Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Dagsværk 2015: De unge i Somaliland har ingen stemme – giv dem din!

Undertrykkelse, diskrimination og tvangsægteskaber er en del af hverdagen for unge i Somaliland. Det vil Operation Dagsværk og SOS Børnebyerne ændre på.

TID: Onsdag d. 4. november, kl. 09.00 til 16.00

STED: Over alt i landet, hvor der er dagsværkere  

Børn og unge udgør størsteparten af indbyggerne i Somaliland, der er en selvstyrende del af det gamle Somalia.

Alligevel er det udelukkende gamle mænd, som sidder solidt på magten. Unge fratages muligheden for uddannelse, bliver tvangsgift ligesom unge piger omskæres og får ofte deres første barn allerede som teenagere. 

Mange unge har derfor aldrig lært at ytre sig, have en mening eller stå ved den.

Derfor vil Operation Dagsværk og SOS Børnebyerne give ungdommen i Somaliland en stemme, så de kan lære at sige fra. Det sker ved at arbejde et dagsværk og videregive midlerne herfra til indsamlingen. 

Projektet vil oprette elevråd på ti gymnasier i Somaliland og via aktiviteter på gymnasierne træne 15.000 elever i deres rettigheder, viden om uddannelsespolitik og i at føre kampagner med gennemslagskraft, der rækker ud blandt unge i hele samfundet og ind til magthaverne.

Sammen vil Operation Dagsværk og SOS Børnebyerne skabe kritisk tænkende og velorganiserede unge mennesker i Somaliland, der bliver talspersoner for hele deres generation, hedder det.

Man kan hente (downloade) projektforslaget fra SOS Børnebyerne på

http://od.dk/side/30/projektet

Og se om, hvordan det er gået nogle tidligere dagsværks-projekter på 

http://od.dk/nyhed/522/de-gamle-opfølgningsgrupper-byder-op-til-opfølgningsdans

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender