraftigere storme og regnskyl. Stigningen i temperaturen vil medføre oversvømmelse og flere steder tørke i verden. 

Debatten om klimaets udvikling har floreret i de seneste par årtier. Videnskaben er kommet på mere fast grund, når man læser rapporterne fra FN's klimapanel IPCC.

Hvor står verden med de seneste data – er det fortsat muligt at holde temperaturstigningen på 2 grader i forhold til1850 og hvilken betydning vil en overskridelse betyde for det ekstreme vejr i verden – herunder også danske forhold.

Danmarks Radios kendte vejrvært, Jesper Theilgaard, giver sin vurdering.

I Danmark har vi nu det laveste energiforbrug i 30 år, og energibranchen er godt i gang med at omstille fra kul og olie til vind, biomasse og andre former for vedvarende energi. En CO2-neutral el- og varmeproduktion er inden for rækkevidde.

Efter COP21

FN-processen skal suppleres af indsatser på lokalt, nationalt og regionalt niveau. Det giver masser af plads til lande som Danmark, der kan vise andre, at det er muligt at have et velfærdssamfund, der ikke er stærkt afhængigt af fossile brændsler.

Den store del af dansk industri, der leverer løsninger på klimaproblemet i form af vedvarende energianlæg eller energieffektivt udstyr, vil nyde godt af det. Paris-protokollen vil også sende et signal om retning til de private investorer, som skal drive teknologiudviklingen.

Det er vigtigt og kan være med til at betyde, at investorerne tænker sig om, før de investerer i nye kulkræftværker eller olieboringer i risikable områder.

EU's klima- og miljøministerråd slog fast, at EU skal forfølge en ambitiøs, juridisk bindende og dynamisk aftale, som indfrier det overordnede mål om at holde den globale temperaturstigning under 2° C. For at indfri dette mål understregede Rådet, at den globale emission af drivhusgasser skal toppe senest i år 2020.

Videre skal verdens lande reducere den globale udledning med 50 procent i 2050, i forhold til 1990-niveau og 100 procent i år 2100.
 
 “Aftalen om et europæisk mandat til COP21 var et godt kompromis. Fra dansk side havde vi ganske vist håbet på et endnu mere ambitiøst mandat. Men målet om en halvering af den globale drivhusgasudledning i 2050 sender stadig et stærkt signal til verden”, siger Lars Aagaard direktør i Dansk Energi.