Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Debat: Bankdirektører om samfundsansvar

TID: Onsdag 26. marts kl. 17.00-18.30

STED: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

TILMELDING: Det koster 50 kroner at deltage i arrangementet, og det er nødvendigt at tilmelde sig på www.deo.dk


TID: Onsdag 26. marts kl. 17.00-18.30

STED: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

TILMELDING: Det koster 50 kroner at deltage i arrangementet, og det er nødvendigt at tilmelde sig på www.deo.dk

Ingen ønsker en ny finanskrise. Men hvad er det egentlig, vi ønsker af bankerne? Direktør for Merkur Andelskasse Lars Pehrson har sat sig for at undersøge det spørgsmål i en række debatmøder.

Det første møde er med koncerndirektør i Nykredit Søren Holm og finder sted onsdag 26. marts 2014 kl. 17 på Vartov i København.

Lars Pehrson modtog grundlovsdag sidste år Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet, der forpligter ham til at gøre en indsats for demokratiet. Det er blevet til denne møderække, hvor Pehrson i første omgang vil udfordre Søren Holm med spørgsmål om bankernes opgave og samfundsansvar.

Det overordnede mål med møderækken er at starte en debat om, hvordan borgerne i vores demokrati kan få indflydelse på banker og finansverdenen.

»Alt, hvad der har med banker at gøre, er blevet så underligt fremmedgjort. Alle taler om bankvirksomhed som om, det er kolossalt indviklet. Men spørgsmålet om, hvordan bankerne skal forvalte vores penge, er så vigtigt, at alle burde kunne deltage. Det er jo sådan, vi skaber fremtidens samfund« sagde Lars Pehrson i et interview med magasinet NOTAT sidste år.

Søren Holm er vicedirektør i Nykredit, som er en af Danmarks systemiske banker. Det er banker, der er for store til at samfundet vil kunne bære et kollaps. Nykredit er ejet af en fond og ikke af aktionærer som de andre systemiske banker.