Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Couleur Cafe 2015: Afrikansk festival i København

TID: Lørdag d. 23. maj, kl. 12 til 21

STED: Nørrebrohallen og Den Røde Plads, Nørrebrogade 208 (mellem Nørrebrog. og Mimersgade), Nørrebro Kbn (nærmeste S-station: Nørrebro)

Det koster 20 kr. at komme ind til aktiviteterne i Nørrebrohallen.

Børn under 15 år kommer gratis ind.

TID: Lørdag d. 23. maj, kl. 12 til 21

STED: Nørrebrohallen og Den Røde Plads, Nørrebrogade 208 (mellem Nørrebrog. og Mimersgade), Nørrebro Kbn (nærmeste S-station: Nørrebro)

Det koster 20 kr. at komme ind til aktiviteterne i Nørrebrohallen.

Børn under 15 år kommer gratis ind.

I årenes løb har begivenheden udviklet sig fra en mindre trommefest i Fælledparken til en betydelig kulturel begivenhed med base på Nørrebro. Et stort publikum, der deler en begejstring for afrikansk kultur, mødes og nyder en begivenhedsrig dag med musik, dans og hygge.

Mere vægt på børnefamilier

Arrangørerne lægger i år særlig vægt på børnefamilier i festivalens første timer med danseworkshop og afrikanske historiefortællinger.

En stribe Afrika-relaterede foreninger og mindre butikker præsenterer idéer og varer på den afrikanske markedsplads og man kan købe mad og drikke.

Publikum inviteres til at deltage, mødes og blive inspireret af varmen fra Afrika. “Der er garanti for nye input i opfattelsen af det afrikanske kontinent og afrikanere i Danmark” hedder det.

Hvert år byder på nye navne og nye idéer, der er med til at udvikle festivalen. Vi havde sidste år musikscene og marked i hallen, samt trommegrupper, grillmad og dans på pladsen udenfor. 

I 2015 holdes festivalen for første gang på en lørdag og vi kan derfor udvide programmet med et par timer. Vi skruer gradvist op for tempoet og slutter aftenen med musikalske hovednavne og dansevenlig musik. Hvis vejret tillader det foregår en del af programmet udendørs på ”den røde plads”.

MUSIKPROGRAMMET

Tre større bands indtager scenen: Jyckey Keza & Tamba Beat, Afriko Highlife Band og Neco Novellas.

Der bliver sydafrikansk sang med Papaya koret, Sabardans fra Senegal med Ngatch Fall Family og solo-artister, heriblandt Tina Mweni og Alewa, giver hvert deres bud på nye beats fra Afrika.

Energibundtet Sellasi Dewornu starter dagen med tromme/danse workshop for børn og historiefortælleren Ann Mari Urwald sidder parat i hyggehjørnet med afrikanske eventyr.

OM COULEUR CAFÈ

Couleur Café er et frivilligt drevet initiativ, der i en årrække har præsenteret genrer af afrikansk musik.

Projektets baggrund er bl.a. et ønske om at udbrede kendskabet til mangfoldigheden i afrikansk kultur og derved bidrage til forbedret integration, kulturel forståelse og respekt blandt herboende afrikanere og danskere.

Dagen er blevet en fejring af alt det vi har tilfælles gennem vores forskellighed. En del af publikum møder op i afrikansk tøj for at gøre dagen ekstra festlig og farvestrålende. 

Couleur Café arrangeres med støtte fra: Københavns Kommunes Musikudvalg, Nørrebro puljen, World Music Denmark, Danafrika, Black Viking & Terra Rinka, Africa in Denmark og Crawfurd Media.

Yderligere oplysninger hos:

Lassina Badolo (program, info, administration) Tlf. 50 53 78 15 [email protected]

Estelle Fanjaud (administration og regnskab) Tlf. 61 43 28 16 [email protected]

Jacob Crawfurd (PR/pressekontakt) Tlf. 40 73 70 79 [email protected]